Henrik Salbol’s conviction: 2 years of jail for tax fraud and embezzlment – Danish original

S2468013-IDJ
UDSKRIFT AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
DOM
Afsagt den 11. august 2011 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne B. Vollmond, Henrik Bitsch og Tine Vuust med domsmænd).
15. afd. a.s. nr. S-2468-09:
Anklagemyndigheden
mod
1)    //Vetted//
(cpr.nr. 271264-…)    Grundt s, 25
(advokat Ole Sigetty, besk.)
2)    Henrik Madsen (tidl. Henrik Haugberg Madsen)
(cpr.nr. 230670-…)
(advokat Anders Németh, besk.)
3)    Søren Henrik Salbøl (cpr.nr. 290647-…)
(advokat Niels Ulrik Heine, besk.)
4)    Hanne Dahl Riisbjerg (cpr.nr. 191272-…)
(advokat Michael Harms, besk.)
5)    Bo Madsen (tidl. Bo Lavstsen)
(cpr.nr. 090270-…)
(advokat Jan Erik Komerup Jensen, besk.)
6)    Stig Nielsen (cpr.nr. 140768-…)
(advokat Kristian Mølgaard, besk.)
7)    Mikkel Guldager Nielsen (cpr.nr. 300877-…)
(advokat Allan Falk, besk.)
Anken og sagens forløb i landsretten
Københavns Byrets dom af 25. august 2009 (SS 1-2982/2009) er anket af de tiltalte med principal påstand om ophævelse af dommen og hjemvisning, subsidiært frifindelse, mere subsidiært formildelse.
Ved landsrettens kendelse af 20. januar 2010 blev påstanden om ophævelse af dommen og hjemvisning ikke taget til følge.
Tiltalte Stig Nielsen udeblev under hovedforhandlingen i landsretten, hvorefter hans bevis- anke ved kendelse af 25. november 2010 blev afvist. Sagen er herefter for denne tiltaltes vedkommende fremmet som strafudmålingsanke.
Tiltalte Henrik Madsen har ikke givet mødet under hovedforhandlingen efter den 11. no­vember 2010 og er efter det af anklagemyndigheden oplyste forsvundet. Hans forsvarer har efter bemyndigelse fra Henrik Madsen erklæret sig indforstået med, at sagen fremmes uden Henrik Madsens tilstedeværelse. En begæring fra anklagemyndigheden om afvisning af denne tiltaltes bevisanke er ved kendelse af 28. januar 2011 ikke taget til følge.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre- sultat, idet anklagemyndigheden dog har frafaldet tiltalen vedrørende forhold 23 og har foretaget en række berigtigelser i anklageskriftet.
Efter anklagemyndighedens berigtigelser er tiltalen i forhold 3, 3A, 4-9, 11-13, 17, 22, 27, 31, 34 og 50 udformet således:
3.
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen, tiltalte Søren Henrik Salbøl og tiltalte Hanne Dahl Riisbierg for momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens S 289, jf. momslovens S 81, stk. 3. if. stk. 1. nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1.1. pkt.,
ved i nedennævnte perioder i forening og efter forudgående aftale, som ansvarlige i Dansk Mandskabs Service ApS, på adresserne Knud Bro Allé 5E, Stenløse, fra den 16. oktober til medio marts 2001, og derefter frem til den 11. december 2001 på adressen Set. Annæ Plads
9-11, København, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse, til ToldSkat
a.
for perioden 16. oktober 2000 -31. december 2000 at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte angav momstilsvaret til 2.950 kr., uagtet det ret­teligt var 454.899 kr.
b.
for perioden 1. januar 2001 – 11. december 2001 at have undladt at angive virksomhedens momstilsvar på 1.063.156 kr.
alt hvorved statskassen blev unddraget 1.515.105 kr. i moms.
3A.
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haueberg Madsen, tiltalte Søren Henrik Salbøl og tiltalte Hanne Dahl Riisbierg for momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens S 289. if. momslovens S 81. stk. 3. if. stk. 1. nr. 2. if. S 47. stk. 1.1. pkt. og stk. 5.1. pkt. og S 52. stk. 6
for perioden 12. december 2001- 31. marts 2002 i forening og efter forudgående aftale, på adressen, Set. Annæ Plads 9-11, København, for derigennem at skaffe sig eller andre ube­rettiget vinding med forsæt til afgiftsunddragelse, efter at Dansk Mandskabs Service ApS den 11. december 2001 blev erklæret konkurs, at have drevet registreringspligtig virksom­hed uden anmeldelse af virksomheden til ToldSkat, og på trods heraf at have udstedt faktu­raer med moms, alt hvorved statskassen blev unddraget 82.551 kr. i moms.
4.
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haueberg Madsen, tiltalte Søren Henrik Salbøl og tiltalte Hanne Dahl Riisbierg for overtrædelse af straffelovens S 289. if. kil­deskattelovens S 74. stk. 2. if. stk. 1. nr. 2. if. straffelovens S 3
ved i perioden fra den 16. oktober 2000 til den 11. december 2001 i Dansk Mandskabs Service ApS, og efter selskabets konkurs den 11. december 2001 i forbindelse med den i forhold 3A omtalte, uregistrerede virksomhed, fra de i forhold 3 nævnte adresser, til den 31. marts 2002 i forening og efter forudgående aftale med Dennis Flemming Skjold Jen­sen, hvis sag er afgjort, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige skat som ansvarlige at have undladt at indsende rede-
gørelser vedrørende indeholdt A-skat til ToldSkat, alt hvorved statskassen blev unddraget
1.    805.422 kr. i A-skat.
5.
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen, tiltalte Søren Henrik Salbøl og tiltalte Hanne Dahl Riisbierg for overtrædelse af straffelovens S 289 if. op- krævningslovens $ 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1 og 2,2. pkt., if. straffelovens i!
ved i perioden fra den 16. oktober 2000 til den 11. december 2001 i Dansk Mandskabs Service ApS, og efter selskabets konkurs den 11. december 2001 i forbindelse med den i forhold 3A omtalte, uregistrerede virksomhed, fra de i forhold 3 nævnte adresser, til den 31. marts 2002 i forening og efter forudgående aftale med Dennis Flemming Skjold Jen­sen, hvis sag er afgjort, som ansvarlige for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag, at have undladt at indberette inde­holdt AM-bidrag til ToldSkat med i alt 507.708 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 507.708 kr. i AM-bidrag.
6.
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen, tiltalte Søren Henrik Salbøl og tiltalte Hanne Dahl Riisbierg for overtrædelse af opkrævningslovens § 17. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, if. S 2. stk. 1 og 2.2. pkt.
ved i perioden fra den 16. oktober 2000 til den 11. december 2001 i Dansk Mandskabs Service ApS, og efter selskabets konkurs den 11. december 2001 i forbindelse med den i forhold 3A omtalte, uregistrerede virksomhed, fra de i forhold 3 nævnte adresser, til den 31. marts 2002 i forening og efter forudgående aftale med Dennis Flemming Skjold Jen­sen, hvis sag er afgjort, som ansvarlige med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag, at have undladt at indberette indeholdt SP-bidrag til ToldSkat med i alt 81.281 kr., hvorved statskassen blev unddraget 81.281 kr. i SP-bidrag.
7.
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen, tiltalte Søren Henrik Salbøl og tiltalte Hanne Dahl Riisbierg for overtrædelse af straffelovens S 289. if. kil­deskattelovens S 74. stk. 2. if. stk. 1. nr. 2. if. straffelovens S 3
ved i perioden fra den 24. oktober 2000 til den 30. oktober 2001 i Dansk Magna Service ApS, og efter selskabets konkurs den 30. oktober 2001 i forbindelse med fortsat drift frem
til den 18. februar 2002 på adresserne Knud Bro Allé 5F, Stenløse og Set. Annæ Plads 9-
11,    København, i forening og efter forudgående aftale med Dennis Flemming Skjold Jen­sen, hvis sag er afgjort, som ansvarlige for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at indsende redegø­relser for indeholdt A-Skat til ToldSkat, alt hvorved statskassen blev unddraget 95.080 kr. i A-skat.
8.
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haueberg Madsen, tiltalte Søren Henrik Salbøl og tiltalte Hanne Dahl Riisbierg for overtrædelse af straffelovens § 289, if. on- krævningslovens S 17, stk. 2. if. stk. 1. nr. 1. if. § 2. stk. 1 og 2,2.pkt., if. straffelovens
ål
ved i perioden fra den 24. oktober 2000 til den 30. oktober 2001 i Dansk Magna Service ApS, og efter selskabets konkurs den 30. oktober 2001 i forbindelse med forsat drift fra de i forhold 7 nævnte adresser, til den 18. februar 2002 i forening og efter forudgående aftale med Dennis Flemming Skjold Jensen, hvis sag er afgjort, som ansvarlige for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag, at have undladt at indberette indeholdte AM-bidrag til ToldSkat med i alt 24.277 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 24.277 kr. i AM-bidrag.
9.
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen, tiltalte Søren Henrik Salbøl og tiltalte Hanne Dahl Riisbierg for overtrædelse af opkrævnineslovens S 17. stk. 2. if. stk. 1. nr. 1. if. S 2. stk. 1 og 2,2.pkt.
ved i perioden fra den 24. oktober 2000 til den 30. oktober 2001 i Dansk Magna Service ApS, og efter selskabets konkurs den 30. oktober 2001 i forbindelse med forsat drift fra de i forhold 7 nævnte adresser, til den 18. februar 2002 i forening og efter forudgående aftale med Dennis Flemming Skjold Jensen, hvis sag er afgjort, som ansvarlige med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag, at have undladt at indberette indeholdte SP-bidrag til Told­Skat med i alt 10.630 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 10.630 kr. i SP-bidrag.
11.
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen, tiltalte Søren Henrik Salbøl. tiltalte Hanne Dahl Riisbierg og tiltalte Karina Enegaard Jørgensen for over-
^ 6 –
trædelse af straffelovens $ 289. if. kildeskattelovens S 74. stk. 2. if. stk. 1. nr. 2. if. straffelovens § 3
ved i perioden fra den 29. december 2000 til selskabets konkurs den 7. juni 2002 i forening og efter forudgående aftale, som ansvarlige i virksomheden DMS Kontraktservice ApS fra den 29. december 2000 til medio marts 2001 fra Knud Bro AIle7C, Stenløse og herefter fra Set. Annæ Plads 9-11, København, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin­ding med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at indsende redegørelser vedrørende A-Skat til ToldSkat, alt hvorved statskassen blev unddraget 1.284.811 kr. i A- skat.
12.
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen, tiltalte Søren Henrik Salbøl. tiltalte Hanne Dahl Riisbierg og tiltalte Karina Enegaard Jørgensen for over­trædelse af straffelovens S 289. if. opkrævningslovens S 17. stk. 2. if. stk. 1. nr.l. if. S 2. stk. 1 og 2. 2. pkt.. if. straffelovens S 3
ved i perioden fra den 29. december 2000 til selskabets konkurs den 7. juni 2002 i forening og efter forudgående aftale som ansvarlige ledere i virksomheden DMS Kontraktservice ApS fra den 29. december 2000 til medio marts 2001 fra Knud Bro Alle7C, Stenløse og herefter fra Set. Annæ Plads 9-11, København, med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag, at have undladt at indberette indeholdt AM-bidrag til ToldSkat med i alt 376.971 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 376.971 kr. i AM-bidrag.
13.
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen, tiltalte Søren Henrik Salbøl. tiltalte Hanne Dahl Riisbierg og tiltalte Karina Enegaard Jørgensen for over­trædelse af opkrævningslovens S 17. stk. 2. if. stk. 1. nr. 1. if. S 2. stk. 1 og 2,2. pkt.
ved i perioden fra den 29. december 2000 til selskabets konkurs den 7. juni 2002 i forening og efter forudgående aftale som ansvarlige ledere i virksomheden DMS Kontraktservice ApS fra den 29. december 2000 til medio marts 2001 fra Knud Bro Alle7C, Stenløse og herefter fra Set. Annæ Plads 9-11, København, med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag at have undladt at indberette indeholdt SP-bidrag til ToldSkat med i alt 47.013 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 47.013 kr. i SP-bidrag.
17(46).
Tiltalte //Vetted// og tiltalte Henrik Haugberg Madsen for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2
ved i perioden fra den 24. oktober 2000 til den 30. oktober 2001 som henholdsvis økono­michef og daglig leder af Dansk Magna Service ApS, Knud Bro Allé 5F, Stenløse, i for­ening og efter forudgående aftale, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin­ding, svigagtigt til ATP-Huset, Feriekonto, Kongens Vænge 8, Hillerød, i den nævnte peri­ode at have undladt at indbetale feriepenge for fem ansatte til Feriekonto, alt hvorved de påførte Lønmodtagernes Garantifond et formuetab på 8.420,72 kr.
22 (49).
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen og tiltalte Bo Lavstsen for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens S 279, if. § 286, stk. 2
ved i perioden fra den 14. februar 2001 til den 13. juli 2001 som henholdsvis økonomichef, daglig leder og driftschef af Dansk Multi Service ApS, Knud Bro Allé 7C, Stenløse, og Set. Annæ Plads 9-11, København K, i forening og efter forudgående aftale, for derigen­nem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have formået personalet hos Sonofon, Skelagervej og hos Sonofon-forhandlere i Storkøbenhavn til, mod betaling ved fremsendelse af fakturaer, dels at levere teleudstyr til en samlet værdi af 19.110,00 kr., dels at oprette 14 GSM-mobiltelefon-abonnementer, der derefter af de tiltalte og DMS’s ansatte i tiden frem til den 13. juli 2001 blev benyttet til en samlet værdi af 31.646,18 kr., idet de tiltalte fortav, at de manglede vilje eller evne til at betale for det leverede, alt hvorved de påførte Sonofon et samlet formuetab på 50.756,18 kr.
27 (31).
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen og tiltalte Bo Lavstsen for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens S 279. if. S 286, stk. 2
ved i perioden fra den 6. marts 2001 til den 31. maj 2001 som henholdsvis økonomichef, daglig leder og driftschef af Dansk Multi Service ApS og Dansk Mandskabs Service ApS, Knud Bro Allé 7, Stenløse (6. marts 2001-31. marts 2001) og Sankt Annæ Plads 9, Køben­havn K (1. april 2001-31. maj 2001), i forening og efter forudgående aftale, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have formået personalet hos Sem- co Danmark A/S, Park Allé 373, Brøndby, til mod betaling ved fremsendelse af fakturaer at udføre elarbejde på adressen, Sankt Annæ Plads 9-11, København K, til en samlet værdi af 214.938,66 kr., idet de tiltalte fortav, at de manglede vilje eller evne til at betale for det leverede, alt hvorved de påførte Semco Danmark A/S et tilsvarende formuetab.
-8-
31    (37).
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen og tiltalte Bo Lavstsen for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens S 279. if. § 286. stk. 2
ved i perioden fra den 3. april 2001 til den 12. november 2001 som henholdsvis økonomi­chef, daglig leder og driftschef i et DMS selskab, Sankt Annæ Plads 9, København K, i forening og efter forudgående aftale, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have formået personalet hos Rentokil, Poul Bergsøes Vej 22, Glo­strup, til mod betaling ved fremsendelse af fakturaer, at levere og servicere planter i kruk­ker til en samlet værdi af 58.657,50 kr., idet de tiltalte fortav, at de manglede vilje eller evne til at betale for det leverede, alt hvorved de påførte Rentokil et tilsvarende formuetab.
34    (54).
Tiltalte //Vetted//, tiltalte Henrik Haugberg Madsen og tiltalte Stig Nielsen for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens S 279. if. S 286. stk. 2
ved henholdsvis den 2. marts 2001, den 19. april 2001 og den 21. maj 2002 som økonomi­chef (Jensen) og daglig leder (Madsen) i DMS Kontraktservice ApS, Knud Bro Allé 5E, Stenløse og direktør i Lystrup Tømrer & Snedker, Petersmindevej 130, Lystrup (Nielsen), der var ejet af Lejfi Holding ApS, i forening og efter forudgående aftale, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have formået personalet hos TDC Forlag A/S, Rødovrevej 241, Rødovre, til at indrykke annoncer i telefonbøger for 2002 og 2003 til en samlet værdi af 691.750,- kr., idet de tiltalte fortav, at de manglede vilje eller evne til at betale for det leverede, alt hvorved de påførte TDC Forlag A/S et tilsvarende formuetab.
50(10).
Tiltalte //Vetted// og tiltalte Henrik Haugberg Madsen for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens S 279. if. S 286. stk. 2
ved i oktober 2001 som henholdsvis økonomichef og daglig leder af DMS Kontraktservice ApS, Knud Bro Allé 7C, Stenløse, i forening og efter forudgående aftale, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have formået personale hos Knud Jørgensen Automobiler, Østerbrogade 105, København 0, til at indgå serviceringsaftale, vedrørende fire Toyota varevogne, tilhørende enten For Kvalitet A/S eller Inuxx ApS, hvorefter to af bilerne blev serviceret for i alt 36.835,08 kr. mod betaling ved fremsendelse af fakturaer, idet de tiltalte fortav, at de manglede vilje eller evne til at betale for det leve­
rede, alt hvorved de påførte Knud Jørgensen Automobiler risiko for et formuetab på 36.835,08 kr.
Anklagemyndigheden har endvidere foretaget følgende berigtigelser af anklageskriftet:
Forhold 20:1 stedet for ”248.308,13 kr.” indsættes ”198.532,92 kr.”.
Forhold 24: Efter ”Lystrup Tømrer og Snedker” indsættes ”A/S”
Forhold 33: ”260.909,04 kr.” ændres til ”260.906,04 kr.”
Forhold 56: ”den 1. februar 2002” ændres til ”marts 2002”
Forhold 63: ”G1. Ølstykkevej 19” ændres til ”GI. Roskildevej 19”
Anklagemyndigheden har endelig anmodet om tilladelse til at berigtige anklageskriftets forhold 61 således, at der i stedet for ”DMS Kontraktservice ApS” indsættes ”For Kvalitet A/S”.
Den for tiltalte Mikkel Guldager Nielsen beskikkede forsvarer har protesteret herimod.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte //Vetted// i medfør af straffelovens § 68,2. pkt., jf. § 69, dømmes til ambulant psykiatrisk behandling ved psyki­atrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om fastsættelse af en længstetid for foranstaltningen på 5 år, samt at længstetiden for en eventuel indlæggelse ikke må overstige 1 år, jf. straffelovens § 69 a, stk. 1.
Tiltalte //Vetted// har tilsluttet sig denne påstand for det tilfælde, at hun måtte blive fundet skyldig.
Anklagemyndigheden har for de øvrige tiltaltes vedkommende påstået skærpelse.
Sagen har i landsretten været hovedforhandlet i 33 retsmøder i perioden fra den 10. august 2010 til den 1. juni 2011, hvor sagen blev optaget til dom. For så vidt angik sanktionsfast­sættelsen for tiltalte //Vetted// blev sagen dog udsat med henblik på ambulant men­talundersøgelse til den 8. august 2011, hvor sagen blev optaget til dom vedrørende sankti­onsfastsættelsen for hende.
Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 1,3, 3A, 4-9 og 1M4 nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens erstatningsafgørelse, dog således at der vedrørende forhold 12 alene nedlægges påstand om en erstatning på 376.971 kr.
Anklagemyndigheden har herudover nedlagt følgende erstatningspåstande:
Forhold Tiltalte    Erstatninaspart    Beløb
16 og 54 //Vetted// og Kuwait Petroleum A/S
Henrik Madsen    Advokatfirmaet Brask Thomsen 306.190,48 kr.
in solidum    Sankt Clemens Torv 8
8100 Århus C

17 og 20    //Vetted// og Henrik Madsen in solidum    ATP-Huset, Feriekonto Kongens Vænge 8 3400 Hillerød    206.953,64 kr.
18    //Vetted// og Henrik Madsen in solidum    Tele-Punkt Søborg A/S Søborg Hovedgade 51 2860 Søborg    69.066,51 kr.
19    //Vetted// og Henrik Madsen in solidum    Henkel-Ecolab A/S Carl Jacobsens Vej 29-37 2500 Valby    70.512,62 kr.
21    Henrik Madsen    Jensen-Sega A/S
c/o advokat Peter Skov Sørensen
Toldbodgade 63
1253 København K    49.803,00 kr.
22    //Vetted// og Henrik Madsen in solidum    Sonofon Skelagervej 1 9000 Ålborg    50.756,18 kr.
24    //Vetted//, Henrik Madsen og Stig Nielsen in solidum    Thisted Trapper
c/o Advokat Ronald Juul Pedersen Bytorvet 22B 7730 Hanstholm    55.025,00 kr. med tillæg af renter
25    //Vetted// og Henrik Madsen in solidum    Søndagsavisen A/S Gladsaxe Møllevej 28 2860 Søborg    2.262,50 kr.
26    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen    Bowi Møbelindustri A/S
c/o advokat Peter Tauby Sørensen
Landemærket 10    89.628,19 kr. med tillæg af renter
-11 –
in solidum
27    //Vetted//,
Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
29    //Vetted//, Henrik Madsen og Stig Nielsen
in solidum
30    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
31    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
32    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
33    //Vetted//, Henrik Madsen og Stig Nielsen
in solidum
34    //Vetted//, Henrik Madsen og Stig Nielsen
in solidum
35    //Vetted//, Henrik Madsen og Stig Nielsen
in solidum
36    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
37    //Vetted//, Henrik Madsen og
1119 København
Bravida Danmark A/S (tidl. Semco Danmark A/S) Park Allé 373 2605 Brøndby
Paustian A/S Skovvejen 2 8000 Århus C
Falck Danmark A/S Roskildevej 157 2620 Albertslund
Rentokil Initial A/S Paul Bergsøes Vej 22 2600 Glostrup
Altikon Kontormøbler c/o Altikongruppen Kobbervænget 74 2700 Brønshøj
Brejnholts Tømmerhandel A/S, Ømeborgvej 46 8900 Randers og
Hermes Kreditforsikring, Nyropsgade 45, 5,
1504 København V
De Gule Sider A/S (tidl. TDC Forlag A/S) Rødovrevej 241 2610 Rødovre
Topnordic A/S (tidl. Eterra A/S)
Oluf Palmes Allé 44 8100 Århus N
Minolta Danmark A/S Stenmosevej 15 2620 Albertslund
Sonofon Skelagervej 1
214.938,66 kr.
95.736,00 kr.
229.828,51 kr.
58.657,50 kr.
117.967,50 kr.
260.906,04 kr.
691.750,00 kr.
283.575,26 kr.
77.142,50 kr.
174.041,11 kr.
– 12-
Stig Nielsen in solidum
9000 Ålborg
38
39
//Vetted//, Henrik Madsen og Stig Nielsen in solidum
//Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
Canon Business Center, Viborg c/o Canon Danmark A/S Knud Højgaards Vej 1 2860 Søborg
Xerox Partner City A/S Kommarksvej 6 2605 Brøndby
40
//Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
Bondo Kontormøbler A/S Smedeholm 16 2730 Herlev
41
//Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
Abena A/S (tidl. Sækko) Egelund 35 6200 Aabenraa
42
//Vetted//, Henrik Madsen og Stig Nielsen in solidum
1)    Boet efter HT Defta A/S v/Birgit Skovbo Jørgensen Olinemindesvej 30
8722 Hedensted °g
2)    Hermes Kreditforsikring Nyropsgade 45, 5.
1504 København V
45
//Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
Semaphor
Trekronergade 147B 2500 Valby
46
//Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
Papyrex A/S Rugvænget 8-14 6100 Ringsted
47
//Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
Trico Firmatøj A/S Sjællandsgade 21 7100 Vejle
49
Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
GSV Materieludlejning A/S Industrikrogen 18 2635 Ishøj
51
Henrik Madsen og Værktøjssalget
80.288,75 kr.
68.175,00 kr.
121.280,00 kr.
38.957,50 kr. med tillæg af renter
70.833,56 kr.
91.284,38 kr.
98.837,32 kr.
169.643,13 kr.
107.985,38 kr.
1.156,26 kr.
-13-
Bo Madsen    Bredgade 165
in solidum    9700 Brønderslev
52    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
53    //Vetted// og Henrik Madsen
in solidum
55    //Vetted//, Henrik Madsen og Stig Nielsen
in solidum
56    //Vetted//. Henrik Madsen og Mikkel Guldager Nielsen
in solidum
57    //Vetted// og Henrik Madsen
in solidum
58    //Vetted// og Henrik Madsen
in solidum
59    Henrik Madsen
60    Henrik Madsen
61    //Vetted//, Henrik Madsen og Mikkel Guldager Nielsen
in solidum
62    Henrik Madsen og Stig Nielsen
in solidum
63    Henrik Madsen og
Stig Nielsen
Johnson Diversey (tidl. Diversey Lever A/S)
Teglbuen 10 2990 Nivå
Servial CC ApS Ramløsevej 59 3200 Helsinge
Per Aarsleff A/S, Åbybro Lokesvej 5 8230 Åbybro
Morten Sørensen Grafisk Tegne­stue
c/o advokat Ole Anders Petersen, Gothersgade 2 8800 Viborg
Vognmand Erik Flemming Nielsen Svalebo 22A 2750 Ballerup
Novodan Center Nordsjælland ApS Gydevang 18 3450 Allerød
Hotel Skuldelev Kro
Skuldelev
4050 Skibby
Unik Farver Frederikssund Jernbanegade 13a 3600 Frederikssund
Radisson SAS Limfjord Hotel Ved Stranden 14-16 9000 Aalborg
Gundsø Beton ApS Holmevej 41 Gundsømagle,
3670 Veksø
Hotel Hillerød Milnersvej 41
150.093,13 kr.
6.375,00 kr.
61.620,71 kr.
26.062,50 kr.
763,75 kr.
38.873,56 kr.
8.738,00 kr.
3.397,73 kr.
13.471,66 kr.
30.986,25 kr.
14.650,00 kr.
– 14-
in solidum
3400 Hillerød
64    Henrik Madsen og Hotel Orø Kro
Stig Nielsen    Bygaden 57, Orø
in solidum    4300 Holbæk
2.512,00 kr.
66    //Vetted// og Lynæs Kro
Henrik Madsen    Frederiksværkvej 6
3390 Hundested
2.172,00 kr.
67
Søren Henrik Salbøl Hewlett Packard A/S
261.406,75 kr.
Advokat Jens Anker Rasmussen,
GI. Mønt 4
1117 København K
Supplerende sagsfremstilling
De implicerede selskaber
Sagen omfatter en række selskaber, som har drevet rengøringsvirksomhed i henhold til kontrakter indgået med forskellige virksomheder om udførelse af rengøringsopgaver. Til brug for driften af rengøringsvirksomheden har der gennem årene været ansat et antal ren­gøringsassistenter og inspektører samt kontorpersonale, herunder marketings- og salgs­medarbejdere. De tiltalte i sagen har alle – på nær Stig Nielsen, som var ansat i Lystrup Tømrer og Snedker A/S – udført arbejde for selskaberne.
Bemer Huse A/S blev oprindeligt stiftet som et anpartsselskab, og hovedparten af anpar- teme (190.000 kr. ud af en anpartskapital på 200.000 kr.) blev pr. 1. januar 1993 købt af et af Søren Henrik Salbøl ejet selskab, Abbey Oak Contractors Ltd. I 1995 omdannedes Ber­ner Huse ApS til et aktieselskab, i hvilken forbindelse Søren Henrik Salbøl indtrådte i di­rektionen og bestyrelsen af selskabet, der samtidig fik bl.a. binavnet Din Rengøring A/S. Den 2. maj 1996 registreredes en ændring i selskabets adresse fra Jernbane Allé i Vanløse til Islevbrovej i Rødovre, og selskabet skiftede på ny adresse den 28. september 2000 til Købmagergade 2 i København, hvor selskabet indgik aftale om leje af adresse- og telefon­service.
Ifølge regnskaberne steg omsætningen i Bemer Huse A/S fra 17,1 mio. kr. til knap 22 mio. kr. fra regnskabsåret 1994/95 til regnskabsåret 1998/99, og dækningsbidraget fra cirka 1 mio. kr. til cirka 4 mio. kr. Gennem hele perioden var årets resultat beskedent, men posi­tivt, op til 237.000 kr. i 1997/98, og egenkapitalen var gennem hele perioden stigende til
knap 1 mio. kr. pr. 31. marts 1999. Regnskaberne var hvert år påført en blank revisionspå­tegning af statsautoriseret revisor Anders H. Lind. Selskabet Din Rengøring A/S (Bemer Huse A/S) blev i 1996 af Københavns Skatteforvaltning udtaget til en revisionsmæssig gennemgang, hvilken blev afsluttet ved brev af 23. januar 1997 til Søren Henrik Salbøl, hvori man henledte opmærksomheden på reglerne i bogføringsloven samt bekendtgørelse om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regn­skabsmateriale, men i øvrigt ikke foretog sig yderligere. Selskabets sidst offentliggjorte regnskab vedrørte regnskabsperioden fra 1. april 1998 til 31. marts 1999. Selskabet blev erklæret konkurs den 17. november 2000, og boet blev den 19. april 2002 sluttet uden mid­ler i medfør af konkurslovens § 143.
Selskabets aktiver i form af i det væsentlige rengøringskontrakter blev ved købekontrakt, dateret som underskrevet af sælger den 24. februar 2000 og af køber den 6. marts 2000, men efter Henrik Madsens og Søren Henrik Salbøls forklaring først underskrevet i efteråret 2000, med angivelse af endelig overtagelsesdag den 1. september 2000, overdraget for 822.500 kr. til Din Rengøring ApS med et CVR-nr. svarende til CVR-nummeret for Dansk Multi Service ApS.
Den 28. september 2000 blev vedtægterne for Dansk Multi Service ApS, der oprindeligt var stiftet som et skuffeselskab uden bestyrelse, ændret, hvorved selskabet bl.a. skiftede navn og hjemsted til Dansk Multi Service ApS, Knud Bro Allé 7 i Stenløse. //Vetted// indtrådte på dette tidspunkt i direktionen. I henhold til registrering af 15. december
2000    blev hun pr. 15. november 2000 erstattet af Henrik Madsen i direktionen. I selskabets anmeldelse af 15. november 2000 til SKAT anførte //Vetted// som ansvarlig ledel­se, at virksomheden den 1. juli 2000 havde påbegyndt momspligtige aktiviteter. //Vetted// havde fra den 13. september 2000 fuldmagt til selskabets konto i Lokalbanken, og der blev den 15. september 2000 indgået ansættelsesaftale mellem hende og ”DMS ApS” om ansættelse som bogholder. Ved brev af 20. september 2000 blev medarbejderne orien­teret om, at “DMS” den 16. september 2000 havde overtaget leveringsforpligtelsen på Din Rengørings servicekontrakter, og at de fra denne dato var ansat i ”DMS”.
Den 16. oktober og den 24. oktober 2000 stiftedes selskaberne Dansk Mandskabs Service ApS og Dansk Magna Service ApS med registreret adresse på henholdsvis Knud Bro Allé 5 E og 5 F i Stenløse. Selskaberne udstedte lønsedler til de ansatte, og Dansk Mandskabs Service fakturerede ”mandskabsløn” over for ”DMS” og For Kvalitet A/S. Ved brev af 7.
-16-
maj 2001 blev det oplyst over for Told & Skat i Hillerød, at selskaberne var flyttet til Pe- tersmindevej 130 i Lystrup. Kontorerne her fremtrådte dog ubenyttede ved SKATs besøg den 2. august 2001. Som direktør i begge selskaber var registreret Dennis Flemming Skjold Jensen. //Vetted// havde fuldmagt til selskabernes konti i Nordea fra den 24. okto­ber 2000 til den 18. januar 2001. Selskaberne aflagde ikke regnskaber, forinden de blev erklæret konkurs henholdsvis den 11. december og den 30. oktober 2001. Kurator har ved­rørende begge selskaber tilkendegivet, at konkursboeme formentlig kan sluttes i medfør af konkurslovens § 143.
For Dansk Multi Service ApS registreredes aldrig nogen adresseændring, men efter de af de tiltalte afgivne forklaringer flyttede selskabet omkring april 2001 sine aktiviteter til adressen Sankt Annæ Plads 9, der var lejet af Lejfi Holding ApS fra den 1. april 2001. Fra medio juni 2001 skulle betaling af selskabets fakturaer ske til Lejfi Holding.
Lejfi Holding ApS blev stiftet den 20. juni 2000 af Jan Obbekær Hansen, der også var ind­sat som selskabets direktør, indtil Henrik Madsen den 5. november 2001 – efter at Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen samme dag havde trukket sin anmodning om tvangsopløsning af selskabet tilbage – indtrådte i direktionen i stedet for Jan Obbekær Hansen. Anpartssel­skabet aflagde den 24. juni 2001 regnskab for perioden 20. juni til 31. december 2000. Ved en vedtægtsændring den 14. november 2001 omdannedes selskabet til et aktieselskab, der blev registreret under navnet KF Finans A/S. Henrik Madsen var fortsat direktør og blev også medlem af selskabets bestyrelse sammen med blandt andre Hanne Dahl Riisbjerg. //Vetted// havde fra den 12. marts 2001 fuldmagt til selskabets bankkonto i Lokal­banken. Selskabet købte i henhold til aktieoverdragelsesaftale, underskrevet den 8. februar og den 23. februar 2001, aktierne i Lystrup Tømrer & Snedker A/S, der blev erklæret kon­kurs den 8. maj 2001. KF Finans A/S blev erklæret konkurs den 31. januar 2003, og kura­tor har tilkendegivet, at de midler, der ved ransagningen den 13. juni 2002 blev registreret i selskabet, i alt 277.000 kr., tilhører andre selskaber i koncernen.
Den 1. oktober 2001 blev Dansk Multi Service ApS begæret tvangsopløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på grund af manglende indsendelse af regnskaber. Henrik Madsens be­gæring om genoptagelse af selskabet blev den 5. november 2001 afvist, og selskabet blev den 18. januar 2002 erklæret konkurs på baggrund af en konkursbegæring fra selskabets likvidator. Kurator har tilkendegivet, at konkursboet formentlig kan sluttes i medfør af konkurslovens § 143.
-17-
Rengøringsaktiviteteme i Dansk Multi Service ApS blev videreført i regi af selskabet For Kvalitet A/S, der blev stiftet den 31. august 2001 af //Vetted//, som tillige blev re­gistreret som direktør og medlem af selskabets bestyrelse. Selskabet havde registreret adresse på Sankt Annæ Plads 9-11 i København. //Vetted// angav i forbindelse med selskabets anmeldelse til SKAT, at selskabet påbegyndte momspligtige aktiviteter den 10. oktober 2001 og foretog første lønudbetaling den 31. oktober 2001.1 henhold til åbnings­balancen blev der ved stiftelsen af For Kvalitet A/S indskudt aktiver for i alt 2,5 mio. kr. I henhold til håndskrevne notater omhandlende stiftelsen udgjordes selskabets aktiver af rengøringskontrakter, maskiner og inventar samt kontanter. //Vetted// blev regi­streret som udtrådt af selskabets bestyrelse og direktion den 4. juli 2002. Selskabet blev den 29. januar 2003 taget under tvangsopløsning på begæring af Erhvervs- og Selskabssty­relsen, og den 28. februar 2003 erklæret konkurs. Selskabets aktiver blev i kurators redegø­relse af 27. juni 2003 opgjort til i alt 12.500 kr.
DMS Kontraktservice ApS blev stiftet den 29. december 2000 af Karina Enegaard Jørgen­sen på foranledning af Henrik Madsen. Karina Enegaard Jørgensen var tillige registreret som direktør i selskabet. Selskabet havde hjemstedsadresse på Knud Bro Allé 7 C i Stenlø­se, men drev endvidere virksomhed fra adressen GI. Roskildevej 19 i Ølstykke, hvor et lagerlokale var lejet af For Kvalitet A/S. Selskabet blev aldrig anmeldt til SKAT, men fak­turerede mandskabsløn til For Kvalitet A/S og udstedte lønsedler til medarbejdere fra janu­ar 2001 til juni 2002. Selskabet blev den 7. juni 2002 erklæret konkurs, og kurator har til­kendegivet, at boet forventes afsluttet uden midler efter konkurslovens § 143.
Pengeoverførsler fra Berner Huse A/S til Søren Henrik Salbøl fra iuli til oktober 2000 Af udbetalingsbilag, underskrevet af //Vetted// og Søren Henrik Salbøl, fremgår, at der den 28. juli 2000 blev udbetalt 100.000 kr. kontant fra Bemer Huse A/S’ bankkonto i Danske Bank, og herudover har //Vetted// underskrevet to udbetalingsmeddelelser den 19. juli og den 25. juli 2000 om udbetaling af henholdsvis 15.000 kr. og 35.000 kr.
Det blev – som anført i byrettens dom – ved kurators gennemgang af Bemer Huse A/S’ bankkonto i Danske Bank konstateret, at der var sket kontantudbetalinger af i alt 460.000 kr. i perioden fra den 12. september 2000 til den 9. oktober 2000. Hævebilagene var alle underskrevet af //Vetted//, der har forklaret, at hun overdrog de hævede beløb til Søren Henrik Salbøl. Der er dokumenteret udgiftsbilag, hvorved Bente og Søren Henrik
Salbøl har kvitteret for modtagelsen af 40.000 kr. den 20. september 2000 og 50.000 kr. den 29. september 2000. På Dansk Multi Service ApS’ bankkonto i Lokalbanken ses ind­sættelse af 135.000 kr. den 13. september 2000, 50.000 kr. den 25. september 2000, 52.355,06 kr. den 26. september 2000 og 52.000 kr. den 6. oktober 2000.
Pengeoverførsler via Western Union
Der blev i perioden fra den 28. december 2000 til den 8. april 2002 foretaget 35 pengeover­førsler via Western Union fra personer med tilknytning til DMS-selskabeme til henholds­vis Søren Henrik Salbøl eller hans familie, Henrik Madsen og deres amerikanske rådgiver Tom Lawler på adresserne Palm Bay i Florida (27 overførsler) og Tunbridge Wells i Kent (6 overførsler), mens der på to overførsler ikke er angivet nogen adresse. På overførslerne var Søren Henrik Salbøl eller hans familie anført som modtager af 27 overførsler fra den 28. december 2000 til den 8. april 2002 af i alt 643.499 kr., mens Henrik Madsen var anført som modtager på tre overførsler af i alt 68.070 kr. fraden 21. februar til den 10. april 2001, mens 10 overførsler til Tom Lawler for i alt 216.900 kr. skete i perioden fra den 18. januar til den 29. juni 2001.
Pengeoverførsler via Hanne Dahl Riisbierg
Det fremgår af udtog af Hanne Dahl Riisbjergs bankkonto i Ryslinge Andelskasse og det i øvrigt oplyste, at der fra den 30. august 2001 til den 13, juni 2002 blev indsat bl.a. 1.958.253 kr., hidrørende fra checks udstedt af Henrik Madsen, fra overførsler fra Lejfi Holding ApS/K.F. Finans A/S, og fra en klientkonto hos advokat Kim Toxen Worm. Han­ne Dahl Riisbjerg hævede fra bankkontoen kontant 1.235.000 kr., fordelt med 280.000 kr. den 14. juli 2001, 300.000 kr. den 6. september 2001, 300.000 kr. den 17. december 2001,
55.0    kr. den 31. december 2001, 200.000 kr. den 15. marts 2002 og 100.000 kr. den 5. april 2002.
Yderligere oplysninger
Der er i byretsdommen gengivet mailkorrespondance mellem nogle af de tiltalte. Der kan herudover nævnes følgende mails:
Af mail af 14. august 2001 fra Søren Henrik Salbøl til Henrik Madsen fremgår bl.a.:
”Rikke rykke mig dagligt for pengene hun har givet mig brevet som hun aftalte at hun sendte pr fax med ca 17600 som fradrag. Vil du venligst sende dem til
hende som en WU her i Florida – da hun skal være her til udgangen af måne­den.”
Af mail af 12. december 2001 fra Søren Henrik Salbøl til Henrik Madsen fremgår bl.a.:
“Vedrørende: HUSKESEDDEL – OBS din PC adresse er lukket (post returne­res)
1-    Trakker 10 stks til UK (7) haster
2-    Papirpriser (jeg får tilsendt information fra US Customs og tilbud fra to le­verandører)
3-    Penge til indsættelse for ”Løn”overførsel via banksystem UK
4-    Advokat bekræftelse på engelsk af aktieejer forhold
5-    Penge til mig for top up – via WU
6-    Penge til din egen konto her
7-    TV Business/reperatørpriser?
8-    Selskabsopkøb DK/(UK)
9-    Snak om Jacob – Hvordan gik det så i week-enden?
Også var der lige
Nej jeg syntes det var en top ide med omlægning af driften som du foreslår.”
Af mail af 18. december 2001 kl. 13.48 fra Søren Henrik Salbøl til Henrik Madsen fremgår bl.a.:
“Vedrørende: Det er vigtigt med en USD 5000 WU før torsdag”
Af mail af 30. april 2002 fra Henrik Madsen til Søren Henrik Salbøl fremgår bl.a.:
“Vedrørende: Bare en lille forespørgsel om vi har fundet noget kundeemner til “’butikken” og har fået oprettet kontor på “kontorhotel””
Den til politirapport af 18. juni 2002 af afdøde Kasper Hagen Møllenberg tilførte forkla­ring er dokumenteret i medfør af tidligere retsplejelovs § 877 (nu § 871), og det fremgår heraf bl.a.:
”Vidnet blev ansat som rengøringsmand pr. 010102 i firmaet DMS Kontrakt­service ApS. Vidnet vidste godt at han udførte arbejde for DMS For Kvalitet.
-20-
Efter 2-3 uger rettede //Vetted// henvendelse til vidnet og bad ham om at bestride et job som inspektør i firmaet. Inspektørjobbet består i at tale med firmaets kunder, bestilling af varer, gøre rent, opgøre månedsplan, hvilket vil sige opgørelse af de ansattes antal arbejdstimer, som herefter skulle afleveres til //Vetted// der på dette grundlag opgjorde lønnen, da //Vetted// var firmaets økonomichef.
Omkring den daglige drift/indkøb af materialer forklarede vidnet, at der ofte, faktisk fra gang til gang var leverandørskifte m.h.t. vareindkøb. Dette vidste vidnet, idet han havde modtaget adskillige telefonopkald fra leverandører, der bad om at regningerne for indkøbte varer blev betalt. Nogle gange havde vidnet drøftet denne problemstilling med //Vetted//, der virkede helt ligeglad med de manglende betalinger. Vidnet havde overhørt telefonsamtaler mellem //Vetted// og forskellige leverandører, hvor //Vetted// overfor leverandørerne blot havde sagt, at betalingerne var på vej. I nogle tilfælde hav­de hun blevet stædig og havde udtrykt, at ingen skulle diktere hende, hvornår regningerne skulle betales.”
Ad forhold 1
De i tiltalen nævnte momsunddragelsesbeløb er opgjort på baggrund af oplysninger i sel­skabets regnskaber om omsætning og omkostninger sammenholdt med skattevæsnets elek­troniske registrering af selskabets indberetninger vedrørende momstilsvar. I henhold til SKAT s afgørelse af 10. oktober 2001 var momstilsvaret for perioden 1. oktober 1996 til 31. marts 1997 opgivet med 128.393 kr. for meget, for perioden 1. april 1997 til 31. marts 1998 opgivet med 606.351 kr. for lidt, og for perioden 1. april 1998 til 31. marts 1999 op­givet med 858.595 kr. for lidt, således at der i alt for perioden var opgivet 1.336.553 kr. for lidt. Gennem hele perioden var købsmomsen opgivet for lavt. Der blev under sagens be­handling i byretten foretaget korrektioner hertil med i alt 21.292 kr., således at det und­dragne beløb herefter udgør 1.315.161 kr., således som anført i anklageskriftet.
Ad forhold 3. 3A og 14 (momsunddragelse’)
Forhold 3 og 3A vedrører momsunddragelse i Dansk Mandskabs Service ApS, dels i peri­oden frem til selskabets konkurs den 11. december 2001 (forhold 3), dels i perioden heref­ter, hvor selskabets drift fortsatte til udgangen af 1. kvartal 2002 uden registrering hos SKAT (forhold 3A). Forhold 14 vedrører momsunddragelse i selskabet For Kvalitet ApS.
Det fremgår af SKATs opgørelse af 19. marts 2009, der ligger til grund for angivelsen af de unddragne beløb i anklageskriftet, at beløbene er opgjort med udgangspunkt i de moms­indberetninger, som selskaberne afgav, og de foreløbige fastsættelser, som SKAT foretog
-21 –
for de perioder, hvor selskaberne ikke indsendte momsindberetninger. Opgørelsen i ankla­geskriftet af de unddragne momsbeløb udgør differencen mellem den angivne/foreløbig fastsatte moms i tiltaleperiodeme og den beregnede moms. Beregningen af købsmoms er i henhold til SKATs redegørelse af 28. januar 2008 sket på baggrund af SKATs bogføring af de foreliggende regnskabsbilag og bogføringsjournaler, og der er ved bogføringen ifølge SKAT taget højde for gældende regler vedrørende fradragsret. De købsfakturaer, som ikke entydigt har kunnet henføres til et bestemt selskab, er placeret i Dansk Multi Service ApS indtil den 18. januar 2002, hvor selskabet blev erklæret konkurs, og i tiden herefter i For Kvalitet A/S, da disse to selskaber var de eneste selskaber, hvori der var foretaget bogfø­ring.
I forhold 3 og 3A er salgsmomsen opgjort til i alt 2.665.188 kr. for hele tiltaleperioden. Salgsmomsen vedrører for størstedelens vedkommende moms af 22 fakturaer med fradrag af to kreditnotaer, alle vedrørende ”mandskabsløn”. 12 af fakturaerne er påstemplet “bog­ført”, mens 10 fakturaer ikke ses påført et sådant stempel. Momsen af de fakturaer, som ikke er påstemplet “bogført”, udgør i alt 829.874 kr. Kun i ét tilfælde er der påvist betaling, som modsvarer en faktura vedrørende ”mandskabsløn”. Det er faktura nr. 1, udstedt af Dansk Mandskabs Service ApS den 18. november 2000, hvor fakturabeløbet på 275.000 kr. er registreret indgået på selskabets bankkonto den 22. november 2000. Købsmomsen i samme forhold er opgjort til 689.582 kr., således at det korrekte tilsvar er beregnet til 1.975.606 kr. Idet selskabet alene har angivet moms i 4. kvartal 2000 med 2.950 kr., og SKATs foreløbige fastsættelser for 2001 udgjorde i alt 375.000 kr., er det samlede und­dragne beløb af SKAT opgjort til 1.597.656 kr.
I forhold 14 er salgsmomsen beregnet til i alt 1.697.048 kr. og købsmomsen til 1.208.715 kr., hvilket giver et beregnet tilsvar på 488.332 kr., hvoraf selskabet i alt har indberettet 4.104 kr. for 4. kvartal 2001. SKAT har herudover foretaget foreløbige fastsættelser for 1. kvartal 2002 på 8.000 kr. og for 2. kvartal 2002 på 10.000 kr. Den unddragne moms udgør herefter 466.228 kr., men som det fremgår af byrettens dom er der sket en bindende påtale­begrænsning i dette forhold på baggrund af en tidligere opgørelse.
SKAT har i anledning af forsvarets opfordring til at udarbejde en pengestrømsanalyse ved­rørende selskaberne til belysning af sammenhængen mellem selskabernes indtjening og udgifter i et udateret notat fra 2011, benævnt “Pengestrømsanalyse vedrørende DMS- selskabeme”, anført bl.a.:
-22-
”SKAT har undersøgt forholdet nærmere og må konstatere, at det ikke er mu­ligt at gennemføre en pengestrømsanalyse.
Den primære årsag hertil er, at der ikke i selskabernes regnskabsmateriale fin­des de transaktionsspor bogføringsloven stiller krav om.
Den af selskaberne udarbejdede bogføring, som SKAT har haft adgang til via det regnskabsmateriale politiet beslaglagde i forbindelse med ransagningen, er særdeles mangelfuld og opfylder således ikke bogføringslovens krav til bogfø­ring, transaktionsspor og regnskabsmateriale generelt.
På selskabernes bankkonti findes flere større runde beløb, både indsættelser og hævninger, som SKAT ikke kan afstemme til fysiske bilag og som SKAT der­for ikke har nogen mulighed for at vurdere, hvad dækker.
I forbindelse med gennemgangen af selskabernes bankkonti er det ligeledes konstateret, at der findes flere runde beløb, som er overført til ”DMS”, men det er ikke muligt at identificere, hvad de omhandlede transaktioner relaterer sig til, herunder om der eventuelt er tale om betaling mellem selskaberne, og i gi­vet fald mellem hvilke selskaber.
Ved gennemgangen af selskabernes konti er det konstateret, at konteringstek- sten “overførsel” er benyttet flere gange. Det er derfor ikke muligt entydigt at identificere, hvad beløbene er benyttet til. Det fremgår endvidere, at flere beløb på kontiene er indbyrdes identiske.
SKAT har endvidere ingen sikkerhed, for om selskaberne har benyttet andre bankkonti, end de oplysninger om bankkonti, der fremgår af efterforsknings- materialet.
Henset til selskabernes mangelfulde bogføring, sammenholdt med de ikke op­lysende posteringstekster, der er benyttet og manglende transaktionsspor, er det ikke muligt for SKAT at gennemføre en retvisende pengestrømsanalyse vedrø­rende DMS-selskabeme.”
SKAT har endvidere i et udateret notat fra 2011 vedrørende købsmoms i relation til ankla­geskriftets forhold 34 anført bl.a.:
”Det kan oplyses, at momsen af de omhandlede annoncekontrakter er ikke medtaget i SKATs opgørelser vedrørende købsmoms, hverken hos Dansk Mandskabs Service ApS eller hos DMS Kontraktservice ApS. Årsagen hertil er, at der i det foreliggende regnskabsmateriale ikke findes købsfakturaer ved­rørende de 3 annoncekontrakter.”
-23 –
Ad forhold 4-9 og 11-13 (unddragelse af A-skat. AM-bidrag og SP-bidrag i relation til henholdsvis Dansk Mandskabs Service ApS (forhold 4-6). Dansk Magna Service ApS (forhold 7-9) og Dansk Kontraktservice ApS (forhold 11-13)
SKATs opgørelse af de unddragne beløb i disse forhold baserer sig på en gennemgang af 1308 lønsedler, som enten er ”papirlønsedler”, der blev fundet ved ransagningen hos de tiltalte eller efter SKATs henvendelse til de pågældende blev indsendt af tidligere medar­bejdere, eller ”edb-lønsedler”, der er udskrevet af politiet fra selskabets beslaglagte compu­tere. Knap 15 % af lønsedlerne er edb-lønsedler. Der er ifølge en opgørelse udarbejdet af SKAT ikke konstateret lønudbetalinger fra disse selskabers bankkonti svarende til udbeta­lingerne ifølge lønsedlerne. I det omfang SKAT har påvist konkrete lønudbetalinger er disse sket fra bankkonti tilhørende Dansk Multi Service ApS eller Lejfi Holding ApS/KF Finans A/S.
SKAT har vedrørende Dansk Mandskabs Service ApS i opgørelse af 19. marts 2009 op­gjort den samlede indeholdte A-skat i henhold til lønsedlerne til 2.299.603 kr., mens sel­skabets angivne og betalte A-skat udgjorde 174.181 kr. og de foreløbige fastsættelser
320.0    kr. AM-bidrag blev indeholdt med 653.500 kr,, mens selskabet alene angav og betalte 50.792 kr. i AM-bidrag, og der blev foreløbig fastsat AM-bidrag med 95.000 kr. SP-bidrag blev indeholdt med 81.281 kr., mens der hverken blev angivet eller foreløbig fastsat noget SP-bidrag. De unddragne beløb i anklageskriftets forhold 4-6 udgør differen­cen mellem de opgjorte og de angivne/foreløbig fastsatte beløb.
Vedrørende Dansk Magna Service ApS har SKAT i opgørelse af 19. marts 2009 med kor­rektion i notat udleveret den 24. marts 2009 på baggrund af lønsedlerne opgjort den inde­holdte A-skat til 298.118 kr. Selskabet angav og betalte 56.038 kr. heraf, mens de foreløbi­ge fastsættelser udgjorde 147.000 kr. AM-bidrag blev indeholdt med 85.878 kr. Selskabet angav og betalte heraf 17.601 kr., og der blev foreløbig fastsat 44.000 kr. I SP-bidrag inde­holdt selskabet 10.672 kr., mens der hverken blev angivet eller foreløbig fastsat noget SP- bidrag. De unddragne beløb i anklageskriftets forhold 7-9 udgør differencen mellem de opgjorte og de angivne/foreløbig fastsatte beløb.
Vedrørende DMS Kontraktservice ApS har SKAT i opgørelse af 19. marts 2009 opgjort den samlede indeholdte A-skat til 1.284.811 kr., indeholdt AM-bidrag til 376.971 kr. og indeholdt SP-bidrag til 47.013 kr. Selskabet var ikke registreret og angav hverken A-skat,
-24-
AM-bidrag eller SP-bidrag, og de opgjorte beløb udgør herefter de unddragne beløb i an­klageskriftets forhold 11-13.
Ad forhold 18
Den 19. september 2000 afgav Tele-Punkt Søborg A/S tilbud på levering og installering af en telefoncentral med tilhørende systemtelefoner til en pris af 32.165 kr. ekskl. moms, hvilket tilbud blev accepteret af //Vetted// for ”DMS”. Ifølge vidnet Poul Martin Kyeds forklaring for byretten fik man det underskrevne tilbud retur inden for en uge fra den 19. september 2000. Ifølge tilbuddet ville levering og installering af telefonsystemet normalt være tilendebragt inden for 4-6 uger fra bindende ordre var modtaget. De 4 faktu­raer på i alt 69.066,51 kr., som dette forhold vedrører, blev udstedt i tiden fra den 15. no­vember 2000 til den 17. januar 2001.
Ad forhold 24
Forholdet omfatter bestilling og levering af 3 trapper fra virksomheden Thisted Trapper til Lystrup Tømrer og Snedker A/S. Den ene trappe er faktureret den 22. februar 2001 med 24.375 kr. inkl. moms, mens de to øvrige trapper er faktureret den 11. april 2001 med i alt 30.650 kr. inkl. moms.
Af redegørelse, udarbejdet af Kurt Hedegaard fra Thisted Trapper, der var vedlagt virk­somhedens anmeldelse af 23. april 2002 til Københavns Politi, fremgår bl.a.:
”ved aflevering af trappe på addr. Kirsebærhaven i 8520 Lystrup, tilstede var Tømrersvend Kaj ansat ved Lystrup Tømrer og Snedker A/S samt indehaveren MARTIN JENSEN.
Martin Jensen bestilte da 2 trapper, som vi kørte ind til Peder Skramsgade, i Trøjborg v/Århus for at måle størrelsen op på disse. I samme forbindelse sagde Martin Jensen at han havde solgt Halvdelen af firmaet til et firma på Sjælland.
(Et stilladsfirma som gerne ville ind på det jyske marked.)”
Ad forhold 28
På faktura nr. 104795 af 7. marts 2001 er angivet ”Bo Laursen” som reference og Tonny Mathissen som sælger. På de efterfølgende fakturaer er ikke angivet nogen reference.
Vidnet Tonny Mathissen har i byretten vedstået den forklaring, han afgav over for politiet den 6. januar 2004, og hvoraf fremgår bl.a.:
”Afh. kunne huske, at han var blevet kontaktet af en person fra DMS. Afh. kunne ikke i dag huske denne persons navn, men det måtte være noteret på fak­turaerne.
Personen havde præsenteret sig som salgschef for en 8-9 sælgere, som han skulle bruge noget edb-udstyr til.
Der blev bestilt udstyr, som blev leveret til firmaadressen i Stenløse med fragtmand. Afh. kunne ikke huske, hvor meget der blev leveret.
Kort efter blev det konstateret, at fakturaerne ikke blev betalt. Afh. var forbi firmaadressen i Stenløse, men her var firmaet forsvundet fra.
Når man ringede til firmaets tlf.nr. fik man fat i en kvinde, der oplyste et andet firmanavn. Hun ville ikke kendes ved DMS, men i øvrigt gerne bestille noget mere udstyr. Dette ville afh. dog ikke levere.”
Ad forhold 29
Den 19. marts 2001 afgav Paustian A/S tilbud over for Lystrup Tømrer og Snedker A/S på diverse møbler til en samlet pris på 60.000 kr. excl. moms. Møblerne blev faktureret den 20. marts 2001, hvorved der blev ydet en rabat på 15,54%. Ved faktura af 20. marts 2001 krævede Paustian A/S yderligere betaling for møbler mv. uden fradrag af rabat med 5.899,85 kr. Ved faktura af 30. juni 2001 vedrørende de samme leverancer blev Paustian A/S’ tilgodehavende med fradrag af rabat vedrørende begge leverancer opgjort til 80.858,63 kr., hvilket beløb Stig Nielsen ved sin underskrift af 6. juli 2001 på vegne af Dansk Mandskabs Service ApS anerkendte at skylde Paustian A/S.
På faktura af 1. august 2001 vedrørende samme møbler mv. var rabatten ikke fratrukket, og fakturabeløbet udgjorde herefter det i anklageskriftet anførte beløb på 95.736 kr.
Ad forhold 30
Det beløb på 229.282,51 kr., som tiltalen vedrører, fremkommer som summen af i alt 11 fakturaer fra Falck Danmark A/S til Dansk Mandskabs Service ApS, hvoraf de 6 fakturaer vedrører etablering af tyverialarmer m.v. på adressen Sankt Annæ Plads i henhold til kon­trakt af 27. marts 2001 og etablering af adgangssystem i henhold til ordrebekræftelse af 29. marts 2001 og acceptseddel. De øvrige 5 fakturaer vedrører etablering af tyverialarmer i henhold til kontrakt af 31. marts 2001 og overvågning fra 26. maj 2001 på adressen Herluf Trollesgade 23.
-26-
Faktura af 11. juni 2001 vedrører installering af S8500 adgangssystem mv. på adressen Sankt Annæ Plads 9 til i alt 142.731,23 kr. Til grund for denne faktura ligger bogholderiets regningsudkast af 7. juni 2001, hvorpå ”Bo Lauersen” er anført som bl.a. ordregiver og betaler på vegne af Dansk Mandskabs Service ApS.
Ad forhold 70
Det hedder i brev af 20. august 2003 fra TOLD/ SKAT til Alm. Brand bl.a.:
“Regionen kommet i besiddelse af en faktura udstedt af Entreprenørfa. Lars Nielsen Aps, Havnegade 100 D, 2. sal, 5000 Odense.
Faktura har nr. 7642 og er på total 420.000 kr. vedrører en udbedring af en as­bestskade sket på ejendommen Trunderupvej 67, 5683 Haarby.
Regionen har ved et besøg på adressen Havnegade 100 D, forelagt Direktør Lars Nielsen faktura nr. 7642 for at fa bekræftet fakturaen. Lars Nielsen har hverken kunnet be- eller afkræfte fakturaen, han oplyste, at det ikke var hans fakturarækkefølge, hvilket regionen efterfølgende konstaterede var korrekt.
Han vil vende tilbage, når han havde talt med sin advokat
Advokat Kim Toxen-Worm er først at træffe fredag den 22. august 2003.”
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte, bortset fra tiltalte Stig Nielsen, og af vidnerne Alice Friis Borg (tidligere Andersen), Tom Wiese, Dennis Flem­ming Skjold Jensen, Annette Siff Hamann, Hamidu Barrie, Martin Spendrup, Karina Ene­gaard Jørgensen, Jan Dalhoff Jørgensen, Finn Ellebjerg Lund Hansen, Tina Charlotte Ol­sen, Wagner Vengfeldt, Bente Jørgensen, Jan Rasmussen, Karin Madsen, Poul Martin Ky- ed, Ronald Gyring Nielsen, Jannie Larsson, kriminalassistent Ejner Møller, Rita Larsen, Per Henriksen, John Martin Jensen, Kurt Hedegaard, Peder Christian Brejnholt, Reda Bel- dami, Nicolai Jørgensen, Knud Jørgensen, Allan Nielsen, Lars Overgaard Andersen, Villy Lock Rasmussen, Tanja Holtengaard, Lars Nielsen, advokat Christoffer Trier Hermann og Ejvind Jensen.
Der er endvidere afgivet vidneforklaringer af Bente Salbøl, advokat Jacob Bemer Rue og af Peter Bejlegaard Jensen
De for byretten af vidnerne Niels Salling, Søren Larsen, kriminalassistent Leif Johansen, politiassistent Lars Arbirk Wenstrup, Tine Malmqvist, Lone Smenge Dupont, Lise Hais- lund, Stine Christensen, Mette Richter Sørensen, Hans Brix, Bent Søndergaard, Harry Aa-
-27-
mand, Thomas Lau, Rosa Nielsen Balle, Per A. Svendsen, Jytte Kjeldsen, Karin Madsen, Kim Jensen, Susanne Vestergaard, Helle Ørum, Carsten Hjelmroth, Unni Riel, Kenneth K. Johansen, Flemming Glerup, Søren Grønhøj Borup, Jens Martin Jensen, Arne Christensen, Claus B. Sørensen, Gitte Ølsgaard, Thomas Krogh, Carl Martin Tordsson, Hanne Larsen, Michael Møller-Kristensen, Lisa U. Lassen, Betina Fredslund Christiansen, Jeanette Han­sen, Else Rasmussen, Hans Petersen, Henning Larsen, Tonny Mathissen, Michael Sand­strøm Schou, Torben Dane, Anita Bretting, Lone Rømeling, Claus Frederiksen, Helge Ne- dergaard, Henrik Steen Andersen, Jytte Nielsen, Leif Hedegaard, Helge Andersen, Svend Erik Bruun, Horst Wolff, Harry Lassen, Helene Frydenlund Rønnest, Mette Jensen, Morten Sørensen, Anne Christine Højte, kriminalassistent Ejner Møller, Morten Svarre Langer, Kim Toxen Worm og Erik Flemming Nielsen, afgivne forklaringer er dokumenteret i med­før af tidligere retsplejelovs § 965 c, stk. 4 (nu § 923).
Den af tiltalte Stig Nielsen og dele af de af Henrik Madsen for byretten afgivne forklarin­ger er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 2 (nu § 877, stk. 2, nr. 2)
De for landsretten afgivne forklaringer, der i deres helhed er gengivet i retsbogen, er neden for gengivet i det omfang de antages at kunne have betydning for afgørelsen af sagen.
Tiltalte Søren Henrik Salbøl har forklaret bl.a., at han i 1993 flyttede til England sammen med sin familie. Hans hustru, Bente Salbøl, der reelt drev Bemer Huse A/S, fløj frem og tilbage mellem Danmark og England indtil 2000. Han blev orienteret om driften af Bemer Huse A/S gennem sin hustru og //Vetted//, der var blevet ansat som bogholder i selskabet omkring 1993. //Vetted// var god til at styre lønninger og økonomien i selskabet. Hun stod også for indberetning og betaling af A-skat og momsangivelser, men hvis han tilfældigvis var i virksomheden, underskrev han indberetningerne. Det kan godt have været problemer med Concorde bogholderisystemet, der var skyld i, at momsangivel- seme ikke blev korrekte.
Han var på det tidspunkt blevet træt af virksomheden og interesserede sig mere for sine aktiviteter i England. Han havde drøftelser med //Vetted// og Dennis Flemming Skjold Jensen i maj 2000 om køb af virksomheden. Han har selv konciperet og underskre­vet kontraktudkastet af 31. maj 2000 om salg af virksomheden til //Vetted//, men han har aldrig set hendes underskrift på kontrakten. Det endte med, at //Vetted// ikke købte kontrakterne personligt. Det blev dog i foråret 2000 meldt klart ud til medarbej-
deme, at der ville ske en virksomhedsoverdragelse. Aftalen om salg af Din Rengøring A/S (Bemer Huse A/S) til Din Rengøring ApS, dateret den 24. februar og 6. marts 2000, drøf­tede han med Henrik Madsen, //Vetted// og Dennis Flemming Skjold Jensen. Han vidste ikke, hvem der ejede anparteme i Din Rengøring ApS, eller hvem der var registreret som direktør i dette selskab. Det var oprindelig meningen, at kun en del af rengøringskon­trakterne skulle overdrages, men realiteten blev, at Din Rengøring ApS overtog samtlige rengøringskontrakter. Det var ham og Henrik Madsen, der underskrev købekontrakten, hvilket skete i september 2000. Kontrakten blev antedateret, fordi der på tidspunktet for underskriften var trusler om at erklære Bemer Huse A/S konkurs. Fra september 2000 blev der taget skridt til gennemførelse af overdragelsen, herunder ved overførsel af leasingafta­ler. Det var hans idé at opdele kvindelige og mandlige medarbejdere i hver sit selskab, Dansk Mandskabs Service ApS og Dansk Magna Service ApS. Han drøftede oprettelsen af de to selskaber med Hans Brix, men det var på eget initiativ, at Hans Brix rettede henven­delse til Danske Bank A/S den 26. september 2000 med henblik på oprettelse af selskaber­ne. Han udfyldte registreringsmeddelelseme til SKAT. Efter overdragelsen af rengørings­kontrakterne kom han kun et par gange på virksomhedens adresser på henholdsvis Knud Bro Allé og Sankt Annæ Plads. Han havde efter dette tidspunkt intet med driften af virk­somheden at gøre og ydede alene edb-mæssig assistance. Han havde fortsat kontakt til Henrik Madsen vedrørende bl.a. et fælles byggeprojekt i Florida.
Det var aftalt, at købesummen for rengøringskontrakterne skulle udbetales til ham per­sonligt og ikke til Bemer Huse A/S. Der blev via Western Union overført en række beløb til ham eller Bente Salbøl som afdrag på købesummen. Der blev endvidere til brug for byggeprojektet i Florida overført penge til Tom Lawler, som var hans og Henrik Madsens samarbejdspartner i Florida. Hans forklaring for byretten om, at købesummen aldrig blev erlagt, er således ikke korrekt. Pengeoverførslerne via Western Union fra efteråret 2000 kunne ikke komme fra andre end Dansk Multi Service ApS. Han ved ikke, hvilken rolle Henrik Madsen spillede i dette selskab.
Han erindrer ikke baggrunden for de hævninger, der er omtalt i //Vetted//s mail til ham af 3. august 2000, eller udbetalingerne fra Berner Huse A/S’ konto i Danske Bank i september og oktober 2000 på i alt 460.000 kr. Udgiftsbilag og hævebilag fra Lokalbanken fra 2000 samt bankbilaget af 28. juli 2000 vedrørende en hævning på 100.000 kr. i Danske Bank tyder på, at han – i modsætning til, hvad han forklarede i byretten – har modtaget større kontante beløb fra //Vetted// i perioden fra 1998 til 2000. Det kom bag på
-29-
ham, at den økonomiske situation i Bemer Huse A/S var så alvorlig, at virksomheden i
2000    måtte gå konkurs.
Han erindrer ikke //Vetted//s mail til ham af 12. september 2000, men hendes be­mærkning i mailen om, hvordan ”vi” kommer videre, vedrørte ikke ham. Vedrørende //Vetted//s mail af 13. september 2000 var der alene tale om en orientering til ham om, hvad hun havde faet udrettet, formentlig for at opnå hans anerkendelse af hendes arbejds­indsats. Vedrørende //Vetted//s mail af 22. september 2000 kan han ikke forklare, hvorfor hun fortalte ham om, at fakturaerne fremover ville ”lande i Lokalbanken”, men der må have været tale om en almindelig orientering. Vedrørende //Vetted//s mail af 15. november 2000 ved han ikke, hvorfor Jannie, Ronald og Flemming, der alle var ansat på kontoret, skulle referere til Bente. Vedrørende //Vetted//s mail af 27. november
2000    er der formentlig tale om en henvendelse fra det finansieringsselskab, som havde finansieret bilerne i Bemer Huse A/S. Han erindrer ikke, at han skulle have talt med //Vetted// om mailen. Han ved ikke, hvorfor //Vetted// spurgte ham om, hvad der skete i sagen om indsættelse af nye direktører i selskaberne. Han havde ingen indflydelse herpå. Vedrørende //Vetted//s mail af 28. november 2000 har han senere undersøgt og fået bekræftet, at Bente Salbøl på dette tidspunkt havde fået gældssanering. Han vidste det ikke dengang, fordi de i den periode levede adskilt og ikke havde meget med hinanden at gøre. Det var ikke ham, der skulle udstede en faktura, men Bente har muligvis drevet en virksomhed, som hun kunne fakturere igennem. Han ved ikke, hvilken “rytme”, //Vetted// refererer til. Vedrørende //Vetted//s mail af 21. december 2000 ved han ik­ke, hvorfor hun skrev til ham om et nyt selskab “DMS 2”. Det undrer ham, at hun ikke selv tog kontakt til Brix eller Stakemann om oprettelse heraf. Vedrørende //Vetted//s mail af 3. januar 2001 erindrer han heller ikke denne. Udtrykket “kreativ tænkning” opfat­ter han som et spørgsmål om likviditetsforbedring gennem hensigtsmæssig periodisering. Han ville have undret sig, hvis hun direkte havde skrevet til ham, at der skulle snydes med momsafregningen.
Advokat Jakob Bemer Rues forklaring overrasker ham. Advokat Rue har ikke tidligere talt med ham om en bevidst oparbejdet momsgæld i Bemer Huse A/S. Han erindrer et møde med revisor Anders Lind, advokat Rue og ham selv, hvor advokat Rue efterfølgende ville køre ud til //Vetted//. Der var ikke dengang tale om, at //Vetted// skulle afskediges. Han forsøgte at forhindre advokat Rue i at køre, fordi advokat Rue var stærkt
-30-
påvirket af alkohol. Han har også ved andre lejligheder oplevet advokat Rue alkoholpåvir­ket.
Vedrørende forhold 67 har Søren Henrik Salbøl forklaret bl.a., at han talte med Henrik Madsen om, at værdien af edb-udstyret var 145.000 – 147.000 kr., og om, at DMS- selskabet ville overtage edb-udstyret. Han talte også før den 17. september 2000 med Hew­lett Packard A/S om overdragelse af leasingkontrakterne og regnede med, at der ville blive sendt en mail fra Hewlett Packard A/S til DMS herom. Han fik dog aldrig fulgt op herpå over for Hewlett Packard A/S. Han fik på et tidspunkt en forespørgsel pr. mail fra //Vetted// om, hvad der skulle ske med leasingkontrakterne, hvilket han helt sikkert har svaret på. I et skifteretsmøde i Frederikssund oplyste han advokat Valdal om leasingkon­trakterne. Under et besøg hos politiet i St. Kongensgade sammen med anklageren i byrets­sagen i slutningen af 2008 konstaterede han, at det leasede udstyr var taget i bevaring af politiet, bortset fra at der manglede en enkelt dokumentserver.
Tiltalte //Vetted// har forklaret bl.a., at Berner Huse ApS havde servicekontrakter­ne, mens alle 40-60 rengøringsmedarbejdere var ansat i ”Den Rene Blå Linje”. Bente Sal­bøl havde på et tidspunkt en vision om at slå de to selskaber sammen til ét aktieselskab, hvilket skete omkring 1997, hvor virksomheden flyttede til Rødovre. Bente og Søren Hen­rik Salbøl havde kontor såvel i lokalerne i Rødovre som i Stenløse.
I sommeren 2000 kørte virksomheden, som den plejede. Hendes mail af 3. august 2000 kl. 13.48 til Bente Salbøl vedrørte en mindre gæld til SKAT. Op gennem 1990’eme var man ikke i skatterestance, men omkring 1998 fik de problemer med et edb-system og ændrede betalingsbetingelser, hvilket gav dem nogle likviditetsmæssige problemer. Hendes mail af samme dato kl. 16.16 vedrørte nogle hævninger, som hun ikke havde fået forudgående underretning om. Hun ville ikke blande sig heri, men blot gøre opmærksom på de proble­mer, det kunne forårsage. I relation til advokat Jacob Berner Rues forklaring har hun aldrig været vidende om en oparbejdet momsgæld i virksomheden på 2,7 mio. kr. Advokat Rue besøgte hende under hendes barselsorlov i august 1998, men det gik ikke dengang op for hende, hvad der var anledningen til hans besøg. Efter en samtale med Bente Salbøl er hun efterfølgende kommet til at tænke på, om han mon kom for at afskedige hende, så revisor Anders Lind kunne overtage hendes arbejde med bogholderiet. Advokat Rue drak og kun­ne være utilregnelig. Hun har aldrig udtalt sig som refereret af ham.
Det var omkring september 2000, at Bente Salbøl ved frokostbordet fortalte, at virksomhe­den skulle drives videre i DMS-regi. Hun erindrer ikke, hvornår Dansk Multi Service ApS rent faktisk overtog servicekontrakterne. Hendes mail af 13. september 2000 vedrørte flyt­ningen af virksomheden til Stenløse. Rengøringen fortsatte, men hun ved ikke, i hvilket selskabsregi virksomheden blev drevet. Det var Bente eller Søren Henrik Salbøl, der be­sluttede at flytte selskabet Bemer Huse A/S til Købmagergade. Hun ved ikke, hvorfor dette skete. I den periode, hvor hun var registreret som direktør i Dansk Multi Service ApS, var Bente og Søren Henrik Salbøl de reelle ejere og ledere af virksomheden. Bente Salbøl hav­de med administrationen at gøre, mens Søren Henrik Salbøl om aftenen og i weekender bistod med løsning af edb-mæssige problemer og beskæftigede sig med forretningsmæssi­ge forhold i virksomheden. Hendes mail af 15. november 2000 til Bente Salbøl var udtryk for, at Bente Salbøl på dette tidspunkt ville vide, hvad der foregik i virksomheden inden for salg og marketing. Da Henrik Madsen kom ind i selskabet, hørte hun ikke længere så me­get til Salbøl-familien, men det er hendes opfattelse, at Søren Henrik Salbøl aldrig reelt var ude af virksomheden. Hun ved ikke, hvilken konkret rolle Bente og Søren Henrik Salbøl spillede i virksomheden, efter at den var flyttet til Sankt Annæ Plads, bortset fra at hun fra Bo Madsen hørte, at Søren Henrik Salbøl ydede bistand i relation til det gamle IT-system. Bente og Søren Henrik Salbøl havde ikke eget kontor på Sankt Annæ Plads, men der var rigeligt med ledige skriveborde til dem, når de kom forbi.
Hun lånte én gang Dansk Multi Service ApS 60.000 kr. til lønudbetalinger, således som det fremgår af hendes mail af 31. august 2000 til Bente Salbøl. Dette gjorde hun, fordi hun kunne se, at der ikke var dækning for de lønchecks, der var udskrevet, og dette kunne hun ikke holde ud. Hun fik pengene tilbagebetalt efter cirka 3 uger. Ingen af de ansatte fik ud­betalt deres løn kontant. Det var kun Søren Henrik Salbøl og Henrik Madsen, der fik kon­tante betalinger. De hævninger fra september til december 2000 på i alt 374.000 kr., som hun har lavet et håndskrevet notat om, blev foretaget efter anmodning fra Søren Henrik Salbøl. Checken på 130.000 kr. af 12. september 2000 blev udstedt af hende, og Bente Sal­bøl kvitterede for modtagelsen heraf. Hun erindrer ikke den konkrete udbetaling og fik som regel aldrig at vide, hvad Salbøl-familien skulle bruge pengene til. Det var også hende, der foretog nogle af overførslerne via Western Union, hvilket skete efter Henrik Madsens an­visninger. Vedrørende hendes mail af 28. november 2000 til Henrik Salbøl, der vedrørte den årlige udbetaling af kontanter til Bente Salbøls gældssanering, var det en fast praksis, som også havde været gældende i Bemer Huse A/S, at når der blev udbetalt kontantbeløb til Henrik Salbøl, så kom der en faktura vedrørende konsulentbistand fra et af hans selska-
ber. Hun ved ikke, om en sådan faktura dækkede over en reel ydelse. Vedrørende hendes mail af 21. december 2000 til Henrik Salbøl var denne foranlediget af, at hun havde fået et brev fra kurator i Bemer Huse A/S, advokat Valdal, om, at hun havde hævet 460.000 kr., hvilket hun var blevet ked af. Det var på dette tidspunkt stadigvæk Bente og Søren Henrik Salbøl, der styrede virksomheden. Hun vidste godt, at de var scientologer, og også at nogle af de ansatte var tilknyttet denne bevægelse. Hun ved ikke, om nogle af de beløb, der blev udbetalt til Henrik Salbøl, blev overført til Scientology. Hun var ked af alle disse udbeta­linger, fordi hun kunne se, at pengene kom til at mangle i firmaet ved månedsafslutning. Henrik Madsen var da også meget utilfreds med, at Søren Henrik Salbøl hele tiden skulle have penge, men hun var ikke nærmere involveret i deres diskussioner herom. Den trans­portpåtegning til Din Rengøring A/S, der fremgår af de af ”DMS” udstedte fakturaer i pe­rioden fra den 24. november 2000 til den 1. december 2000, svarer til den transportpåteg­ning, der stod på Din Rengørings fakturaer. Det var hende, der stod for faktureringen på dette tidspunkt, og hun kan ikke forestille sig, at hun skulle have foranlediget en sådan transportpåtegning indsat på DMS-fakturaer. Der må være tale om en fejl. Hun erindrer ikke, hvorfor faktura-nummerserien går nedad, men det kunne lade sig gøre i systemet at lave manuelle fakturanumre og -datoer.
Fra omkring januar 2001 refererede hun til Henrik Madsen. Bo Madsen kom ind i selska­bet samtidig med Henrik Madsen. Bo Madsen hjalp til i driften og blev på et senere tids­punkt driftschef i selskabet i stedet for Dennis Flemming Skjold Jensen, da denne fratrådte. Arbejdet som driftschef indebar bl.a. bestilling af materialer og den overordnede styring af inspektørerne. Bo Madsen deltog da også jævnligt i de ugentlige driftsmøder med inspek­tørerne. Han hjalp også på et tidspunkt marketingafdelingen med nogle edb-programmer, men så vidt hun husker, var det først efter, at selskabet var flyttet ind på Sankt Annæ Plads i april 2001. Det er muligt, at han samarbejdede med Søren Henrik Salbøl herom. ”Intem Memo” fra Henrik Madsen har hun ikke set før denne sag, og hendes stillingsbetegnelse heri passer ikke med det reelle indhold af hendes arbejde. Fra 1993 til 2000 arbejdede hun som bogholder og stod for bl.a. bogføring og løn. Det kvartal, hvor hun var registreret som direktør for Dansk Multi Service ApS, underskrev hun også formelt skatte- og momsangi­velserne, men hun var fortsat bogholder. Hun var væk i den første uge af januar 2001, fordi hendes far skulle opereres. Da hun kom tilbage, oplevede hun at blive frosset ud af virk­somheden, hvilket medførte en sygemelding på grund af stress. Hun var sygemeldt i flere måneder, før hun kom tilbage på fuld tid. Hun havde det godt, indtil Henrik Madsen kom ind i virksomheden. Fra januar 2001 sad hun i lokalerne på Knud Bro Allé 5, mens Henrik
og Bo Madsen sad sammen med marketingafdelingen på Knud Bro Allé 7. Sidst i januar
2001    havde Henrik Madsen overtaget ansvaret for lønninger og frataget hende ansvaret for bogholderiet. Hun havde således ikke længere fuldmagt til virksomhedens bankkonti. Hen­des arbejdsopgaver bestod i denne periode af at lave lønsedler og fakturaer og rykke debi­torer samt forskellige ad hoc opgaver. Hun havde heller ikke længere noget at gøre med den faktiske udbetaling af løn eller indberetning og betaling af A-skat. Posten blev altid åbnet af Henrik Madsen, og det var ham, der bestemte, hvilke regninger hun skulle betale, ligesom han også selv kunne overføre penge fra selskabets konti. Efter at virksomheden var flyttet til Sankt Annæ Plads, blev hun mere involveret i driften af rengøringsvirksom- heden, herunder med ansvar for fordeling af personale på rengøringsopgaverne. I 2001 og
2002    skete det flere gange, at Henrik Madsen holdt hendes løn eller refusion af udlæg til­bage for at drille hende, eller fordi han var sur over, at hun havde sagt ham imod. Hendes løncheck blev i sådanne tilfælde lagt uunderskrevet tilbage på hendes bord, hvorefter hun måtte tigge og bede ham om at skrive den under. Henrik Madsen kunne blive meget rasen­de. Hun havde fået at vide, at han havde lungekræft og troede, at hans adfærd skyldtes af­magt over for sygdommen.
Efter sommerferien 2001 bad Henrik Madsen hende om at hjælpe ham med at stifte et nyt selskab. Han kunne ikke selv være registreret i dette selskab, fordi han boede i England. Hun underskrev dokumenterne vedrørende For Kvalitet A/S for at gøre ham en tjeneste, men hun var ikke involveret i driften af selskabet. Lejekontrakten af 9. november 2001 vedrørende For Kvalitet A/S’ leje af lokalerne på Nicolai Eigtveds Gade 36 blev ikke un­derskrevet af hende. Hun har ikke før byretssagen set denne kontrakt. Henrik Madsen brugte selskabet For Kvalitet A/S som sit eget og involverede hende slet ikke heri. Han lovede gentagne gange, at han ville sørge for at få hende afregistreret i Erhvervs- og Sel­skabsstyrelsen, men dette skete aldrig. Hun har gennem tiderne være kaldt både Helle, Mie og //Vetted//.
Vedrørende forhold 16 og 54 har //Vetted// forklaret bl.a., at når hendes navn står på fakturaerne, er det fordi, det var hende, der oprindeligt ansøgte om de pågældende fir­makort efter anmodning fra Søren Henrik Salbøl. Hun blandede sig ikke i, hvem der havde firmakort. Kort nr. 1 tilhørte formentlig hende, mens kort nr. 3 ser ud til at være benyttet af Henrik Madsen. Kort nr. 2 ligner mere et inspektørkort, idet der er tanket op på steder, hvor virksomhedens kunder var beliggende. Det var ikke hende, der bestilte kortene den
12.    november 2001. DMS havde ikke konto i Handelsbanken, og hun ville selv have skre­
vet Lokalbanken på som bankforbindelse. Henrik Madsen ville derimod gerne have en konto i Handelsbanken, og det kan derfor være ham, der bestilte kortene i hendes navn. Sådan var han bare. Hun havde også selv et firmakort, som hun brugte til benzin, olie og vask af sin egen bil, da hun også anvendte den firmamæssigt. Henrik Madsen arrangerede det således, at der på Q8-tanken ved Landgreven lå et fælleskort, som chaufførerne og må­ske revisor Anders Lind kunne tanke på.
Vedrørende forhold 18 har //Vetted// forklaret bl.a., at hun ikke var involveret i bestillingen af nyt telefonanlæg i virksomheden. Hun underskrev tilbuddet af 19. septem­ber 2000 om installering af telefonanlægget, fordi hun på daværende tidspunkt var registre­ret som direktør i selskabet. Hun erindrer, at Bente Salbøl og Ronald Gyring i længere tid havde talt om at anskaffe et nyt telefonanlæg til virksomheden.
Vedrørende forhold 19 har //Vetted// forklaret bl.a., at varer blev bestilt af drifts­chefen, Dennis Flemming Skjold Jensen eller Bo Madsen, og af inspektørerne. Fra decem­ber 2000 blev der også bestilt varer af Henrik Madsen. I Rødovre var også Bente Salbøl involveret i varebestilling, og det kan være årsagen til, at hendes navn fremgår som refe­rence på senere fakturaer. Wagner Vengfelt var igennem lang tid kommet i virksomheden og kendte både hende og Bente Salbøl godt. Det er ikke hende, der har underskrevet checken af 14. december 2000 til Henkel-Ecolab på 45.146 kr. Underskriften kunne der­imod godt ligne Henrik Madsens. Fra han kom ind i virksomheden i december 2000, betal­te hun kun de regninger, som han bad hende om at betale. Inden da havde hun normalt sør­get for bogføring og betaling af fakturaer, efter at følgesedler og fakturaer var blevet kon­trolleret på lageret, og hun havde orienteret Bente Salbøl om, hvor mange penge der gik ind og ud af selskabet.
Vedrørende forhold 17, 20 og 23 har //Vetted// forklaret bl.a., at Mikkel Guldager Nielsen blev ansat som telemarketing-assistent på funktionærvilkår og var bagudlønnet med fast løn. Henrik Madsen var Mikkels foresatte og også den, der skulle og kunne have svaret på de spørgsmål om ansættelsesforhold mv., som Mikkel stillede hende i et udateret brev. Det var således Henrik Madsen, der skulle gennemgå og godkende ansættelseskon­trakterne i virksomheden. Når man ved ransagningen af hendes personbil fandt en del fak­turaer og papirer vedrørende personaleforhold, var det fordi, hun efter et møde i skifteret­ten i Frederikssund var blevet bedt af Henrik Madsen om at hente papirerne på hans ar­bejdsbord på Sankt Annæ Plads. Det var en fredag, og hun kunne ikke få fat i Henrik Mad­
sen før den følgende onsdag, hvor han sagde til hende, at papirerne blot skulle køres hjem til ham og Bo Madsen. Hun vidste ikke, hvad han skulle bruge papirerne til. I bilens baga­gerum lå bogføringsbilag, som hun havde taget med hjem for at arbejde med. Hun havde ikke noget at gøre med ”Kreditgruppen”, som Mikkel Guldager Nielsen skulle starte op i Aalborg.
Vedrørende forhold 26 har //Vetted// forklaret bl.a., at hun intet havde at gøre med bestillingen af møblerne, men der stod på Sankt Annæ Plads nogle møbler, som godt kunne ligne BOWI-møbleme. Hun kan ikke huske, at hun skulle have bedt BOWI om at omfaktu­rere fra Dansk Multi Service ApS til DMS Kontraktservice ApS, men hvis hun gjorde det, kan det kun have været på foranledning af Henrik Madsen. Hun havde siden midten af ja­nuar 2001 ikke haft adgang til selskabernes bankkonti, så derfor vidste hun ikke, om der var penge på de respektive selskabers konti. Hun kan godt tilfældigt have set nogle konto­udtog i forbindelse med bogføring af indbetalinger, men som oftest modtog hun oplysning om indbetalinger fra Henrik Madsen på små papirlapper.
Vedrørende forhold 29 har //Vetted// forklaret bl.a., at hun skulle sende materiale i form af foldere til de potentielle kunder, der reagerede telefonisk på en annonce fra Norske Fjellhuse, men hun var ikke i øvrigt involveret i denne virksomhed. Hun havde heller ikke noget at gøre med regnskabet for Lystrup Tømrer og Snedker A/S og har aldrig set noget regnskabsmateriale eller talt med Henrik Madsen om rykkere fra kreditorer i dette selskab. Hun hørte første gang om Lystrup Tømrer og Snedker A/S, da Stig Nielsen en dag holdt møde med Henrik Madsen herom på Sankt Annæ Plads. Efter dette tidspunkt modtog hun oplysninger fra Stig Nielsen om skattekort, bankoplysninger og timesedler for de ansatte, hvorefter hun lavede lønsedler, som hun lagde til godkendelse hos Henrik Madsen inden udbetalingen af løn.
Vedrørende forhold 47 har //Vetted// forklaret bl.a., at hun ikke kender noget til bestillingen eller fakturaen, men hun kan have talt med en person fra firmaet og taget imod besked, hvis hun sad i receptionen. Det passer ikke, som forklaret af Bo Madsen, at hun skulle have talt med ham om problemer med at genkende folkene på pladserne. Han og Henrik Madsen ville i byretten give hende skylden for alt.
Vedrørende forhold 50 er hun ikke enig i sagsfremstillingen i stævningen. Det var Bo Madsen, der bestilte service på bilerne. Hun var kun – og på opfordring af Henrik Madsen –
-36-
involveret i lån af en bil fra Knud Jørgensen Automobiler med henblik på prøvekørsel, hvilken bil hun kørte ind til Sankt Annæ Plads. Hun turde ikke gøre andet end det, hun blev bedt om. Hun husker ikke det konkrete forløb omkring lån af bilen, men hun fik nok af Henrik Madsen oplyst, hvilken bil hun skulle låne. Hun underskrev erklæring om prøve­kørsel med oplysning om, at bilen ville blive afleveret efter en time, og hun kørte derefter ind til Sankt Annæ Plads i den tro, at Henrik Madsen ville sørge for, at bilen blev afleveret inden for den anførte time. Da det gik op for hende, hvad Henrik Madsens hensigt med prøvekørslen var, kontaktede hun kl. 16 politiet på Bellahøj. Der blev arrangeret et møde på stationen, hvor hun og Knud Jørgensen skulle udveksle biler. Da Knud Jørgensen imid­lertid ikke havde bilnøgleme med, tog hun nøglen til den prøvekørte bil med hjem. Da hun på et senere tidspunkt afleverede bilen, var der kommet en skade på den, idet hun var kørt ind i porten ved bygningen på Sankt Annæ Plads. Hun har aldrig sagt til Knud Jørgensen Automobiler, at “skaden udgjorde prisen for sagsøgers uefterrettelighed”, således som an­ført i stævningen. Hun kunne godt i telefonen have sagt til Knud Jørgensen, at der skulle omfaktureres til DMS Kontraktservice ApS, men dette var i givet fald sket efter ordre fra Henrik Madsen.
Vedrørende forhold 55 har //Vetted// forklaret bl.a., at lokalerne på GI. Roskildevej 19 udelukkende blev brugt som lager. Hun har nogle gange hentet post på adressen, fordi hun boede tæt på, men hun ved ikke, hvorfor posten skulle sendes til den adresse, og erin­drer ikke, om hun selv har givet leverandører besked herpå.
Tiltalte Henrik Madsen har forklaret bl.a., at han ikke har haft noget med oprettelse og drift af DMS-selskabeme at gøre, men at han alene gjorde Søren Henrik Salbøl og //Vetted// forskellige vennetjenester. Dette gælder for eksempel købet af et selskab hos Stakemann med henblik på oprettelse af Dansk Multi Service ApS og indsættelse af ham som direktør i selskabet. Forhandlingsprotokollen blev underskrevet den 14. december
2000    og tilbagedateret til den 15. november 2000. Han havde inden da haft nogle enkelte møder med //Vetted// og Søren Henrik Salbøl om virksomheden. Han erindrer ik­ke, hvor mange penge han fik af selskabet for at være direktør fra 2001, eller hvordan han fik dem udbetalt. Som direktør mødte han i skifteretten for at hjælpe Søren Henrik Salbøl med at dække over, at aktiverne fra Din Rengøring A/S var blevet overført til Dansk Multi Service ApS. Han kender Jannik Lauenborg, der skulle have været registreret som direktør i Dansk Multi Service ApS, hvilket dog aldrig blev til noget. Han ved ikke, hvorfor Jannik Lauenborgs navn optræder i forbindelse med Hans Brix’ oprettelse af de to selskaber
Dansk Magna Service ApS og Dansk Mandskabs Service ApS. Han selv havde intet med disse selskaber at gøre. Stig Nielsens forklaring i skifteretten i Frederikssund af 30. oktober
2001    om, at Stig Nielsen skulle have købt anparterne i selskaberne Dansk Magna Service ApS og Dansk Mandskabs Service ApS af ham, er ikke rigtig. Han ydede bistand til stiftel­sen af selskabet For Kvalitet A/S som en vennetjeneste over for //Vetted//. Han var ikke med ved underskrivelsen af vedtægterne i For Kvalitet A/S, og han har heller ikke underskrevet dem efterfølgende. Han ejede personligt eller gennem et selskab 5 % af akti­erne i For Kvalitet A/S, hvilke aktier han havde erhvervet gennem udligning af en mellem­regning mellem oprindeligt Dansk Multi Service ApS og KF Finans A/S, senere mellem For Kvalitet A/S og KF Finans A/S. For Kvalitet A/S stod som lejer på lejekontrakten ved­rørende lejemålet på Nicolai Eigtveds Gade, fordi han dengang ikke havde registreret bo­pæl i Danmark. Efter forslag fra ATP blev der flere måneder før underskrivelse af lejekon­trakten indgået en mundtlig aftale om, at For Kvalitet A/S fik kontrakt på rengøring for ATP til en for høj pris mod, at ATP fakturerede den fulde leje for lokalerne på Nicolai Eigtveds Gade til For Kvalitet A/S. Lejfi Holding betalte depositum og husleje til ATP og modtog sin andel af den aftalte rabatordning via mellemregningskontoen med For Kvalitet A/S. Det var rent formelt, at For Kvalitet A/S stod på lejekontrakten.
Først i slutningen af 2000 begyndte han at få kendskab til rengøringsbranchen. Forud her­for havde han været beskæftiget med cateringvirksomhed. Da Lejfi Holding begyndte at låne penge til DMS-selskabeme blev han mere involveret i DMS-selskabeme. Han købte Lejfi Holding i slutningen af 2000 eller begyndelsen af 2001. Fra dette tidspunkt var Jan Obbekær Hansen ikke længere den reelle direktør i selskabet. Den 14. juni 2001 blev der etableret fakturabelåning til Lejfi Holding i lighed med den fakturabelåningsaftale, Søren Henrik Salbøl i 2000 havde etableret i Din Rengøring A/S. Der forelå ingen skriftlig aftale herom. I praksis foregik det således, at Lejfi Holding modtog alle indbetalinger på faktura­er, og at selskabets udgifter til lønninger mv. blev trukket på Lejfi Holdings konto. I veder­lag herfor skulle Lejfi Holding modtage nogle procenter af de fakturerede beløb. //Vetted// skulle løbende lave opgørelser over selskabernes mellemværende, men disse opgø­relser blev færre og færre, efterhånden som tiden gik. //Vetted// gav ham disse op­gørelser på kontoret på Sankt Annæ Plads, Han erindrer ikke, hvor han gjorde af dem. Han forsøgte på et senere tidspunkt uden held at rekonstruere opgørelserne til revisor.
I    2001 havde Bente og Søren Henrik Salbøl bopæl i England, men Bente Salbøl boede også i en periode i en lejlighed på Amagerbrogade. I december 2000 kom Søren Henrik Salbøl
-38-
på kontoret hver dag, men hans besøg blev sjældnere gennem 2001. Bente og Søren Henrik Salbøl havde ikke noget kontor på Sankt Annæ Plads, men Søren Henrik Salbøls rolle blev ikke mindre af den grund, og det var fortsat ham, der styrede selskabet. Søren Henrik Sal­bøl talte i telefon og mailede med //Vetted// hver dag. Med sin forklaring i skifte­retten den 4. januar 2001 om, at han var ”daglig leder i DMS Rengøring”, mente han alene, at han var registreret direktør. Hans forklaring om, at Søren Henrik Salbøl ikke havde an­sættelse eller forbindelse til DMS, var falsk, idet hele formålet med, at han skulle møde i skifteretten på selskabets vegne, var at ”tale Søren Henrik Salbøl ud af selskabet”.
//Vetted// var igennem hele selskabets levetid den daglige leder af Dansk Multi Service ApS, og hun deltog også i selskabets sociale arrangementer. Det er således ikke korrekt som forklaret af hende, at han i en periode i 2001 kørte hende ud på et sidespor. Lige fra december 2000, hvor han begyndte at komme i virksomheden, var stemningen mellem dem god, og hun udførte sit arbejde på helt sædvanlig måde. Hun havde bankfuld­magt til selskabets konti, indtil selskabet gik konkurs. Som direktør underskrev han blan­kochecks, der lå i pengeskabet, og som hun kunne anvende, og han var også indforstået med, at hun brugte hans underskrift, hvis det var nødvendigt. Fra efteråret 2000 til somme­ren 2002 steg omsætningen i DMS-selskabeme fra cirka 700.000 kr. om måneden til om­kring 1 mio. kr. Der var formentlig 100.000 kr. til 200.000 kr. i overskud om måneden på driften af rengøringsvirksomheden. Der ville således i virksomhedens omsætning ikke ha­ve været grundlag for at udbetale 200.000 kr. om måneden til Søren Henrik Salbøl.
Tiltalte Hanne Dahl Riisbierg har forklaret bl.a., at hun intet havde med selskabernes ind­beretning eller betaling af moms og A-skat at gøre. Hun boede i 2001 på Fyn, men når Henrik Madsen var på ferie, boede hun og børnene i hans lejlighed i København. Hun har tidligere været gift med Henrik Madsen, og de har sammen to piger på nu 13 og 19 år. På tidspunktet for samlivsophævelsen ejede hun igennem et selskab nogle ejendomme sam­men med Henrik Madsen, og værdien heraf skulle hun have betaling for ved bodelingen. Der blev aldrig lavet en egentlig bodelingsoverenskomst, og hun rådførte sig ikke med advokat herom. Hun undrede sig ikke over, at hun skulle hæve penge på sin konto og afle­vere dem kontant til Henrik Madsen eller Søren Henrik Salbøl, idet hun havde fået oplyst, at Henrik Madsen, der havde en god indtægt, ikke havde nogen dansk bankkonto.
Tiltalte Bo Madsen har forklaret bl.a., at han og Henrik Madsen fik kontor i lokalerne i Stenløse efter firmaets julefrokost i 2000. Han havde set Søren Henrik Salbøl to gange tid­
ligere ved festlige lejligheder. Han kan ikke erindre at have set Bente og Søren Henrik Sal­bøl i Stenløse og har alene set dem ved få lejligheder i lokalerne på Sankt Annæ Plads. Han ved ikke, om det var Henrik Madsen eller //Vetted//, der ejede DMS-selskaberne, bortset fra, at det var Henrik Madsen, der formelt ejede selskabet i Stenløse. 1 det daglige talte han mest med //Vetted// om lønninger og andre praktiske forhold. //Vetted// stod for bogholderiet og var hans nærmeste chef. Han ved ikke, om hun og Henrik Madsen traf beslutninger på selskabets vegne i fællesskab, eller hvem der reelt styrede virksomheden, lagde budgetter mv. Han har aldrig interesseret sig for registreringer i Er­hvervs* og Selskabsstyrelsen. //Vetted// talte med Henrik Madsen om forskellige ting, men ellers sad Henrik Madsen mest med sit eget, dvs. ejendomme og udleje af hårde hvidevarer. Henrik Madsen var god til papirarbejde og har nok også hjulpet til på dette område. Alle i virksomheden kunne komme med på restaurantbesøg. //Vetted// var med cirka halvdelen af gangene. Både Henrik Madsen og //Vetted// havde firma- kreditkort til brug for betaling af bl.a. restaurantbesøgene.
Han var aldrig formelt ansat i DMS og modtog ingen løn for sit arbejde frem til afsoningen i 2002. Han fik betalt sine leveomkostninger af Henrik Madsen og arbejdede meget. I Sten­løse hjalp han til med praktiske opgaver, og efter at selskabet var flyttet til Sankt Annæ Plads, arbejdede han som driftschef, herunder bestilte varer. Når han bestilte varer på virk­somhedens vegne bad han om, at regningen blev sendt til ”DMS”. Der var også andre end ham, der kunne foretage indkøb på virksomhedens vegne. Inspektørerne kunne bestille rengøringsartikler, maskiner og formentlig også arbejdstøj. Større investeringer blev be­sluttet efter drøftelse med alle de personalegrupper, der var på kontoret. I sidste ende var det //Vetted//, der bad ham om at foretage indkøb. Han er nok også blevet bedt herom af Henrik Madsen. Han stod for opdatering af virksomhedens server, i hvilken for­bindelse han jævnligt konsulterede Søren Henrik Salbøl, som havde mere erfaring hermed. Han overførte nogle gange penge til Henrik Madsen eller Søren Henrik Salbøl via Western Union efter ordre fra //Vetted// og Henrik Madsen. Han fik udleveret pengene kon­tant, men blev ikke nærmere informeret om baggrunden for overførslerne. Han kan ikke sige, om ”Bo Laursen” er identisk med ham selv, men Vesterdalen 26, Odense, var hans tidligere adresse på Fyn, og underskriften på det pågældende overførselsbilag af 2. decem­ber 2001 ligner hans.
-40-
Vedrørende forhold 56 har Bo Madsen forklaret bl.a., at han ikke tidligere har set forret­ningsplanen for Kreditgruppen A/S. Han er uddannet kok og har aldrig været på det i pla­nen omtalte universitet i Belgien.
Vedrørende forhold 70 har Bo Madsen forklaret bl.a., at foranlediget af Alm. Brands brev af 13. august 2003 spurgte Henrik Madsen under en middag Lars Nielsen, om han kunne hjælpe med udstedelse af en faktura. Lars Nielsen indvilgede heri. På et senere tidspunkt kørte han Henrik Madsen hen til Lars Nielsens kontor. Efter nogle timer hentede han Hen­rik Madsen igen, og Henrik Madsen viste ham nu den faktura, som Lars Nielsen havde udstedt.
Tiltalte Mikkel Guldager Nielsen har forklaret bl.a., at han var til ansættelsessamtale hos Ronald Nielsen og herefter modtog en ansættelsesaftale fra //Vetted//. Han blev ansat i ”DMS” og ved ikke, fra hvilket selskab hans løn blev udbetalt. Han udførte sit ar­bejde med telemarketing på Sankt Annæ Plads og havde kontor i kælderen. Kontorerne på Sankt Annæ Plads var flotte og gav indtryk af en fin virksomhed. Der var også personale­udflugter, herunder en tur til Lalandia med omkring 30 medarbejdere og en tur til London med 10-15 medarbejdere. Hans umiddelbart overordnede var //Vetted//, der sam­men med Henrik Madsen udgjorde ledelsen af selskabet. Henrik Madsen var i perioder kun sporadisk på kontoret. Bo Madsens titel var driftschef, og det var Bo Madsen, der tog sig af problemer med IT-systemet. Efter en måned blev tiltalte leder af telemarketingafdelingen. Hans arbejde bestod i at sørge for, at de 3-6 medarbejdere i telemarketingafdelingen ringe­de til og bookede møder med potentielle kunder. Peter Bejlegaard Jensen var telemarke­tingmedarbejder, mens Jannie Nielsen var en af de salgsmedarbejdere, som afholdt møde med kunderne. Når han fra telemarketingafdelingen ringede ud af huset på virksomhedens vegne præsenterede han virksomheden som ”DMS”, bortset fra i en periode, hvor han hav­de fået besked på at sige ”For Kvalitet”. Han har aldrig modtaget rykkerbreve fra leveran­dører eller lignende, og breve til ham gik altid igennem receptionen og //Vetted//. Telefoner til ham blev også omstillet gennem receptionen. Ved ansættelse af nye medar­bejdere i telemarketingafdelingen var det ham, der tog ansættelsessamtalen med den på­gældende og afgav indstilling over for //Vetted//. Det skete 4-5 gange i hans tid som leder af afdelingen. Lejemålet i Bredgade skaffede //Vetted// ham. Han betalte ikke indskud, men i en periode betalte han selv i hvert fald en del af lejen over sin løn. Han indgik denne aftale med Henrik Madsen, men det var //Vetted//, der stod for alt det praktiske i forbindelse med lejemålet. Han har på et enkelt tidspunkt hørt Henrik Madsen
tale om selskabets økonomi. Det foregik i 2002, da han sammen med Henrik Madsen var i Aalborg for at se på lokaler sammen med en ejendomsmægler, der på et tidspunkt spurgte hvor økonomisk stærk han var. Hertil svarede Henrik Madsen, at han var ”god for halvan­den”. I en kort periode havde han et forretningsmæssigt samarbejde med Henrik Madsen efter dennes fængselsophold.
Vedrørende forhold 45 har Mikkel Guldager Nielsen forklaret bl.a., at der ikke var andre end Bo Madsen og ham selv, der havde kontakt til Semaphor.
Vedrørende forhold 56 har Mikkel Guldager Nielsen forklaret bl.a., at faktureringen skulle ske gennem For Kvalitet A/S, fordi det var det selskab, han var ansat i på daværende tids­punkt, og som skulle stå for Kreditgruppen ApS’ aktiviteter i Aalborg. De stiftede selska­bet sammen, således at de hver tegnede 50 % af anparteme, men der blev umiddelbart her­efter lavet en overdragelsesaftale, hvorefter han overdrog samtlige sine anparter til Henrik Madsen. Han har ikke tidligere set forretningsplanen for Kreditgruppen. Man havde talt om virksomhedens organisation, hans stilling og ansættelsesvilkår, men aldrig om en for­retningsplan. Det var Henrik Madsens ide, at han skulle være administrerende direktør og daglig leder af Kreditgruppens aktiviteter i Aalborg. Han modtog ingen løn herfor.
Han var ikke klar over, at Morten Sørensen kunne kræve betaling for udarbejdelse af ud­kast til logo og tilbud. Det var derimod hans opfattelse, at Morten Sørensen først var beret­tiget til at kræve betaling fra det tidspunkt, hvor ordrebekræftelsen blev accepteret. Morten Sørensen havde ikke sagt andet til ham. I forbindelse med power-point præsentationen ville han have brugt det logo til power-points, som Morten Sørensen havde lavet. Han overvejede ikke i den forbindelse, om Morten Sørensen skulle have betaling for sit arbejde med power-points. Han erindrer ikke i dag, om han nogensinde brugte disse power-points.
Vedrørende forhold 61 har Mikkel Guldager Nielsen forklaret bl.a., at han bestilte værelser på SAS-hotellet få dage før den 9. april 2002 i det navn, han på daværende tidspunkt an­vendte, når han ringede på virksomhedens vegne. Det kan godt have været ”DMS For Kva­litet”. Ændring afbestillingen fra to enkeltværelser til en suite skete efter aftale med //Vetted//. Det var både billigere og mere bekvemt med en suite. Under opholdet i Aal­borg mødtes de kort med Henrik Madsen og han erindrer i dag svagt, at han og Peter Bej- legaard Jensen sammen med Henrik Madsen spiste frokost med Morten fra Grafisk Tegne­stue. Vedrørende regningen fra Radisson SAS hotellet var det hans opfattelse, at de måtte
-42-
spise og drikke ”efter bedste evne”. Der var ikke sat rammer op for deres forbrug. Under møderne skulle de have pænt tøj på, hvilket er baggrunden for, at der på regningen er an­ført en udgift til ”laundry”, som vedrørte presning af skjorter. Ansættelsessamtalerne blev afholdt med ansøgere til stillinger som telemarketingmedarbejdere i en af Henrik Madsen nystartet virksomhed. Han og Peter skulle selv finde på et navn til virksomheden, og det blev BB-Marketing. Denne virksomhed skulle blandt andet sælge de løsninger, som Kre­ditgruppen ApS kreerede, og de nyansatte medarbejdere skulle ansættes i begge selskaber. På dette tidspunkt var Kreditgruppen ApS allerede ”på tegnebrættet”. Han havde af Henrik Madsen fået tilbud om ansættelse i et af disse selskaber på bedre vilkår, end hans vilkår i DMS-selskabeme. Det var hans opfattelse, at ”DMS” skulle stå bag disse nye selskaber, og da de ikke endnu var oprettet, var det “DMS”, der skulle betale udgifterne til jobsamta­lerne. //Vetted// skulle stå for det praktiske vedrørende ansættelserne. Før afholdel­se af jobsamtalerne havde han den 13. marts 2002 sammen med Henrik Madsen kigget på lokaler i Aalborg til brug for BB Marketing. De var ved den lejlighed blevet afhentet i luft­havnen af ejendomsmægler Roland Lund. Den 23. til 26. april 2002 afholdt han møde på Quality Hotel i Scheelsminde. Han bestilte opholdet for DMS Kontraktservice ApS med adressen GI. Roskildevej 19. Han tog til Aalborg med fly, der var betalt af //Vetted//. Han var af sted sammen med kursusvejleder Per Bo Johansen. Han blev ikke afkrævet betaling for opholdet på Quality Hotel ved afrejsen, og han ved ikke, om regningen blev betalt.
Bente Salbøl har forklaret bl.a., at hun i 1973 blev uddannet som skotøjsassistent og har en uddannelse i ledelse og organisation fra Scientology. Hun har ingen uddannelse inden for økonomi. Da hun arbejdede i Scientology, var hun kursusinstruktør og terapeut. Hun har også arbejdet med køb og salg af tøj og som rengøringsassistent. Siden slutningen af 1980’eme har hun afgivet tilbud på rengøring og solgt rengøringskontrakter. 1 1992 be­gyndte hun og Søren Henrik Salbøl at drive rengøringsvirksomhed i regi af Bemer Huse ApS. Det var hende, der ledede virksomheden. 1 1995 uddannede hun sig i ISO certifice­ring, og i 2000 var Bemer Huse A/S tæt på at kunne blive IS O-certificeret inden for drift og salg. Søren Henrik Salbøl var registreret som direktør. Han blev i 1994 erklæret uønsket af Scientology-kirken, hvilket bevirkede bl.a., at han måtte holde sig helt væk fra virksom­heden for ikke at møde de rengøringsmedarbejdere, der var medlem af Scientology, Virk­somheden havde omkring 225 kunder og et par hundrede ansatte rengøringsmedarbejdere. Der var tre ansatte i administrationen, herunder //Vetted//, to ansatte i salg, to an­satte i telemarketing og 8-10 ansatte i driftsafdelingen. Hun stod for salg, marketing og
driften af selskabet. Hun modtog 25.000 kr. i løn om måneden. Hun kom i virksomheden stort set hver dag. Hun havde ikke forstand på bogføring og ”tal”. Søren Henrik Salbøl boede i England og ydede IT-mæssig assistance til virksomheden. Han modtog ikke løn herfor. Han kom i virksomheden, hvis //Vetted// bad ham om det, men havde i øv­rigt ikke noget med virksomheden at gøre. Han var dog i en måned i slutningen af 1999 kommet jævnligt i virksomheden, og derfor sendte hun den 6. januar 2000 en mail til med­arbejderne for at informere dem om, at det nu igen var hende, der ledede virksomheden. //Vetted// var økonomichef og sørgede for alt vedrørende bogføring, lønudbetaling, indberetning og afregning af A-skat og moms. Selvom vidnet havde det overordnede an­svar for selskabets økonomiske forhold, var det //Vetted//, der havde indsigten heri. Når det var Søren Henrik Salbøl, der stod som modtager af //Vetted//s mail af 25. januar 2000 med orientering om moms og betalingsbetingelser, er det nok fordi, at han havde mere forstand på tal end hende. //Vetted// orienterede også hende om virk­somhedens regnskabsmæssige forhold, og likviditeten i selskabet var efter det for hende oplyste god.
I    juli 1999 sagde driftschef Jan Stevns Hansen op, og hans afløser, Jan Jensen, passede ikke ind i virksomheden og måtte afskediges. Som følge heraf og som følge af dårlig omta­le i medierne mistede selskabet kunder, hvortil kom, at flere store kunder, der repræsente­rede en månedlig omsætning på knap 700.000 kr., af andre årsager opsagde deres rengø­ringskontrakter. 1 1999 vurderede en virksomhedskonsulent, at selskabet kunne sælges for
II    mio. kr., og hun overvejede i foråret 2000 at sælge virksomheden til Dansk Butiksren- gøring. Økonomien i Bemer Huse A/S begyndte at stramme til i maj 2000, hvor //Vetted// ringede til hende i England eller USA og fortalte, at hun havde måttet udskrive en dækningsløs check på selskabets konto i Amagerbanken. //Vetted// spurgte, om hun måtte sælge to af selskabets biler. Op gennem 1990’eme ejede virksomheden 7 biler på gule plader og 1 bil på hvide plader, og i 1999 havde de købt endnu en bil på gule pla­der. Efterfølgende fortalte //Vetted// hende, at det var lykkedes at sælge de to biler med bistand fra Henrik og Bo Madsen, der i begyndelsen af 2000 havde lejet sig ind i loka­lerne for at drive cateringvirksomhed. Ved en enkelt lejlighed lånte //Vetted// sel­skabet penge. I april 2000 talte //Vetted// første gang om at købe selskabet. I løbet af sommeren 2000 fik hun af //Vetted// at vide, at selskabet havde en større skatte­gæld, og hun sagde til //Vetted//, at nu måtte selskabet sælges eller lukke, hvorefter //Vetted// sagde, at hun gerne ville drive virksomheden videre, fordi hun syntes, at det var synd, at så mange gode arbejdspladser skulle forsvinde. //Vetted// skulle
betale en mindre sum til Abbeyoak Contractors for køb af rengøringskontrakterne. Søren Henrik Salbøl forhandlede på hendes vegne. Hun deltog ikke selv i disse forhandlinger. Hun ville på det tidspunkt bare gerne ud af rengøringsvirksomheden og al den rejseaktivi­tet, der var forbundet med at drive den, så hun interesserede sig ikke længere for prisen på virksomheden, og hun ved ikke, hvor meget //Vetted// skulle betale for rengørings­kontrakterne. //Vetted// overtog omkring den 22. september 2000 virksomhedens aktiviteter og drev dem videre i DMS-selskabet. //Vetted// sagde, at hun gerne ville have det “ligesom i gamle dage”, hvor der var et selskab til kontrakterne og et selskab til de ansatte. Hun hjalp //Vetted// med overtagelsen af virksomheden, herunder med at kigge på lokalerne i Stenløse og kontakt til virksomhedens større kunder, indtil den 7. eller 9. oktober 2000, hvorefter hun trak sig helt ud af selskabet. Hun havde dog en aftale med //Vetted// om, at sælgerne gerne måtte ringe til hende, hvis hun kunne hjælpe. Søren Henrik Salbøl opholdt sig på det tidspunkt i England og havde heller ikke længere noget med virksomheden at gøre. Når //Vetted// i sin mail af 15. november 2000 informerede hende om selskabets økonomiske forhold, var det for som led i deres venskab at orientere hende om, at det gik //Vetted// godt. Den faktura, som //Vetted// efterlyste i sin mail af 28. november 2000 til Søren Henrik Salbøl, skulle udskrives af Abbeyoak Contractors og vedrørte honorering af hendes assistance til //Vetted// i overgangsperioden. Hun deltog i selskabets julefrokost i december 2000, og da hun dagen efter var i virksomheden for at sige farvel til //Vetted//, kom Henrik og Bo Madsen til stede. De talte om virksomhedsoverdragelse, og Henrik Madsen tilbød at blive registre­ret som direktør, da //Vetted// var nervøs herfor. Hun havde intet med virksomhe­den at gøre i 2001 og 2002, men spiste frokost med Henrik og Bo Madsen den 30. april
2001    i Nyhavn og mødtes også med dem ved en anden lejlighed i en halv time i virksom­heden i 2001.
Der blev, efter at hun var stoppet i virksomheden, overført beløb i størrelsesordenen 7-
800.0    kr. til familien Salbøl, hvilke beløb hun opfattede som betaling for overdragelse af rengøringskontrakterne. Det er hende, der har underskrevet udgiftsbilaget som kvittering på modtagelse af 35.000 kr. den 9. december 2000. Pengene, der var en del afbetalingen for rengøringskontrakterne til Abbeyoak Contractors, fik hun udbetalt til brug for betaling af afdrag som led i hendes gældssanering. Hun erindrer intet om de hævninger på 50.000 kr. og 100.000 kr., der er nævnt i //Vetted//s mail til hende af 3. august 2000. Ved­rørende overførsel af 18.080 kr. til hende fra Henrik Madsen erindrer hun ikke på noget tidspunkt at have modtaget penge fra Henrik Madsen. Overførslerne til hende af 12. januar
2001    og 13. januar 2001 af i alt 58.000 kr. var til brug for betaling af skolepenge for hen­des datter. Når hun på overførselsbilaget af 10. maj 2001 står som adressat, var det ikke fordi, det overførte beløb på 28.620 kr. tilkom hende, men fordi hun skulle afhente dem.
Hun og Søren Henrik Salbøl har kendt advokat Jakob Bemer Rue siden begyndelsen af 1990’eme. Hun har ikke kendskab til, at der i 1999 skulle have været oparbejdet en moms­gæld. Om baggrunden for sin udtræden af selskabets bestyrelse havde advokat Rue fortalt hende, at han havde gennemgået en ”Minnesota-kur” mod sit alkoholmisbrug, og at han nu ville satse mere på politik og religion og på at redde sit ægteskab. Hun havde selv bedt advokat Rue om at forlade bestyrelsen på grund af hans alkoholproblemer. Hun har på et tidspunkt hørt fra advokat Rue, at han ville besøge //Vetted// hjemme under hendes barsel vedrørende et spørgsmål om ubalance i regnskaberne, men hun havde ikke talt med ham herom inden hans besøg. Det var revisor Anders Lind, der havde bragt spørgsmålet op og havde sagt, at bogholderiarbejdet ikke var godt nok, hvorfor han foreslog, at man i ste­det ansatte en mere kompetent bogholder. Hun så ikke selv nogen anledning til at afskedi­ge //Vetted//. Advokat Rue sagde efter mødet med //Vetted//, han gerne ville fyre hende, men at det var værre at have hende som fjende end som ansat. Hun for­stod på advokat Rue, at //Vetted// havde truet med i pressen at få Din Rengøring kædet sammen med Scientology, og at det var derfor advokat Rue ikke ville afskedige hende. Da hun talte med advokat Rue efter besøget hos //Vetted//, virkede han dif­fus, men ikke spirituspåvirket. Hun talte ikke med Søren Henrik Salbøl om //Vetted//s trussel eller ansættelsesforhold. Hun og Søren Henrik Salbøl har ikke siden hans ud­træden af bestyrelsen haft nogen forretningsmæssig kontakt med advokat Rue.
Dennis Flemming Skiold Jensen har forklaret bl.a., at fra slutningen af 1990’eme til 2000 var det Bente Salbøl, der bestemte i selskabet. Sådan virkede det på kontoret. Han så ikke ret meget til Søren Henrik Salbøl. 12000, inden man flyttede fra Rødovre til Stenløse, kør­te selskabet ”Din Rengøring” meget godt. Efter flytningen til Stenløse fortsatte virksomhe­den sine aktiviteter uændret i regi af Dansk Multi Service ApS. Han overvejede aldrig at overtage selskabet alene eller sammen med //Vetted//. Han ved ikke, hvorfor netop han skulle være direktør, eller hvorfor der skulle oprettes flere selskaber. Han kan godt til politiet have forklaret, under en afhøring den 28. januar 2004, at Søren Henrik Salbøl hav­de sagt til ham, at ved at oprette to eller flere selskaber kunne der flyttes rundt med penge­ne, således at man herved undgik at betale moms, men han erindrer ikke noget herom i dag. I slutningen af hans ansættelsesforhold var stemningen blevet dårligere i selskabet, og
-46-
han fik frataget nogle arbejdsopgaver, hvilket var baggrunden for, at han ønskede at forla­de virksomheden. //Vetted// udtrådte på et tidspunkt af selskabets ledelse og havde ikke længere så meget med økonomien at gøre, hvilket nok også var medvirkende til, at han ville holde op. Han sagde op over for Henrik Madsen, da det på det tidspunkt var ham, der bestemte i selskabet. Der skete ikke et egentlig ledelsesskifte omkring årsskiftet 2000/2001, men Henrik Madsen overtog mere og mere. Indtil han fratrådte, fik han løn og feriepenge, bortset fra for den sidste måned. Han har ikke været involveret i nogen beslut­ning om ikke at indberette A-skat mv. i selskabet.
Advokat Jacob Bemer Rue har forklaret bl.a., at han i dag er praktiserende advokat og har været bestyrelsesformand i Din Rengøring ApS. Han var en overgang også juridisk rådgi­ver for Bente og Søren Henrik Salbøl og for virksomheden, hvor han arbejdede nogle timer om dagen. Han tog selv referater af bestyrelsesmøderne. På generalforsamlingen i septem­ber 1998 blev det nævnt, at der var en momsgæld på 1,7 mio kr., og det blev af Søren Hen­rik Salbøl oplyst, at gælden ville blive nedbragt hurtigt. I begyndelsen af februar 1999 erfa­rede han fra revisor Anders Lind og Søren Henrik Salbøl, at der nu var akkumuleret en momsgæld i størrelsesordenen 2,7 mio kr. Han så denne momsgæld opført som en post i balancen, men aldrig i selskabets regnskaber. Spørgsmålet om momsgælden blev præsente­ret for ham på en sådan måde, at han ikke var i tvivl om, at der var tale om systematisk momsunddragelse. Søren Henrik Salbøl foreslog, at man i den anledning afskedigede //Vetted//, fordi hun som bogholder måtte være inkompetent. Dette gjorde vidnet utryg og meget vred, hvorfor han samme dag tog hjem til //Vetted// for at tale med hen­de. Hun fortalte ham, at hun var blevet beordret til systematisk momsunddragelse af Søren Henrik Salbøl, hvilket hun selv havde det meget dårligt med. Han sagde til hende, at han ville støtte hende på enhver mulig måde, og at han i øvrigt selv ville udtræde af bestyrel­sen, hvilket han gjorde den 13. februar 1999. Hun gav udtryk for, at hun ville lave en rede­gørelse om hele forløbet og lægge den i en bankboks. Efter mødet med //Vetted// talte han med Søren Henrik Salbøl og revisor Anders Lind om, at forholdet vedrørende momsgælden var helt uacceptabelt, og at det virkede meningsløst at afskedige bogholderen i stedet for at rette for sig. Han sagde til dem, at han ikke ville sidde som bestyrelsesfor­mand i en virksomhed, hvor man bevidst akkumulerede momsgæld. Han fik intet svar her­på. Han har siden sin udtræden af bestyrelsen ikke haft kontakt til revisor Anders Lind eller familien Salbøl.
-47-
Alice Friis Borg har forklaret bl.a., at det er sædvanligt, at man ved manglende bilagsmate­riale tager udgangspunkt i et selskabs regnskaber med henblik på opgørelse af momstil­svar. Der blev i sagen vedrørende Bemer Huse A/S givet fradrag for købsmoms på bag­grund af regnskabet. Man kan ikke af revisionspåtegningen på regnskaberne for Bemer Huse A/S se, om revisor havde gennemset bilagsmateriale, herunder købsfakturaer, men det gik hun i sin opgørelse af skyldig moms ud fra, at han havde. Hun interesserede sig i første række for momsangivelseme i Bemer Huse A/S, men på grund af overdragelsen af virksomhedens aktiviteter blev hun også bekendt med nogle af de andre selskaber. I SKAT baserer man sin sagsbehandling på de oplysninger, der er indtastet i systemet, hvilket er baggrunden for, at bilagsmateriale bliver destrueret efter 5 år. Hun overvejede ikke selv at rekvirere de fysiske momsangivelser i forbindelse med sagsbehandlingen, for det var ikke normal praksis. Da kurator ikke var i besiddelse af bilagsmateriale udover det materiale, som SKAT var i besiddelse af, havde han ingen bemærkninger til den opgørelse, hun frem­sendte til konkursboet den 10. oktober 2001. Hun koncentrerede sig alene om momsangi­velseme og ikke selskabets betalinger til SKAT. En del af hendes undersøgelser ville dog også have afdækket, om selskabet var i restance til skattevæsenet. Hun konstaterede, at der igennem tiltaleperioden blev angivet for lidt købsmoms, hvilket efter hendes erfaring kan være udtryk for, at man i regnskabet ikke har medtaget selskabets fulde omsætning og hel­ler ikke samtlige indkøb. I hvert fald viser differencerne, at man ikke havde styr på moms­angivelseme. Efter at have overtaget rengøringsaktiviteteme repræsenterede Henrik Mad­sen også Bemer Huse A/S. Hendes vurdering af, at der forelå unddragelse fra selskabets side, byggede hun på, at selskabet havde angivet for lidt i moms sammenholdt med, at man ikke kunne få fat i regnskabsmateriale eller selskabets ledelse. Hun indstillede derfor til SKATs jurister, at sagen skulle fortsætte som straffesag.
Anette Sif Hamann har forklaret bl.a., at hun har været ansat som receptionist i Din rengø­ring og i DMS-selskabeme. Hun var klar over, at der var forskellige selskaber, men i det daglige sondrede man ikke mellem DMS-selskabeme. Telefonen svarede hun med ”DMS, goddag”, hvorefter hun stillede om til den person, der blev spurgt til. I Stenløse var //Vetted// daglig leder. Efter at virksomheden var flyttet til Sankt Annæ Plads, fik Henrik Madsen den afgørende indflydelse i selskabet. Bente og Søren Henrik Salbøl kom i virk­somheden i både Rødovre og Stenløse, mens hun ikke erindrer at have set dem på Sankt Annæ Plads. Hun havde det indtryk, at de fortsatte med at være med i ledelsen, efter at virksomheden var overdraget til DMS. Hun kan godt have forklaret til politiet under sin afhøring den 4. februar 2004, at //Vetted// kendte til uregelmæssigheder i DMS, at
-48-
hun udførte dem efter ordre fra Henrik Madsen, og at //Vetted// var meget nervøs, når hun var blevet indkaldt til møder med advokat Valdal, fordi //Vetted// ikke vid­ste, hvad hun skulle sige til disse møder. Hun erindrer ikke sin forklaring herom i dag.
Tina Charlotte Olsen har forklaret bl.a., at hendes undersøgelser ikke vedrørte Berner Hu­se/Din Rengøring, men alene DMS-selskabeme. Det var hendes indstilling til juridisk afde­ling, at der var tale om forsætlig moms- og skatteunddragelse. Det var endvidere hendes opfattelse, at Henrik Madsen var den reelle leder af selskaberne, idet han under ransagnin­gen svarede på alle spørgsmål, uanset hvilket selskab man spurgte ind til, og idet han via KF Finans A/S havde mulighed for at tilegne sig selskabernes midler.
Opgørelsen af salgsmoms blev for alle selskabernes vedkommende lavet med udgangs­punkt i de faktiske tal, der fremgik af fysiske bilag. Vedrørende opgørelsen af købsmoms fremgår det af momsloven, at der kun kan trækkes en fjerdedel af momsbeløbet vedrørende repræsentationsudgifter fra, hvilket man i opgørelsen af købsmoms tog hensyn til i relation til alle selskaberne. Man gik i øvrigt i SKATs første redegørelse ud fra, at selskabet ikke ville snyde sig selv for fradrag af købsmoms, og derfor anvendte man i første omgang sel­skabernes egne angivelser. Under byretssagen gennemgik man imidlertid alt materialet på ny som følge af nye oplysninger, herunder forklaringer fra de tiltalte og forhold ved det eksisterende materiale påpeget af forsvarerne. Der blev herefter lavet en fornyet opgørelse, som baserede sig på regnskabsbilagene i stedet for momsangivelseme. Alle nye oplysnin­ger blev indarbejdet i den opgørelse, der ligger til grund for det gældende anklageskrift. Principielt bør momsbeløb af udstedte fakturaer og indbetalte fakturabeløb være lige store i en virksomhed, der ophører. De faktiske betalinger har ingen betydning for pligten til at indberette og afregne moms. Derfor var det først på opfordring af forsvarerne, at SKAT i slutningen af hovedforhandlingen i byretten opgjorde moms af de faktiske indbetalinger. I opgørelsen af momstilsvaret i forholdene 3-14 er købsmoms vedrørende forhold 15-66 fratrukket. Der er i opgørelsen, i strid med sædvanlig momspraksis, også indrømmet fra­drag for køb ifølge følgesedler, hvor beløbet opført på følgesedlen efterfølgende ses betalt, selvom der ikke foreligger en original faktura. SKAT har ikke rettet henvendelse til leve­randørerne i de tilfælde, hvor beløbet efter følgesedlerne ikke ses betalt over selskabernes bankkonti, hvilket er afspejlet i opgørelsen af 8. oktober 2008. Selskaberne har to gange indberettet moms i papirform. Hos SKAT har man hele tiden set sagen som et samlet sagskompleks, men ved udarbejdelse af anklageskrift har man delt forholdene op, så de vedrører forskellige selskaber og perioder.
Ved opgørelsen af manglende angivet A-skat er indgået lønsedler fundet ved ransagnin­gerne, lønsedler indsendt af lønmodtagere og lønsedler, som er udskrevet fra selskabernes edb-system. Der er kun pligt til at indberette A-skat af faktisk indeholdte A-skattebeløb.
Ad ”betalingsdestinationer ”
Hun har ikke noget sted i det materiale, hun har gennemgået, set lånedokumenter mellem DMS-selskabeme og Lejfi Holding, eller mellemregningskonti vedrørende de samme sel­skaber. SKAT har gennemgået Lejfi Holding og KF Finans’ bankkonti for at se, om de ud fra materialet i DMS-selskabeme kunne identificere specifikke ind- og udbetalinger på disse konti, men SKAT har ikke foretaget en egentlig granskning af de enkelte posteringer på disse
Ad ”sortering affakturaer og lønsedler på de enkelte selskaber ”
Fordelingen mellem selskaberne af fakturaer og lønsedler skete med udgangspunkt i det anførte CVR nr. eller SE nr. og dernæst efter anførte selskabsnavn. I visse tilfælde, hvor der hverken var anført CVR nr. eller selskabsnavn på dokumentet, tog man udgangspunkt i adresseoplysninger.
Ad ”bilag påstemplet bogført eller ikke påstemplet bogført”
Det har ikke har spillet nogen rolle i SKATs opgørelse, om bilagene var påført stemplet “bogført” eller ej. Edb-fakturaeme er udskrevet af SKAT, hvilket er forklaringen på, at de ikke er påstemplet “bogført”, således som det er sædvanligt at gøre ved bogføringen af et fysisk bilag. Heller ikke ved opgørelsen af varesalget var det af betydning, om bilaget var påstemplet bogført eller ej. Mange af de fundne fysiske bilag var ikke påført stemplet “bogført”, hvilket stemmer overens med, at det var en meget sparsom bogføring, der blev fundet i selskaberne. SKAT gennemgik både fysiske bilag og edb-bilag og foretog en bog­føring fra grunden ud fra alle bilag. SKAT sikrede sig i den forbindelse, at man ikke bog­førte den samme faktura to gange. Hvis fakturaerne havde forskellige fakturanumre, blev begge fakturaer medtaget i bogføringen af varesalg, selvom de tekstmæssigt vedrørte samme ydelse for samme periode, medmindre der forelå en kreditnota. Hun har ikke sam­menholdt størrelsen af den månedlige fakturering af lønbeløb med størrelsen af den bogfør­te omsætning.
Ad ”maskeproblematikken ”
-50-
Ved fordeling mellem selskaberne af lønsedler, hvor der hverken var CVR nr. eller navnet på virksomheden, men alene adressen ”Gammel Roskildevej 19”, placerede man lønudgif­ten i det selskab, hvor man ud fra oplysninger om lønudbetalinger forud for eller efter den pågældende lønperiode skønnede, at den pågældende var ansat. Dette har man anført i SKATs oversigt over lønudbetalinger i feltet “bemærkninger”.
Ad ”udbetaling afløn, hvis ej sket via DMS-bankkonti”
Udgangspunktet for beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag var angivelsen på løn­sedlen af den ferieberettigede løn. Man kan ikke fra det udbetalte beløb regne “baglæns” og ad den vej finde skattebeløbet. Nogle af lønudbetalingerne har man ikke kunnet finde på bankkonti hos Lejfi Holding og Dansk Multi Service ApS, men det er muligt, at selskaber­ne har haft bankkonti, som SKAT ikke har kendskab til, eller at lønnen er udbetalt kontant fra de store kontante hævninger, der er sket på bankkontiene. Alle fundne lønsedler, der ikke er udlignet med en “minus-lønseddel”, er medtaget i opgørelsen af A-skattebeløbet. Medarbejderne var ikke forudlønnede. De blev aflønnet på grundlag af timesedler, og det kan efter hendes opfattelse ikke have medført udskrivning af ”for mange lønsedler”, at medarbejderne i et lokalområde lejlighedsvist havde ledighedsperioder. Der var i selska­berne ikke lavet årlige lønindberetninger til SKAT. SKAT udarbejdede derfor disse og udsendte dem til de ansatte i 2003. De fleste havde ingen bemærkninger til SKATs opgø­relse, men i nogle tilfælde vendte medarbejderne tilbage og fortalte, at de havde fået deres løn udbetalt kontant, og hun er bekendt med én sag i Brøndby Kommune, hvor lønmodta­geren bestred størrelsen af lønudbetalingen, men skatteyderen fik i denne sag ikke med­hold. Sagsbehandlingen vedrørende lønudbetalingerne lå dog i kommunerne, som ikke var forpligtet til at orientere SKAT om deres eventuelle sager. Efter hendes erindring, var der mange checkkopier i relation til lønudbetalinger, og disse checks var lige så ofte under­skrevet af Henrik Madsen som af //Vetted//.
Wagner Vengfeldt har forklaret bl.a., at kunder kan afgive ordrer enten personligt til vid­net, pr. telefon, eller pr. fax eller mail til virksomheden. Han var kundeansvarlig for Dansk Multi Service ApS og opsøgte virksomheden personligt både for at få ordrer og for at ryk­ke for betaling. Det fremgår af hans dagbogsoptegnelser, hvem han har haft kontakt med fra virksomheden. Det var som regel Dennis Flemming Skjold Jensen, der til vidnet bestil­te varer for Dansk Multi Service ApS. Han talte med Bente Salbøl om opstart af nye kun­der og betaling. Han havde kun kontakt med Søren Henrik Salbøl i relation til “Telelog”.
-51 –
Han besøgte virksomheden både da den lå i Vanløse og i Rødovre, og han så normalt ikke noget til Søren Henrik Salbøl ved disse lejligheder.
Peter Beileeaard Jensen har forklaret bl.a., at han i dag arbejder som politiassistent. Han var til ansættelsessamtale hos Mikkel Guldager Nielsen og var ansat i DMS i 8-9 måneder. Han lagde ikke mærke til, om han fik løn fra forskellige selskaber. Han opfattede Henrik Madsen som øverste leder af DMS, og han var sikker på, at Henrik Madsen havde flere selskaber. //Vetted// lavede lønsedler m.v. På et tidspunkt blev han af Henrik Mad­sen bedt om at tage med Mikkel til Aalborg for at gennemføre ansættelsesinterviews. Han talte med en del ansøgere de pågældende dage. Da de skulle forlade hotellet, var der noget personale fra hotellet, der ville have kopi af et af deres pas, idet der var nogle problemer. Han kunne ikke høre, om Mikkel blev afkrævet betaling og erindrer ikke nærmere herom. Han har aldrig set dokumenter vedrørende Kreditgruppen ApS.
Jannie Larsson har forklaret bl.a., at da hun blev ansat i 1999 fungerede virksomheden fint og struktureret. Hun fik sin nye ansættelseskontrakt, dateret den 15. september 2000, i for­bindelse med en overdragelse af virksomheden. Den blev underskrevet af Dennis Flem­ming Skjold Jensen, fordi han på det tidspunkt var indsat midlertidigt som direktør, indtil Henrik og Bo Madsen havde overtaget virksomheden fra Henrik og Bente Salbøl. Bente Salbøl sagde på et tidspunkt, at hun efter overdragelsen kun ville være i virksomheden, indtil de alle var kommet på plads. Herefter kom Henrik og Bente Salbøl stort set ikke i virksomheden. Efterfølgende var det Henrik Madsen, der bestemte. //Vetted// var meget nysgerrig, og det gik hende på, da hun på Knud Bro Allé mistede følingen med, hvad der skete, som følge af de begrænsninger, Henrik Madsen lagde på hendes kompeten­ce. På Sankt Annæ Plads var hun meget tæt på Henrik Madsen. Han havde fortalt, at han var meget syg, og //Vetted// opvartede ham. Det var hendes fornemmelse, at Hen­rik Madsen var meget intrigant, og stemningen var utryg. Hun opfattede Henrik Madsen som leder af virksomheden på Sankt Annæ Plads og //Vetted// som bogholderen. Hun fik altid sin løn udbetalt. I den sidste periode af hendes ansættelse i foråret 2002, hvor hun arbejdede i receptionen, oplevede hun ofte, at der blev rykket for betaling af fakturaer. Hun lagde besked om disse rykkere til Henrik Madsen. Telefoner blev besvaret med ”DMS”.
Kriminalassistent Einer Møller har forklaret bl.a., at meget af det materiale, som man fandt ved ransagningerne den 13. juni 2002, var usystematiseret og lå løst i kasser, ligesom der
var mange uåbnede kuverter indeholdende rykkerskrivelser. Politiet udarbejdede edb-lister over de kreditorer, kunder og ansatte, som man efterfølgende rettede skriftlig henvendelse til. Reaktionen på disse henvendelser blev sat ind i mapper, herunder i personalemapper med svar fra tidligere medarbejdere. Han er aldrig stødt på lånedokumenter eller mellem- regningskonti mellem de forskellige DMS selskaber og Lejfi Holding A/S.
Per Henriksen har forklaret bl.a., at der normalt blev foretaget kreditvurdering af nye kun­der, men han hørte ikke, at der skulle have været noget galt. Den første ordre, som blev faktureret ved faktura nr. 462073, blev afgivet under et møde på Sankt Annæ Plads, mens de øvrige ordrer blev afgivet telefonisk. Han fik under mødet et godt indtryk af virksomhe­den, men burde måske have undret sig over, at virksomheden accepterede de af ham an­givne priser uden nærmere forhandling herom.
Peder Christian Breinholt har forklaret bl.a., at man oprindelig fik at vide, at selskabet hed DMS A/S. På et tidspunkt fandt man ud af, at dette selskab ikke eksisterede, og derfor æn­drede man navnet til Dansk Mandskabs Service ApS, så navnet passede med CVR- nummeret. Da der begyndte at mangle indbetalinger på kontoen, blev han af Stig Nielsen henvist til at rette henvendelse til Henrik Madsen, og i begyndelsen skete der herefter beta­ling. Efter nogen tid kunne han imidlertid heller ikke formå Henrik Madsen til at betale skyldige beløb. På et tidspunkt sagde han til Henrik Madsen, at man ikke ville levere flere varer, før der skete betaling. Herefter ringede Henrik Madsen tilbage og truede vidnet med, at der ville blive sendt nogle rockere efter ham.
Knud Jørgensen har forklaret bl.a., at han ville have sine penge kontant, så han var sikker på at få betaling. Aftalen om reparation af bilerne blev af værkstedets værkfører indgået med //Vetted// hos DMS Kontraktservice ApS. Der blev intet repareret på bilerne uden forudgående aftale herom. Da han var til møde på Sankt Annæ Plads mødte han en dame, der havde med pengesager at gøre. Hun fortalte først, at Henrik Madsen formentlig var i byen for at hæve kontanter til dem. Efter nogen ventetid blev der ringet til kontoret på Sankt Annæ Plads, og de fik herefter at vide, at Henrik Madsen havde hentet en af vidnets biler, som først ville blive udleveret, når Henrik Madsens biler var blevet tilbageleveret. Han tog efterfølgende kontakt til advokat Jens Skytte og satte ham ind i situationen, hvor­efter advokaten udarbejdede stævningen i sagen. Oplysningerne heri om hvilke selskaber, der blev indgået aftale med, stammer fra værkføreren.
-53-
Villv Lock Rasmussen har forklaret bl.a., at han oprindeligt var ansat i Lystrup Tømrer og Snedker A/S, der på et tidspunkt blev overtaget af et københavnerfirma. I den forbindelse kom Stig Nielsen ind i billedet, ligesom han blev præsenteret for Henrik Madsen ved for­handlinger om indgåelse af overenskomst. Han opfattede Henrik Madsen som chef for virksomheden. Han og hans hustru var til julefrokost i virksomheden sammen med blandt andre Henrik og Bo Madsen samt //Vetted// i nogle lokaler på GI. Roskildevej i Øl­stykke. Han blev af Stig Nielsen bedt om at hjælpe med renovering af sommerhuset på Grantoften 10. Han fik at vide, at det var til brug for udleje til personalet eller andre. Han arbejdede sammen med Stig Nielsen og Jacob Østergaard Sørensen. Han ved ikke præcist, hvorfor de skulle bo på forskellige hoteller, men de fik fra Stig Nielsen det indtryk, at det var, fordi værelserne på det forrige hotel var optaget. De gik ud fra, at alt var betalt, men efterhånden regnede de dog med, at årsagen til de mange flytninger var betalingsproble­mer. De spurgte aldrig direkte herom. Det var Stig Nielsen, der fortalte Jacob Østergaard Sørensen, hvor de skulle bo. Om han drøftede dette med //Vetted//, ved han ikke. Han mødte ved en enkelt lejlighed Henrik og Bo Madsen ved sommerhuset. Bo Madsen gav dem penge til at rejse hjem. Han har truffet //Vetted//, der sammen med Henrik Madsen var på en kro på Fyn. //Vetted// kom også sammen med sit barn og Henrik Madsen på Skuldelev Kro, hvor de alle spiste middag sammen. Han opfattede forholdet mellem //Vetted// og Henrik Madsen som meget fint. Det var hende, der sørgede for lønudbetaling. To til tre gange fik han sin løn pr. check, men ellers skete det ved konto­overførsel. Det er korrekt som anført i politirapporten af 5. februar 2004, side 4, at der én gang stod et andet SE-nr. på lønsedlen, hvilket fik vidnet til at kontakte //Vetted//, der oplyste, at der havde været edb-mæssige problemer, og at lønnen ville blive udbetalt fra Henrik Madsens private konto. Han fik ikke nogen forklaring på, hvorfor han skulle ansættes i ”DMS Kontraktservice” fra december 2001. Han havde det lidt skidt med at hente maling hos Unik Farver, fordi han havde en fornemmelse af, at regningen aldrig ville blive betalt.
Lars Nielsen har forklaret bl.a., at han havde hørt om, at der var noget, der skulle repareres på Trunderupvej. Han så dengang jævnligt Henrik Madsen, som hans daværende kæreste var gode venner med. Han kan ikke erindre, om han den 14. august 2003 havde et møde med Henrik Madsen på sit kontor. Henrik og Bo Madsen kom sommetider og besøgte ham. Der har aldrig været tale om, at han skulle hjælpe Henrik Madsen ved at udskrive en faktu­ra til brug for Alm. Brand. Hans fakturaer blev udskrevet fra en dokumentskabelon i bog­holderisystemet. Dokumentskabelonen havde han ikke selv lavet, men hentet ned fra nettet.
-54-
Supplerende oplysninger og forklaringer om de tiltaltes personlige forhold
Tiltalte //Vetted// er tidligere flere gange straffet for berigelseskriminalitet, senest i 1994.
Der er under sagens behandling i landsretten foretaget en ambulant mentalundersøgelse af tiltalte //Vetted// ved Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik. I konklusionen i den afgivne erklæring af 27. juni 2011 hedder det:
“Observanden er herefter ikke sindssyg, og hun kan ikke antages at have været sindssyg på tidspunktet for det pådømte forhold. Observanden er normalt be­gavet, hun lider ikke af epilepsi eller anden form for organisk hjernelidelse.
Observanden er opvokset under gode, trygge forhold. Hun har en samlever, som hun har kendt siden 1990, de har sammen en datter på 13 år. Observan- dens samlever lider af en fremadskridende muskelsygdom. Observanden har fuldtidsarbejde.
Observanden har aldrig haft misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.
Observanden har aldrig været indlagt i psykiatrisk regi. Hun har adskillige gange været sygemeldt via egen læge pga. stresstilstande. Observanden følges på nuværende tidspunkt af en privatpraktiserende psykiater under diagnosen depression, hun er i behandling med antidepressivt virkende medicin.
Observanden er desuden i behandling med medicin mod forhøjet blodtryk, idet hun gennem en årrække har været belastet af dette.
Ved herværende undersøgelse findes observanden med personlighedstræk sva­rende til en ængstelig og dépendent personlighedsstruktur. Hun har dertil symptomer svarende til en svær depression, fraset forsænket stemningsleje, men er i medicinsk behandling for depression. Det vurderes, at der kan være ta­le om en kvinde med tilbagevendende depressioner eller en tilpasningsreaktion med angst og depressionssymptomer.
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69. Man skal, såfremt hun findes skyldig, som mere formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af krimi­nalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffes bestemmelse om indlæggelse.”
For så vidt angår tiltalte Henrik Madsen bemærkes, at den i byrettens dom nævnte betinge­de dom af 1. november 2005 vedrører forsøg på bedrageri for et beløb på ca. 50.000 kr. i
-55-
september 2000. Tiltalte Henrik Madsen er udover de i byrettens dom anførte domme straf­fet således:
Ved Retten i Odenses dom af 11. marts 2009 efter straffelovens § 121, ordensbekendtgø- relsen og retsplejelovens § 750 med 10 dagbøder a 200 kr.
Tiltalte Søren Henrik Salbøl har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han og Bente Salbøl den 1. februar 2011 flyttede til England, idet han har fået arbejde i en virksomhed med hovedkontor nord for London. Under byretssagen, hvor han også var bosiddende i England, havde det store familiemæssige og personlige ulemper for ham at skulle være så mange dage i Danmark. Hans jobmuligheder er med årene blevet væsentligt indskrænket.
For så vidt angår tiltalte Mikkel Guldager Nielsen, der som nævnt i byrettens dom ved Kø­benhavns Byrets dom af 8. december 2003 for underslæb blev straffet med 60 dages fæng­sel betinget med en prøvetid på 1 år, er det oplyst, at der blev foretaget forsvarerbeskikkel­se i nærværende sag af Københavns Byret i henhold til begæring modtaget 4. marts 2004.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldspørgsmålet
Vedrørende tiltalens Afsnit A Ad forhold 1 :
Også efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at Bemer Huse A/S har und­draget moms som nævnt i tiltalen, idet der ikke er grundlag for at tilsidesætte den af SKAT foretagne opgørelse over momsunddragelsemes omfang. Det bemærkes herved, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at selskabets regnskabsmateriale er bortskaffet bl.a. for at undgå en korrekt opgørelse af selskabets momstilsvar. Der er ikke påvist konkrete fejl i SKATs opgørelse eller opgørelsesmåde, og Søren Henrik Salbøl har i byretten forklaret, at han var klar over, at der var “differencer”, at han havde bedt selskabets revisor om at se på dem, og at den af SKAT oprindelig opgjorte difference vedrørende momstilsvar på 1.336.503 kr. formentlig var rigtig. Det forhold, at SKATs opgørelse ikke er baseret på de fysiske indberetningsbilag, men alene på elektroniske registreringer af disse, er uden be­tydning for opgørelsen af størrelsen af det unddragne beløb, idet der ikke er grundlag for at antage, at de elektroniske registreringer er behæftet med fejl.
-56-
Søren Henrik Salbøl var i tiltaleperioden registreret som direktør i selskabet, underskrev selskabets regnskaber og var eneejer af dets aktier via sit engelske selskab Abbeyoak Cont­ractors Ltd. Det findes endvidere efter bevisførelsen for landsretten godtgjort, at Søren Henrik Salbøl tillige var den reelle leder af selskabet. Selskabets momsangivelser for tilta­leperioden afveg væsentligt fra det, der ifølge regnskaberne burde have været angivet, og fra marts 1999 blev der ikke angivet moms, uagtet selskabet forsatte sin virksomhed i hvert fald indtil sommeren 2000. På baggrund af //Vetted//s mail til Søren Henrik Salbøl af 4. september 2000 om, at det var ”bad news”, at skattevæsenet ville revidere de seneste 3 års regnskaber, og //Vetted//s mail af 13. september 2000 om, at hun havde smidt diverse regnskabsmaterialer ud, findes det godtgjort, at Søren Henrik Salbøl var vidende om, at Bemer Huse A/S’ regnskaber ikke var korrekte, og at der ved fortsættelsen af virk­somheden i regi af Dansk Multi Service ApS blev foretaget fakturering og “kreativ bogfø­ring” for at nedbringe momstilsvaret, jf. //Vetted//s mail til ham af 3. januar 2001. At Søren Henrik Salbøl var vidende om momsunddragelseme understøttes endvidere af, at Jacob Bemer Rue efter sin forklaring som begrundelse for sin udtræden af selskabets be­styrelse over for Søren Henrik Salbøl tilkendegav, at der foregik systematisk momsunddra­gelse, men at Søren Henrik Salbøl intet foretog sig i den anledning.
På denne baggrund og når henses til de ikke ubetydelige kontantbeløb, som det efter bevis­førelsen må lægges til grund, at Søren Henrik Salbøl fik udbetalt fra Berner Huse A/S fra juli til oktober 2000, findes det – uanset om der i perioder måtte have været problemer med selskabets bogføringsprogram – ubetænkeligt at anse det for bevist, at Søren Henrik Salbøl havde forsæt til momsunddragelse i tiltaleperioden.
Tiltalte Søren Henrik Salbøl findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen i for­hold 1.
Ad forhold 3. 3A og 14 samt forhold 4-9 og 11-13
Landsretten finder, at det berigtigede anklageskrift vedrørende disse forhold indeholder en sådan angivelse, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, jf. nugæl­dende retsplejelovs § 834, og at der således ikke – som påstået af tiltalte Søren Henrik Sal­bøl – er grundlag for frifindelse som følge af anklageskriftets formulering, uanset det ikke er nærmere præciseret, på hvilken måde de enkelte tiltalte har bidraget til unddragelserne af moms, A-skat mv.
Vedrørende forhold 3, 3A og 14 har de tiltalte i relation til opgørelsen af salgsmoms gjort gældende, at nogle af de fakturaer vedrørende ”mandskabsløn”, der ikke er påstemplet ”bogført”, skal udgå af opgørelsen af salgsmoms, fordi de ikke er udtryk for en reel faktu­rering, samt at opgørelserne af salgsmoms i øvrigt må tilsidesættes, idet der umiddelbart ikke er sammenhæng mellem de af SKAT bogførte udgifter og indtægter, og der ikke er foretaget en pengestrømsanalyse til nærmere belysning heraf.
Landsretten skal hertil bemærke, at udgangspunktet er, at moms skal angives over for SKAT ud fra de fakturaer, der er udstedt. Selvom nogle af fakturaerne uden bogførings- stempel i SKATs opgørelse vedrører ”mandskabsløn” for samme periode som fakturaer med bogføringsstempel, er de ikke identiske, idet de alle er forsynede med forskellige fak­turanumre, og der er ikke noget i udformningen af fakturaerne, der indikerer, at visse fak­turaer er udkast eller prøvetryk og dermed mindre valide end de øvrige fakturaer. Efter det oplyste om den anvendte fremgangsmåde ved den af SKAT den 19. marts 2009 foretagne opgørelse, efter det anførte i SKATs udaterede notat fra 2011, “Pengestrømsanalyse vedrø­rende DMS-selskabeme”, om, at der ikke på forsvarlig måde kan foretages en penge­strømsanalyse, og da det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der for at undgå kor­rekt opgørelse af selskabernes momstilsvar mv. ikke er foretaget sædvanlig bogføring og regnskabsaflæggelse i selskaberne og er bortskaffet regnskabsmateriale, findes det ubetæn­keligt at lægge SKATs opgørelse af salgsmoms til grund.
Det forhold, at SKATs opgørelse ikke er baseret på de fysiske indberetningsbilag, men alene på elektroniske registreringer af disse, er uden betydning for opgørelsen af størrelsen af det unddragne beløb, idet der ikke er grundlag for at antage, at de elektroniske registre­ringer er behæftet med fejl.
De tiltalte har for landsretten endvidere gjort gældende, at det momstilgodehavende, der er opgjort i forhold 10, hvor de tiltalte efter anklagemyndighedens påstand blev frifundet af byretten, skal fradrages ved opgørelsen af unddraget moms i de øvrige forhold tillige med det vedrørende forhold 34 opgjorte momsbeløb.
Landsretten finder ikke, at det negative momstilsvar, der fremkommer ved opgørelse af momstilsvaret for DMS Kontraktservice ApS i forhold 10, skal modregnes ved opgørelsen af det momsbeløb, de tiltalte har unddraget statskassen ved ikke at foretage korrekte angi-
velser af momstilsvaret vedrørende Dansk Mandskabs Service ApS, den uregistrerede fort­sættelse af denne virksomhed og vedrørende For Kvalitet A/S, jf. forhold 3, 3A og 14. Det bemærkes herved, at da der er tale om selvstændige juridiske enheder, og der ikke er sket fælles registrering af selskaberne, påhvilede det de enkelte DMS-selskaber at foretage momsangivelse i forhold til de enkelte selskabers køb og salg.
Forhold 34 vedrører to bestillinger af annoncer foretaget af Lystrup Tømrer og Snedker A/S den 19. april 2001 på henholdsvis 209.250 kr. inkl. moms og 157.500 kr. inkl. moms samt DMS Kontraktservice ApS’ bestilling af annoncer til 325.000 kr. inkl. moms den 21. maj 2002. Hverken Dansk Mandskabs Service ApS eller For Kvalitet A/S er forpligtet til at betale for annoncerne, hvorfor købsmomsen vedrørende de pågældende annoncer ikke skal modregnes ved opgørelsen af det unddragne momsbeløb.
På baggrund af de foreliggende lønsedler og det oplyste om SKATs undersøgelser vedrø­rende disse, herunder forklaringen fra Tina Charlotte Olsen om, at lønnen i henhold til de lønsedler, der alene er baseret på selskabernes edb-registreringer, er placeret i de selskaber, hvorfra lønmodtageren ifølge papirudgaven af lønsedlerne har modtaget løn før/efter den pågældende lønperiode, findes der ikke grundlag for at antage, at SKATs opgørelse af de unddragne beløb vedrørende A-skat mv. i forhold 4-9 og 11-13 er behæftet med fejl. Det forhold, at SKAT og anklagemyndigheden ikke har kunnet påvise lønudbetalinger svaren­de til samtlige lønsedlers udvisende, kan ikke føre til en tilsidesættelse af SKATs opgørel­se, når henses til selskabernes yderst mangelfulde regnskabsførelse og manglende opbeva­ring af regnskabsmateriale,
Med disse bemærkninger og på baggrund af den grundige gennemgang, der er foretaget af opgørelserne af de unddragne beløb under sagens behandling i byretten og landsretten, findes det godtgjort, at unddragelserne af moms, A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag mindst har haft det omfang, der er nævnt i tiltalen, og at det objektive gerningsindhold i forholde­ne 3, 3A, 4-9 og 11-13 er realiseret på den i tiltalen beskrevne måde, uanset om det måtte være “tømningen” af selskaberne og deres konkurs, der i sidste ende førte til, at statskassen blev unddraget de opgjorte beløb.
Spørgsmålet er herefter, om de enkelte tiltalte i disse forhold har medvirket ved unddragel­serne på strafbar måde og har haft forsæt til skatte- og afgiftsunddragelserne.
Vedrørende Henrik Madsen tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten herom, at han på trods af sin forklaring om, at han alene agerede som en slags stråmand, er anset som den reelle leder af DMS-selskabeme og dermed ansvarlig for unddragelsen af skatter og afgifter i disse forhold.
Selskaberne angav og afregnede kun en mindre del af de skyldige skatter og afgifter. Sel­skabernes indtjening indgik i vidt omfang i det af Henrik Madsen kontrollerede selskab, Lejfi Holding ApS/KF Finans A/S, uden dokumentation for en forretningsmæssig begrun­delse herfor, og Henrik Madsen fik ligeledes uden dokumentation for grundlaget herfor udbetalt store kontante beløb til blandt andre sig selv og Hanne Dahl Riisbjerg. DMS- selskabemes bogføring var mangelfuld eller ikke eksisterende, og selskaberne aflagde in­gen regnskaber, før de blev erklæret konkurs. På denne baggrund findes det ubetænkeligt at anse driften af DMS-selskabeme for at være tilrettelagt bl.a. med henblik på at muliggø­re unddragelser som nævnt i tiltalen. Henrik Madsen var den reelle leder og udfarende kraft i relation til selskaberne. Landsretten finder herefter, at han utvivlsomt havde forsæt til skatte- og afgiftsunddragelserne, og han findes på den baggrund skyldig i forholdene 3, 3A, 4-9 og 11-14.
Søren Henrik Salbøl har forklaret, at han ophørte med at drive rengøringsvirksomhed med salget af Bemer Huse A/S og dette selskabs efterfølgende konkurs den 17. november 2000, og at han i forhold til de erhvervende selskaber alene bistod med IT-arbejde og herudover søgte at få købesummen for Bemer Huse A/S på cirka 800.000 kr. udbetalt til sig selv per­sonligt.
Rengøringsaktiviteteme i selskabet Din Rengøring A/S/Bemer Huse A/S blev i henhold til en købekontrakt indgået mellem Søren Henrik Salbøl og Henrik Madsen overdraget med virkning fra den 1. september 2000, og det må også efter bevisførelsen for landsretten læg­ges til grund, at den faktiske overdragelse af aktiviteterne fandt sted omkring dette tids­punkt. Søren Henrik Salbøl havde på tidspunktet for indgåelsen af denne kontrakt foretaget omfattende momssvindel i Berner Huse A/S i perioden april 1996 til marts 1999, jf. for­hold 1.
Det fremgår af købekontrakt dateret 24. februar og 6. marts 2000, at Søren Henrik Salbøl som vederlag for overdragelsen af rengøringsaktiviteteme skulle modtage 822.500 kr., hvilket var et betydeligt beløb set i forhold til størrelsen af tidligere års regnskabsmæssige
overskud af rengøringsvirksomheden, og efter den af Søren Henrik Salbøl afgivne forkla­ring om den negative udvikling af markedet det seneste år forud for overdragelsen ville en købesum af denne størrelse næppe kunne forventes udredt alene af overskuddet ved en ordinær drift af virksomheden.
Søren Henrik Salbøl bidrog aktivt ved oprettelsen af DMS-selskabeme Dansk Multi Ser­vice ApS, Dansk Magna Service ApS og Dansk Mandskabs Service ApS i sommeren og efteråret 2000 og var også i en periode efter overdragelsen direkte involveret i selskabernes drift, jf. mails fra //Vetted// af 22. september 2000 vedrørende fakturaer, der frem­over “lander i lokalbanken”, af 27. november 2000 vedrørende indsættelse af nye direktø­rer og af 21. december 2000 vedrørende Søren Henrik Salbøls ønske om oprettelse af end­nu et selskab for at imødegå, at ””valdal” [får] held til at ødelægge virksomheden”, hvoref­ter DMS Kontraktservice ApS, hvis anpartskapital blev betalt af Dansk Multiservice ApS, stiftedes den 29. december 2000. Søren Henrik Salbøl udfyldte momsregistreringsblanket for Dansk Multi Service ApS til SKAT, dateret den 5. november 2000, påstemplet modta­get den 6. december 2000, og han udfyldte tilsvarende registreringsblanketter vedrørende Dansk Mandskabs Service ApS og Dansk Magna Service ApS, ligesom han ifølge sin for­klaring på vegne af direktør Dennis Flemming Skjold Jensen underskrev revisorerklæring af 6. december 2000 vedrørende formueforhold i Dansk Mandskabs Service ApS.
Det fremgår af //Vetted//s mail af 28. november 2000, at Søren Henrik Salbøl (fort­sat) foretog hævninger til private formål i et DMS-selskab. Der blev fra december 2000 til april 2002 tilsyneladende uden han var berettiget hertil overført et beløb på i alt knap
650.0    kr. til Søren Henrik Salbøl eller hans nærstående fra DMS-selskaber.
Det fremgår endvidere af //Vetted//s mail af 3. januar 2001, at Søren Henrik Salbøl blev informeret om ”kreativ tænkning” vedrørende momsangivelse for 3. kvartal 2000 i Dansk Multi Service ApS, en mail som uanset //Vetted//s forklaring om modreg­ning af moms på indkøbt materiel og brug af personale må tages som udtryk for, at han på dette tidspunkt blev gjort bekendt med momsunddragelse for knap 470.000 kr. for dette kvartal.
På denne baggrund og henset til Søren Henrik Salbøls langvarige kendskab til Henrik Madsen og fortsatte forretningsmæssige samarbejde med ham samt hans fortsatte forbin­delse til selskaberne på Sankt Annæ Plads bl.a. i kraft af hans edb-mæssige assistance, fin­
des det efter bevisførelsen godtgjort, at Søren Henrik Salbøl med forsæt til skatte- og af­giftsunddragelse på strafbar måde har medvirket til de unddragelser, der skete i forbindelse med driften af de fortsættende selskaber, frem til gemingsperiodens udløb.
Vedrørende //Vetted// tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, der er anført af byretten, at hendes forklaring om, at hun alene indtog en underord­net kontorfunktion i DMS-selskabeme, må tilsidesættes som utroværdig, og at hun fra ef­teråret 2000 til sommeren 2002 ikke blot var registreret som direktør i forskellige perioder i selskaberne Dansk Multi Service ApS og For Kvalitet A/S, men også i i hvert fald den væsentligste del af perioden var med i den daglige ledelse af DMS-selskabeme og som ansvarlig i bogholderiet havde indsigt i selskabernes økonomiske forhold og i et vist om­fang fuldmagt til selskabernes bankkonti.
De mails, som //Vetted// har skrevet til Søren Henrik Salbøl og Henrik Madsen, herunder mailen af 3. januar 2001 om ”kreativ bogføring” og mail om aktiv bortskaffelse af regnskabsmateriale viser, at //Vetted// ikke blot handlede efter ordre og følte sig truet af Henrik Madsen, men at hun aktivt deltog i unddragelserne og var klar over, at de indberettede momsangivelser ikke var reelle. Hun var også som ansvarlig for udfærdigelse af lønsedler til de ansatte bekendt med størrelsen af den indeholdte A-skat mv., der imid­lertid kun i meget beskedent omfang blev angivet til skattevæsnet. Hun var tillige bekendt med og medvirkede i et vist omfang til, at der til Søren Henrik Salbøl og Henrik Madsen blev udbetalt store beløb, uden at der var fornøden dokumentation for berettigelsen heraf, ligesom hun som bogholder måtte være bekendt med omflytning af store midler mellem DMS-selskabeme og Lejfi Holding ApS/KF Finans A/S, den mangelfulde bogføring i DMS-selskabeme og den manglende anmeldelse til SKAT af selskabet DMS Kontraktser­vice ApS.
Herefter findes det bevist, at //Vetted// med forsæt til at unddrage det offentlige de beløb, der er nævnt i forholdene 3, 3A, 4-9 og 11-14, på strafbar måde medvirkede til und­dragelserne.
Vedrørende Hanne Dahl Riisbjerg lægges det i overensstemmelse med hendes forklaring til grund, at hun var ansat i 2-3 måneder som kvalitetsmedarbejder i DMS-selskabeme ef­ter, at selskaberne omkring 1. april 2001 var flyttet til lokalerne på Sankt Annæ Plads, lige­som hun i sommeren 2001 under Henrik Madsens ferie hentede post på kontoret, som hun
bragte til Henrik Madsens lejlighed, og at hun i denne periode muligvis havde fuldmagt til at underskrive checks. Det lægges endvidere til grund, at hun indtrådte pr. 30. oktober 2001 som bestyrelsesmedlem i Lejfi Holding ApS, og at hun fra 30. august 2001 til 13. juni 2002 medvirkede til udbetaling af store kontantbeløb til Henrik Madsen og Søren Henrik Salbøl via sin bankkonto.
Uanset om det på baggrund af det ovenfor anførte og efter hendes kendskab i øvrigt til Henrik Madsen måtte have stået Hanne Dahl Riisbjerg klart, at formålet med at stille sin bankkonto til rådighed som sket var at skaffe Henrik Madsen og Søren Henrik Salbøl del i udbytte opnået ved en strafbar lovovertrædelse, findes det imidlertid ikke efter det anførte eller efter bevisførelsen i øvrigt godtgjort, at Hanne Dahl Riisbjerg havde en sådan indsigt og rolle i selskaberne, at hun kan anses for ansvarlig for de moms- og skatteunddragelser, der skete i selskaberne fra efteråret 2000 eller fra det senere tidspunkt, hvor hun blev ansat i selskaberne. Hanne Dahl Riisbjerg frifindes derfor for den rejste tiltale i forholdene 3,
3A, 4-9 og 11-14.
Vedrørende tiltalens Afsnit B:
Som anført af byretten blev de forskellige selskabsnavne benyttet af de tiltalte vilkårligt og uden hensyn til tegningsregler og reelle ledelses – og hæftelsesforhold.
Efter bevisførelsen lægger landsretten således til grund, at det i den af Afsnit B omfattede periode hyppigt forekom, at varer eller tjenesteydelser blev bestilt af en af de tiltalte i et selskabs navn, hvorefter de tiltalte undlod at betale leverandørerne og ved fremsendelse af faktura fra leverandører jævnligt henviste disse til på ny at fremsende faktura, men udstedt til et andet selskab. Landsretten anser det som byretten for godtgjort, at anvendelsen af flere selskaber med samme forbogstaver har haft til formål at skabe forvirring og usikker­hed hos medkontrahenter om hæftelsesforholdene, og at de tiltalte derved bevidst har søgt at vanskeliggøre kreditorforfølgning.
Vedrørende tiltalte Henrik Madsen finder landsretten på baggrund af det ovenfor under Afsnit A anførte om Henrik Madsens rolle som den reelt øverste leder af DMS-selskabeme det ubetænkeligt at lægge til grund, at de varer og tjenesteydelser, for hvilke betaling ikke blev erlagt, blev bestilt med Henrik Madsens accept. Landsretten lægger endvidere til grund, at driften af de i Afsnit B omhandlede selskaber, fra Henrik Madsen overtog ledel­
-63-
sen, var tilrettelagt med henblik på at opnå levering af varer og tjenesteydelser uden at er­lægge betaling.
Vedrørende tiltalte //Vetted// bemærkes, at hun som bogholder og deltager i ledel­sen af DMS-selskabeme i hele den i Afsnit B omhandlede periode har haft løbende og be­tydelig indsigt i selskabernes likviditet og økonomi i øvrigt og hermed både i de dispositi­oner, hun selv direkte foretog, og dispositioner foretaget af de tiltalte Henrik og Bo Mad­sen. Efter forklaringen for byretten af vidnet Wagner Vengfeldt, der såvel den 5. februar som den 22. februar 2001 talte med //Vetted// om manglende betaling af Henkel- Ecolabs tilgodehavender, findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at //Vetted// i hvert fald fra dette tidspunkt har været klar over, at det var overvejende sandsynligt, at der ikke ville blive erlagt betaling for bestilte varer og tjenesteydelser. For så vidt angår de bestillinger af varer og tjenesteydelser, som blev foretaget af Stig Nielsen for Lystrup Tømrer og Snedker A/S og i forbindelse med andre i Jylland baserede forretninger, samt tilsvarende bestillinger i relation til Kreditgruppen og Henrik Madsens private sommerhus, findes det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at //Vetted// alene i kraft af sin rolle i DMS-selskaberne på strafbar måde har medvirket til disse forhold. Hun kan derfor ikke straffes for bedrageri i relation hertil, medmindre hun i det enkelte tilfælde aktivt har delta­get i bestillingen.
Vedrørende tiltalte Bo Madsen bemærkes, at han i en række tilfælde efter sin egen forkla­ring har foretaget bestilling af varer og tjenesteydelser, ligesom medkontrahenter i adskilli­ge tilfælde har anført hans navn på ordrebekræftelser eller fakturaer. Det er ikke bevist, at Bo Madsen deltog i den øverste ledelse af DMS-selskabeme. Under hensyn til hans stilling i selskaberne, hans nære forhold til Henrik Madsen og på baggrund af Wagner Vengfeldts forklaring i relation til forhold 19 om hans samtaler med Bo Madsen den 28. februar 2001 og senere findes det imidlertid godtgjort, at han i hvert fald fra slutningen af februar 2001 havde et så indgående kendskab til de i Afsnit B omhandlede selskabers økonomiske for­hold, at han indså, at det var overvejende sandsynligt, at de varer og tjenesteydelser, som han deltog i bestillingen af, ikke ville blive betalt.
Vedrørende tiltalen i de enkelte forhold skal landsretten bemærke følgende:
-64-
Ad forhold 16
Af de af byretten anførte grunde, herunder at de tiltalte //Vetted// og Henrik Mad­sen havde firmakort til disposition, hvilke fortsat blev benyttet til indkøb, efter at betalin­gen af en faktura var blevet afvist fra banken, finder landsretten det bevist, at de tiltalte havde forsæt til at påføre Kuwait Petroleum A/S formuetab. De tiltalte er herefter skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet, idet landsretten dog bemærker, at gemingsperio- den først kan anses for at være påbegyndt den 10. april 2001.
Ad forhold 17
Således som forholdet er beskrevet i anklageskriftet, som dette er berigtiget for landsretten, opfylder gerningsbeskrivelsen ikke betingelserne for domfældelse i straffelovens § 279. De tiltalte frifindes derfor i dette forhold.
Ad forhold 18
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Tele-Punkt Søborg A/S’ tilbud af 19. september 2000 blev underskrevet af //Vetted// og returneret inden for 1 uge. De udstedte fak­turaer vedrører alle levering af telefoner og serviceaftale i forbindelse med dette tilbud.
Det findes ikke godtgjort, at Henrik Madsen på tidspunktet for accepten af tilbuddet var involveret i ledelsen af Dansk Multi Service ApS på en sådan måde, at han kan siges at have medvirket ved bestillingen af anlægget, ligesom det ikke findes godtgjort, at han efter tilbuddets accept har deltaget i yderligere bestillinger hos Tele-Punkt Søborg A/S.
Uanset det kendskab, som tiltalte //Vetted// senere fik til de af tiltalte Henrik Mad­sen benyttede forretningsmetoder, finder landsretten det betænkeligt at anse det for bevist, at hun, da denne leverance blev bestilt, vidste eller bestemt formodede, at betaling ikke ville finde sted.
De tiltalte //Vetted// og Henrik Madsen frifindes derfor i dette forhold.
Ad forhold 19
Under hensyn til det ovenfor generelt anførte om tiltalte Henrik Madsens rolle i DMS- selskabeme og efter bl.a. indholdet af tiltaltes brev af 3. april 2001 til Advokatfirmaet Jan Anker Rasmussen finder landsretten det godtgjort, at tiltalte må have været nøje bekendt med samhandelsforholdet mellem Dansk Multiservice ApS og Henkel-Ecolab A/S og med,
-65-
at betaling af fakturaer ikke fandt sted. Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Henkel-Ecolab A/S formuetab, er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Idet det findes betænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte //Vetted// i perioden fra den 20. november 2000 til den 13. februar 2001, hvor leverancen fandt sted, vidste eller bestemt formodede, at betaling ikke ville ske, frifindes tiltalte //Vetted// for dette forhold.
Ad forhold 20
Det tiltrædes som anført af byretten, at det påhvilede de tiltalte Henrik Madsen og //Vetted// i kraft af de stillinger, de på gemingstidspunktet indtog i DMS Kontraktservice ApS, at foretage indberetning og indbetaling til Lønmodtagernes Garantifond /ATP – hu­set, Feriekonto. De tiltalte har ved den manglende indberetning haft forsæt til at påføre Lønmodtagernes Garantifond /ATP – huset, Feriekonto formuetab. Herefter findes de til­talte skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet, således som dette er berigtiget for landsretten.
Ad forhold 21
Af de af byretten anførte grunde samt under henvisning til tiltaltes egen forklaring for by­retten tiltrædes det, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Jensen-Sega A/S formuetab, er skyldig i overensstemmelse med anklageskrif­tet.
Ad forhold 22
Af de af byretten om de tiltalte //Vetted// og Henrik Madsen anførte grunde og un­der henvisning til det ovenfor om disse tiltalte generelt anførte finder landsretten, at de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Sonofon formuetab, er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet, således som dette er berigtiget for lands­retten.
Ad forhold 23
Da anklagemyndigheden har frafaldet tiltalen, frifindes de tiltalte //Vetted// og Henrik Madsen i dette forhold.
-66-
Ad forhold 24
Vidnet Kurt Hedegaard har for byretten forklaret, at den første af de i anklageskriftet om­handlede trapper blev leveret til John Martin Jensen. Landsretten finder herefter, også un­der hensyn til tidspunktet for leverancen den 22. februar 2001 sammenholdt med tidspunk­tet for Lejfi Holding ApS’ erhvervelse af aktierne i Lystrup Tømrer og Snedker A/S, at det ikke er godtgjort, at nogen af de tiltalte har været involveret i denne leverance. Tiltalte Henrik Madsen frifindes derfor for så vidt angår et beløb på 24.375 kr. I medfør af nugæl­dende retsplejelovs § 927, stk. 2, frifindes tiltalte Stig Nielsen herefter tillige i samme om­fang.
Efter de af vidnerne John Martin Jensen og Kurt Hedegaard afgivne forklaringer for byret og landsret, lægger landsretten til grund, at de øvrige to trapper blev leveret efter aftale mellem vidnet Kurt Hedegaard og tiltalte Stig Nielsen, uanset at det indledningsvis ikke var Stig Nielsen, der havde bestilt dem. Efter den stilling, som tiltalte Stig Nielsen indtog i Lystrup Tømrer & Snedker A/S, lægger landsretten til grund, at han handlede efter instruks fra Henrik Madsen, der på dette tidspunkt kontrollerede Lystrup Tømrer & Snedker A/S. Herefter finder landsretten, at tiltalte Henrik Madsen handlede med forsæt til at påføre Thi­sted Trapper formuetab. Tiltalte Henrik Madsen er således skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, således som dette er berigtiget for landsretten, dog alene for et beløb på 30.650 kr.
På baggrund af det ovenfor generelt anførte om //Vetted//s manglende ansvar for Stig Nielsens bestillinger af varer og tjenesteydelser i regi af Lystrup Tømrer og Snedker A/S findes det ikke godtgjort, at tiltalte //Vetted// på strafbar måde medvirkede ved køb og levering af trapperne. Tiltalte //Vetted// frifindes derfor i dette forhold.
Ad forhold 25
Faktura af 18. marts 2001 vedrører bestilling af stillingsannoncer i Dansk Multi Service ApS som led i den sædvanlige drift af virksomheden. Herefter og under henvisning til det ovenfor om de tiltalte Henrik Madsen og //Vetted// generelt anførte, finder lands­retten, at de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Søndagsavi­sen A/S formuetab, er skyldige i det af byretten anførte omfang.
Ad forhold 26
Landsretten bemærker, at de af forurettede Bowi Møbelindustri A/S udstedte ordrebekræf­
telser og følgeseddel til ”Dansk Multi Service” er påført navnet ”Bo Lauritzen”. Landsret­ten lægger til grund, at der er tale om tiltalte Bo Madsen. Landsretten finder det herefter og efter vidnet Kenneth K. Johansens forklaring bevist, at tiltalte Bo Madsen har medvirket ved bestillingen af de af Bowi Møbelindustri A/S leverede varer. Efter det ovenfor om de tiltalte Henrik Madsen og //Vetted// generelt anførte finder landsretten herefter, at alle tre tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Bowi Møbelindu­stri A/S formuetab, er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 27
Af de af byretten anførte grunde og under henvisning til det ovenfor generelt anførte findes det bevist, at de tiltalte Henrik Madsen og //Vetted//, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Semco Danmark A/S formuetab, er skyldige i overens­stemmelse med anklageskriftet, således som dette er berigtiget for landsretten. For så vidt angår tiltalte Bo Madsen finder landsretten, henset til den manglende indbyrdes forbindelse mellem de forskellige dele af Semco’s leverance, at hans ansvar alene omfatter faktura af 31. maj 2001 på 29.533, 41 kr., der er stilet til ham. Tiltalte Bo Madsen findes derfor i det­te forhold alene skyldig for dette beløb.
Ad forhold 28
Landsretten finder det af de af byretten herom anførte grunde og efter Tonny Mathiesens forklaring til politirapport af 6. januar 2004 om, at den person, der bestilte edb-udstyret, præsenterede sig som salgschef, og at han noterede dennes navn ned på fakturaerne, bevist, at det er tiltalte Bo Madsen, der har foretaget bestilling af samtlige varer. Det må endvidere efter indholdet af de udstedte fakturaer lægges til grund, at varerne blev leveret til adressen Knud Bro Allé 7 C i Stenløse, hvilket de tiltalte Henrik Madsen og //Vetted// må være blevet bekendt med. Herefter og under henvisning til det ovenfor om disse tiltalte generelt anførte findes de tiltalte Henrik Madsen, //Vetted// og Bo Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Aston Web Sales A/S formuetab, skyldi­ge i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 29
Af de af byretten vedrørende tiltalte Henrik Madsen anførte grunde finder landsretten det bevist, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Paustian A/S formuetab, er skyldig i bedrageri. Da der oprindelig var aftalt en pris på
-68-
80.858,63 kr. for de hos Paustian A/S bestilte møbler, findes tiltalte Henrik Madsen dog alene skyldig for dette beløb.
I medfør af retsplejelovens § 927, stk. 2, findes tiltalte Stig Nielsen herefter tillige alene skyldig i samme omfang.
På baggrund af det ovenfor generelt anførte om //Vetted//s manglende ansvar for Stig Nielsens bestillinger af varer og tjenesteydelser i regi af Lystrup Tømrer og Snedker A/S findes det ikke godtgjort, at tiltalte //Vetted// på strafbar måde medvirkede ved købet af møblerne hos Paustian. Tiltalte //Vetted// frifindes derfor i dette forhold.
Ad forhold 30
Efter de af de tiltalte Henrik Madsen og Bo Madsen for byretten afgivne forklaringer sam­menholdt med de fremlagte fakturaer og regningsudkast af 7. juni 2001 finder landsretten det bevist, at tiltalte Bo Madsen efter aftale med tiltalte Henrik Madsen bestilte de om­handlede alarmsystemer og service som beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte //Vetted// er efter det ovenfor om hende generelt anførte tillige ansvarlig herfor. Herefter findes de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Falck Danmark A/S formuetab, skyldige efter anklageskriftet.
Ad forhold 31
Efter indholdet af de fremlagte fakturaer og ordresedler fra A/S Rentokil sammenholdt med den af vidnet Anne Christine Højte for byretten afgivne forklaring samt tiltalte Bo Madsens forklaring for byretten finder landsretten det bevist, at tiltalte Bo Madsen har fo­retaget bestillinger af planter og planteservice. Da de omhandlede planter blev leveret og service foretaget i lokalerne på Sankt Annæ Plads 9, finder landsretten det bevist, at de tiltalte //Vetted// og Henrik Madsen ligeledes må have været bekendt hermed. Her­efter og under henvisning til det ovenfor generelt anførte findes de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre A/S Rentokil formuetab, skyldige i overensstem­melse med anklageskriftet, således som dette er berigtiget for landsretten.
Ad forhold 32
Efter indholdet af de fremlagte fakturaer fra Altikon Kontormøbler A/S sammenholdt med den af vidnet Carl Martin Adam Tordsson for byretten afgivne forklaring finder landsretten det bevist, at tiltalte Bo Madsen har foretaget bestillinger af kontormøbler som anført i fak-
-69-
turaeme. Da de omhandlede møbler blev leveret i lokalerne på Sankt Annæ Plads 9, finder landsretten det bevist, at de tiltalte //Vetted// og Henrik Madsen ligeledes må have været bekendt hermed. Herefter og under henvisning til det ovenfor generelt anførte findes de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Altikon Kontormøbler A/S formuetab, skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 33
Efter bevisførelsen, herunder særligt vidnet Peder Christian Brejnholts forklaringer for byret og landsret og tiltalte Stig Nielsens forklaring for byretten, finder landsretten det be­vist, at tiltalte Stig Nielsen foretog de bestillinger hos Brejnholts Tømmerhandel A/S, der er omhandlet i tiltalen, og at dette skete i forståelse med tiltalte Henrik Madsen. Det må endvidere lægges til grund, at tiltalte Henrik Madsen forsøgte at vanskeliggøre kreditorfor­følgning ved sine udtalelser over for Peder Christian Brejnholt om, at betaling havde fun­det sted. Herefter og under henvisning til det ovenfor generelt anførte findes tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Brejnholts Tømmerhan­del A/S formuetab, skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, således som dette er berigtiget for landsretten.
I medfør af nugældende retsplejelovs § 927, stk. 2, dømmes tiltalte Stig Nielsen herefter alene i overensstemmelse med det berigtigede anklageskrift.
På baggrund af det ovenfor generelt anførte om //Vetted//s manglende ansvar for Stig Nielsens bestillinger af varer og tjenesteydelser i regi af Lystrup Tømrer og Snedker A/S findes det ikke godtgjort, at tiltalte //Vetted// på strafbar måde medvirkede ved de i dette forhold omhandlede varekøb. Tiltalte //Vetted// frifindes derfor i dette forhold.
Ad forhold 34
Af de af byretten herom anførte grunde, findes det bevist, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre TDC Forlag A/S formuetab, er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, således som dette er berigtiget for landsretten.
Tiltalte //Vetted// har den 21. maj 2002 udfyldt, underskrevet og indsendt en bestil­ling på annoncer på vegne DMS Kontraktservice ApS for et beløb på 325.000 kr. Herefter og under hensyn til det ovenfor om denne tiltalte generelt anførte findes det bevist, at tiltal-
-70-
te //Vetted//, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre TDC Forlag A/S formuetab, er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet for så vidt angår dette beløb.
På baggrund af det ovenfor generelt anførte om //Vetted//s manglende ansvar for Stig Nielsens bestillinger af varer og tjenesteydelser for Lystrup Tømrer og Snedker A/S findes det ikke godtgjort, at tiltalte //Vetted// på strafbar måde medvirkede ved be­stilling af de øvrige annoncer. Tiltalte //Vetted// frifindes derfor for den del af for­holdet, der vedrører annoncer for Lystrup Tømrer & Snedker A/S.
Ad forhold 35
Af de af byretten herom anførte grunde findes det bevist, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Eterra A/S formuetab, er skyldig i over­ensstemmelse med anklageskriftet.
På baggrund af det ovenfor generelt anførte om //Vetted//s manglende ansvar for Stig Nielsens bestillinger af varer og tjenesteydelser for Lystrup Tømrer og Snedker A/S og andre i Jylland baserede forretninger findes det ikke godtgjort, at tiltalte //Vetted// på strafbar måde medvirkede i forbindelse med disse leverancer. Tiltalte //Vetted// frifindes derfor i dette forhold.
Ad forhold 36
Efter den af vidnet Michael Sandstrøm Schou for byretten afgivne forklaring finder lands­retten det godtgjort, at de af Minolta A/S leverede varer er bestilt af de tiltalte Henrik Mad­sen og Bo Madsen, eller at Bo Madsen i hvert fald var involveret i de forhandlinger, der førte til bestillingen. Herefter og under henvisning til det ovenfor generelt anførte findes de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Minolta A/S formuetab, skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 37
Det fremgår af tiltalte Stig Nielsens forklaring for byretten, at han foretog bestilling af tele­foner m.v. efter aftale med tiltalte Henrik Madsen. Det fremgår endvidere af forklaringen, at et større antal telefoner blev videresendt til København. Landsretten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at tilsidesætte tiltalte Henrik Madsens forklaring, i henhold til hvil­ken han var fuldstændig uden kendskab til disse bestillinger, og at lægge tiltalte Stig Niel-
-71 –
sens forklaring herom til grund. Herefter og under hensyn til det ovenfor generelt anførte findes tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Sonofon formuetab, skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Efter den af tiltalte Stig Nielsen for byretten afgivne forklaring må det lægges til grund, at tiltalte //Vetted// blev overrasket over, at han havde bestilt de omhandlede telefoner og abonnementer. Telefonerne eller en del heraf skulle anvendes i en virksomhed, der lå uden for DMS-selskabemes sædvanlige arbejdsområde. Herefter findes det ikke godtgjort, at tiltalte //Vetted// på strafbar måde medvirkede ved bestillingen af disse telefoner, hvorfor hun frifindes i dette forhold.
Ad forhold 38
Efter den for byretten af vidnet Kim Jensen afgivne forklaring og indholdet af de af Canon Business Center udstedte fakturaer findes det bevist, at bestillingen er foretaget af tiltalte Stig Nielsen. Landsretten lægger efter det oplyste om relationerne mellem de tiltalte til grund, at denne bestilling er foretaget efter aftale med eller i forståelse med tiltalte Henrik Madsen. Herefter og under hensyn til det ovenfor generelt anførte findes tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Canon Business Center formuetab, skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
På baggrund af det ovenfor generelt anførte om //Vetted//s manglende ansvar for Stig Nielsens bestillinger af varer og tjenesteydelser, og da det ikke er godtgjort, at leve­ring af de i dette forhold nævnte varer skete til DMS-selskabernes lokaler, finder landsret­ten det betænkeligt at anse tiltalte //Vetted// for at være strafferetligt ansvarlig her­for. Tiltalte //Vetted// frifindes derfor i dette forhold.
Ad forhold 39
Af de af byretten herom anførte grunde tiltræder landsretten, at bestillingen er afgivet af tiltalte Bo Madsen. Herefter og efter det ovenfor generelt anførte findes de tiltalte Bo Mad­sen, Henrik Madsen og //Vetted//, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Partner City A/S formuetab, skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 40
Efter vidnet Søren Grønhøj Borups forklaring for byretten samt efter indholdet af de frem­lagte fakturaer lægger landsretten til grund, at de omhandlede bestillinger hos Bondo Kon­
-72-
tormøbler A/S er foretaget af de tiltalte Bo Madsen, Henrik Madsen og //Vetted//, eller at de tiltalte i hvert fald var bekendt og indforstået hermed. Herefter findes alle de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Bondo Kontormøbler A/S formuetab, skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 41
Tiltalte Bo Madsen er anført som bestiller på i hvert fald en af fakturaerne udstedt af Sæk­ko A/S. Når dette sammenholdes med den stilling, som tiltalte Bo Madsen indtog i virk­somheden, finder landsretten det godtgjort, at han har bestilt de omhandlede sække, eller bestilling er sket efter aftale med ham. Herefter og efter det ovenfor om de tiltalte generelt anførte, findes alle de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Sækko A/S formuetab, skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 42
Af de af byretten herom anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre HT Defta A/S formuetab, er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Efter den af tiltalte Stig Nielsen for byretten afgivne forklaring og indholdet af de fremlag­te fakturaer må det lægges til grund, at leverancerne vedrørte byggematerialer til brug i entrepriser, som tiltalte Stig Nielsen forestod. På baggrund af det ovenfor generelt anførte om //Vetted//s manglende ansvar for Stig Nielsens bestillinger af varer og tjeneste­ydelser for Lystrup Tømrer og Snedker A/S og andre i Jylland baserede forretninger findes det ikke godtgjort, at tiltalte //Vetted// på strafbar måde medvirkede i forbindelse med disse leverancer. Tiltalte //Vetted// frifindes derfor i dette forhold.
Ad forhold 43
Efter vidnet Henning Larsens forklaring for byretten sammenholdt med den af DanaSport ApS udstedte kreditnota der er påført ”Bo Laursen”, lægger landsretten til grund, at moti- onsmaskineme er bestilt af tiltalte Bo Madsen. Herefter, og af de ovenfor om de tiltalte generelt anførte findes de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre DanaSport ApS formuetab, skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 45
Ved den af vidnet Harry Lassen for byretten afgivne forklaring, der er bestyrket ved den fremlagte mailkorrespondance stilet til bl.a. ”Bo Laurssen”, og under hensyn til det oven­for om de tiltalte generelt anførte, finder landsretten det bevist, at de tiltalte Bo Madsen, Henrik Madsen og //Vetted//, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Semaphor formuetab, er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 46
Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten at de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Papyrex A/S formuetab, er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 47
Som anført af byretten må det lægges til grund, at bestillingerne af det omhandlede tøj blev foretaget af tiltalte Bo Madsen eller efter aftale med ham. Efter tiltalte Bo Madsens forkla­ring for byretten må det endvidere lægges til grund, at tiltalte //Vetted// var bekendt hermed. Herefter og under hensyn til det ovenfor om de tiltalte generelt anførte, finder landsretten det bevist, at de tiltalte Bo Madsen, Henrik Madsen og //Vetted//, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Trico Firmatøj A/S formuetab, er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 48
Efter indholdet af de fremlagte ordrebekræftelser og den af vidnet Torben Dane for byret­ten afgivne forklaring finder landsretten det bevist, at tiltalte Bo Madsen bestilte den om­handlede gastruck. Herefter og under hensyn til det ovenfor om de tiltalte generelt anførte, finder landsretten, at de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre DanTruck A/S formuetab, er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet. Den om­stændighed, at der bl.a. på grund af det af Dan Truck A/S tagne ejendomsforbehold alene var tale om nærliggende risiko for formuetab, kan ikke føre til et andet resultat.
Ad forhold 49
Efter den af vidnet Claus Frederiksen for byretten afgivne forklaring må det lægges til grund, at tiltalte Bo Madsen i hvert fald var bekendt med den skete leje af minilæsseren. Denne skulle anvendes på tiltalte Henrik Madsens private ejendom. Henset til forholdet mellem de tiltalte Henrik Madsen og Bo Madsen og under hensyn til det ovenfor om disse tiltalte generelt anførte tiltræder landsretten, at de tiltalte Bo Madsen og Henrik Madsen,
der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre GSV Materieludlejning A/S for­muetab, er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 50
Efter den af vidnet Knud Jørgensen for byretten og landsretten afgivne forklaring og idet landsretten ikke finder at kunne tillægge de tiltaltes detaljerede forklaringer om dette for­hold betydning, findes de tiltalte Henrik Madsen og //Vetted//, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Knud Jørgensen Automobiler A/S formuetab, skyldi­ge i overensstemmelse med anklageskriftet, således som dette er berigtiget for landsretten.
Ad forhold 51
Efter indholdet af den fremlagte faktura, der er udstedt til DMS/Bo Lauritsen, sammen­holdt med vidnet Arne Christensens forklaring for byretten, og under hensyn til at minilæs­seren er bestilt til anvendelse på tiltalte Henrik Madsens ejendom, finder landsretten, at de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Værktøj ssalget v/ Arne Christensen formuetab, er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 52
Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Diversey Lever A/S formuetab, er skyldige i overensstem­melse med anklageskriftet.
Ad forhold 53
Efter bevisførelsen, herunder særligt den af vidnet Nikolaj Jørgensen for byret og landsret afgivne forklaring, finder landsretten det bevist, at tiltalte //Vetted// bestilte contai­nere efter aftale med tiltalte Henrik Madsen. Herefter og efter det ovenfor om disse tiltalte generelt anførte findes de tiltalte Henrik Madsen og //Vetted//, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Servial CC ApS formuetab, skyldige i overensstem­melse med anklageskriftet.
Ad forhold 54
Det tiltrædes af de grunde, som er anført af byretten, at de omhandlede benzinkort blev bestilt af tiltalte //Vetted//. Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at begge de tiltalte har været bekendt med, at kortene blev benyttet som anført i anklage­
skriftet, og at det var hensigten, at der ikke skulle ske betaling. Herefter findes de tiltalte Henrik Madsen og //Vetted// skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 55
Efter den af tiltalte Stig Nielsen og den af vidnet Allan Nielsen for byretten afgivne forkla­ring lægger landsretten til grund, at det af Per Aarsleff A/S udførte arbejde er bestilt af til­talte Stig Nielsen efter instruks fra tiltalte Henrik Madsen. Under hensyn hertil og til det ovenfor om tiltalte Henrik Madsen generelt anførte finder landsretten, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Per Aarsleff A/S formue­tab, er skyldig efter anklageskriftet.
På baggrund af det ovenfor generelt anførte om //Vetted//s manglende ansvar for Stig Nielsens bestillinger af varer og tjenesteydelser for Lystrup Tømrer og Snedker A/S og andre i Jylland baserede forretninger findes det ikke godtgjort, at tiltalte //Vetted// på strafbar måde medvirkede i forbindelse med disse leverancer. Tiltalte //Vetted// frifindes derfor i dette forhold.
Ad forhold 56
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte Mikkel Guldager Nielsen rettede henvendelse til Grafisk Tegnestue v/ Morten Sørensen med anmodning om bistand til ud­arbejdelse af visitkort, brevpapir m.v. som beskrevet i anklageskriftet. Det må imidlertid efter bevisførelsen lægges til grund, at ingen endelig bestilling blev afgivet over for Gra­fisk Tegnestue v/ Morten Sørensen. Uanset om For Kvalitet A/S eller de tiltalte personligt måtte kunne pålægges at betale Grafisk Tegnestue v/ Morten Sørensen for det af ham ud­førte arbejde, finder landsretten det ikke bevist, at de tiltalte var klar over, at der kunne være krav på honorar for dette arbejde. Det findes derfor ikke godtgjort, at de tiltalte havde forsæt til bedrageri, hvorfor de frifindes i dette forhold.
Ad forhold 57
Efter den af vidnet Erik Flemming Nielsen for byretten afgivne forklaring sammenholdt med det ovenfor om de tiltalte //Vetted// og Henrik Madsen generelt anførte finder landsretten det bevist, at de tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til at påfø­re vognmand Erik Flemming Nielsen formuetab, er skyldige i overensstemmelse med an­klageskriftet.
-76-
Ad forhold 58
Landsretten lægger som byretten til grund, at rengøringsmaterialer som omhandlet i ankla­geskriftet blev bestilt af Kasper Hagen Møllenberg. Efter indholdet af de fremlagte faktu­raer var disse stilet til tiltalte //Vetted//. Når dette sammenholdes med den af Ka­sper Hagen Møllenberg til politirapport afgivne forklaring, der er dokumenteret for lands­retten, og under hensyn til det ovenfor om disse tiltalte generelt anførte, finder landsretten det bevist, at de tiltalte //Vetted// og Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Novodan Center Nordsjælland ApS formuetab, er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 59
Da bestillingen af de ansattes ophold på Skuldelev Kro skete i forbindelse med arbejde, der skulle udføres på tiltalte Henrik Madsens private ejendom, finder landsretten det ubetænke­ligt at tilsidesætte hans forklaring for byretten om, at han ikke kendte noget hertil. Lands­retten finder det herefter godtgjort, at bestillingen er foretaget efter aftale med eller i for­ståelse med tiltalte Henrik Madsen. Tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have hand­let med forsæt til at påføre Skuldelev Kro formuetab, findes herefter skyldig i overens­stemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 60
Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Unik Farver v/Leif Hedegaard formuetab, er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 61
Indledningsvis bemærkes, at den af anklagemyndigheden for landsretten ønskede berigti­gelse i dette forhold, således at der i stedet for ”DMS Kontraktservice ApS” indsættes ”For Kvalitet A/S” ikke er af en sådan karakter, at tiltalte Mikkel Guldager Nielsen ikke har haft fyldestgørende adgang til at forsvare sig, jf. nugældende retsplejelovs § 917, stk. 1, jf. § 883, stk. 4, hvorfor den ønskede berigtigelse tillades, jf. nugældende retsplejelovs § 917, stk. 1, jf. § 836, stk. 2.
Landsretten lægger til grund, at de arbejdsopgaver, som tiltalte Mikkel Guldager Nielsen og vidnet Peter Bejlegaard Jensen udførte i Aalborg, blev iværksat efter instruks fra tiltalte Henrik Madsen. Herefter og under hensyn til det ovenfor om tiltalte Henrik Madsen gene­
-77-
relt anførte findes det bevist, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Radisson SAS formuetab, er skyldig i overensstemmelse med an­klageskriftet, således som dette er berigtiget for landsretten.
Som anført af byretten blev de af tiltalte Mikkel Guldager Nielsen benyttede flybilletter bestilt og betalt af tiltalte //Vetted//. Efter bevisførelsen, herunder vidnet Mette Jensens forklaring for byretten, der er bestyrket ved den af tiltalte Mikkel Guldager Nielsen afgivne forklaring, må det endvidere lægges til grund, at tiltalte //Vetted// overfor Mette Jensen gav udtryk for, at Radisson SAS’ tilgodehavende ville blive betalt. Herefter og under hensyn til det ovenfor om tiltalte //Vetted// generelt anførte findes det bevist, at tiltalte //Vetted//, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Radisson SAS formuetab, er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, således som dette er berigtiget for landsretten.
Efter bevisførelsen for landsretten finder landsretten det ikke bevist, at tiltalte Mikkel Gul­dager Nielsen på gemingstidspunktet for forhold 61 havde et sådant kendskab til de af DMS-selskaberne benyttede forretningsmetoder, at han indså, at regningen fra Radisson SAS ikke ville blive betalt af hans arbejdsgiver, eller at der var nærliggende risiko herfor. Landsretten har herved tillige lagt vægt på, at flybilletter var blevet bestilt og betalt af til­talte //Vetted//, og at tiltalte Mikkel Guldager Nielsen derfor kunne gå ud fra, at hun også ville drage omsorg for betalingen af øvrige udgifter. Tiltalte Mikkel Guldager Nielsen frifindes derfor i dette forhold.
Ad forhold 62
Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Gundsø Beton ApS formuetab, er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 63
Af de af byretten anførte grunde, der er bestyrket ved den for landsretten af vidnet Villy Lock Rasmussen afgivne forklaring, tiltræder landsretten, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Hotel Hillerød formuetab, er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, således som dette er berigtiget for landsretten.
-78-
Ad forhold 64
Af de af byretten anførte grunde, der er bestyrket ved den for landsretten af vidnet Villy Lock Rasmussen afgivne forklaring, tiltræder landsretten, at tiltalte Henrik Madsen, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Orø Kro formuetab, er skyldig i overens­stemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 66
Af de af byretten anførte grunde, der er bestyrket ved den for landsretten af vidnet Villy Lock Rasmussen afgivne forklaring, findes det bevist, at de tiltalte Henrik Madsen og //Vetted//, der må anses for at have handlet med forsæt til at påføre Lynæs Kro ved Horst Wolff formuetab, er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Vedrørende tiltalens Afsnit C Ad forhold 67
Landsretten lægger som byretten til grund, at tiltalte Søren Henrik Salbøl undlod at oplyse om det lejede udstyr, da Din Rengøring A/S gik konkurs, og at han i strid med Hewlett Packard A/S’ rettigheder vedrørende edb-udstyret overdrog det til Dansk Multi Service ApS uden forudgående tilladelse hertil fra Hewlett Packard A/S. Herefter, og idet det ikke kan føre til et andet resultat, at udstyret på et væsentligt senere tidspunkt måtte være kom­met til veje, findes det godtgjort, at tiltalte, der må anses for at have handlet med forsæt til underslæb, er skyldig i det af byretten fastslåede omfang, dog at forholdet henføres under straffelovens § 285, stk. 1.
Ad forhold 69
Landsretten finder det som byretten ubetænkeligt at tilsidesætte tiltalte Henrik Madsens forklaring for byretten. Herefter og i øvrigt af de af byretten herom anførte grunde, findes tiltalte Henrik Madsen skyldig i samme omfang som sket ved byrettens dom.
Ad forhold 70
Efter bevisførelsen, herunder henset til vidnet Lars Nielsens uklare forklaring til Told og Skat vedrørende den omhandlede faktura, finder landsretten det ikke bevist, at fakturaen var falsk. De tiltalte Bo Madsen og Henrik Madsen frifindes derfor.
Sanktionsfastsættelse
Som følge af det anførte frifindes de tiltalte Hanne Dahl Riisbjerg og Mikkel Guldager Nielsen.
Sanktionsfastsættelsen for de øvrige tiltalte sker i medfør af de af byretten citerede be­stemmelser, dog således at citeringen af momslovens § 81, stk. 2, udgår vedrørende de tiltalte //Vetted//, Henrik Madsen og Søren Henrik Salbøl, at citeringen af straffe­lovens § 172, stk. 2, jf. § 171, udgår vedrørende de tiltalte Henrik og Bo Madsen, og at citeringen af straffelovens § 286, stk. 2, vedrørende tiltalte Søren Henrik Salbøl i forhold 67 ændres til § 285, stk, 1.
Efter landsrettens bevisresultat er tiltalte Søren Henrik Salbøl fundet skyldig i skatte- og afgiftsunddragelser på 7.291.524 kr. og de tiltalte Henrik Madsen og //Vetted// fundet skyldige i tilsvarende unddragelser på 5.976.363 kr. Herudover er de tiltalte fundet skyldige i bedrageri og forsøg herpå med et samlet formuetab eller risiko herfor på 4.511.244 kr. for så vidt angår tiltalte Henrik Madsen, 2.811.979 kr. for så vidt angår tiltal­te //Vetted//, 1.754.482 kr. for så vidt angår tiltalte Bo Madsen og 1.782.672 kr. for så vidt angår tiltalte Stig Nielsen. Endelig er Henrik Madsen fundet skyldig i falsk forkla­ring og Søren Henrik Salbøl i underslæb for 261.406 kr.
I relation til sanktionsfastsættelsen er det af forsvarerne gjort gældende, at sagens tidsmæs­sige forløb indebærer en krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskon­vention.
Det er for landsretten oplyst, at den skatte- og afgiftsmæssige del af sagen var under efter­forskning hos Told- og Skatteregion Hillerød fra efteråret 2001. Ransagninger på DMS – selskabernes adresser samt bl.a. hos de tiltalte Henrik Madsen, Bo Madsen og //Vetted// blev foretaget den 13. juni 2002 efter forud af Københavns Byret afsagte ransag­ningskendelser. Ved ransagningerne toges et betydeligt regnskabsmateriale svarende til ca.
25    flyttekasser og en del EDB i bevaring. Efter det oplyste var regnskabsmaterialet man­gelfuldt og i uordentlig og usystematisk tilstand.
De tiltalte Bo Madsen, Henrik Madsen og //Vetted// blev anholdt, og de to sidst­nævnte blev begge varetægtsfængslet i fortsættelse af ransagningerne.
-80-
Efterfølgende iværksattes en omfattende politimæssig efterforskning, der bl.a. omfattede et større antal editionskendelser overfor pengeinstitutter, henvendelser til kreditorer i de kon­kursramte selskaber, samt retsanmodning til myndighederne i USA vedrørende tiltalte Henrik Madsens økonomiske interesser i USA.
Tiltalebegæring fra Told og Skat forelå den 17. december 2003, og den væsentligste del af sagen blev modtaget af anklagemyndigheden i juli 2004.
Den 25. oktober 2005 fremsendte anklagemyndigheden forhørsbegæringer på i alt 9 sigte­de, herunder samtlige de senere tiltalte, til Københavns Byret med henblik på afhøring og sagernes eventuelle fremme som tilståelsessager. Flertallet af de tiltalte havde forinden via deres forsvarere meddelt, at de ikke ønskede at lade sig afhøre af politiet.
Retsmøder blev berammet, men blev for de tiltaltes vedkommende herefter aflyst, da de fortsat ikke ønskede at lade sig afhøre, ej heller indenretligt.
Anklageskrift fremsendtes til Københavns Byret den 8. juni 2006.
Uanset sagens omfang og kompleksitet og uanset, at sagsbehandlingstidens længde i nogen grad har været begrundet i de tiltaltes adfærd og forhold hos de forsvarere, som efter de tiltaltes ønske er beskikket for dem, finder landsretten, at anklagemyndighedens sagsbe­handling fra juli 2004 til indlevering af anklageskrift i juni 2006 sammenholdt med sagens samlede varighed fra ransagningerne den 13. juni 2002 til afsigelse af ankedom den 11. august 2011 efter en samlet vurdering indebærer en krænkelse af de tiltaltes menneskeret­tigheder, jf. artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Straffene for de tiltalte fastsættes på baggrund af på den ene side kriminalitetens betydelige omfang og på den anden side krænkelsen af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettig­hedskonvention og den tid, der er gået, siden forholdene blev begået, jf. straffelovens § 82, nr. 13 og 14, samt i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten vedrørende de enkelte tiltalte.
Vedrørende sanktionsfastsættelsen for tiltalte //Vetted//.
Fire voterende udtaler:
Anklagemyndigheden og forsvareren har ikke ønsket sagen forelagt for Retslægerådet og har nedlagt påstand om, at //Vetted// dømmes til at undergive sig foranstaltninger som foreslået i konklusionen i mentalerklæringen. Det må i overensstemmelse med kon­klusionen i mentalerklæringen lægges til grund, at //Vetted//, da forholdene blev begået, var omfattet af straffelovens § 69, men det er efter disse voterendes vurdering ikke klart, at det er formålstjenligt, at //Vetted// undergives foranstaltninger som påstået i stedet for straf. Disse voterende har imidlertid ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for nu at træffe bestemmelse om at udsætte sagens afgørelse med henblik på indhentelse af erklæ­ring fra Retslægerådet. På baggrund af den foreliggende mentalerklæring finder disse vote­rende det endvidere betænkeligt mod parternes påstande at idømme sædvanlig straf. Disse voterende stemmer derfor for, at //Vetted// ikke idømmes straf, men dømmes til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæg­gelse, og således at længstetiden for foranstaltning og indlæggelse fastsættes til henholds­vis 5 år og 1 år.
To voterende udtaler:
Efter de i mentalerklæringen beskrevne symptomer og henset til de deri nævnte forstraffe finder vi det ikke formålstjenligt, herunder for at forebygge yderligere lovovertrædelser, at idømme andre foranstaltninger end straf. Vi stemmer derfor for at idømme tiltalte //Vetted// straf af fængsel i 1 år og 6 måneder og stadfæste byrettens bestemmelse om tillægsbøde, dog med den ændring at forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 40 dage.
Der afsiges vedrørende sanktionsfastsættelsen for tiltalte //Vetted// dom efter stemmeflertallet.
Straffen for tiltalte Henrik Madsen, der er en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, nedsættes til fængsel i 3 år. Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 61, stk. 1, som en samlet straf, der tillige omfatter den ved dommen af 1. november 2005 idømte betingede fæng­selsstraf.
Straffen for tiltalte Søren Henrik Salbøl nedsættes til fængsel i 2 år.
Tillægsstraffen for tiltalte Bo Madsen nedsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder.
-82-
Straffen for tiltalte Stig Nielsen, der er en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89 og princippet heri, nedsættes til fængsel i 1 år. Det bemærkes herved, at tiltaltes tidligere domme for be­rigelseskriminalitet ikke har gentagelsesvirkning i forhold til nærværende sag.
Uanset frifindelsen af tiltalte Hanne Dahl Riisbjerg og idømmelsen af en foranstaltning til tiltalte //Vetted// finder landsretten ikke grundlag for at forhøje de tillægsbøder, som de tiltalte Henrik Madsen og Søren Henrik Salbøl er idømt ved byrettens dom.
De ved byrettens dom fastsatte forvandlingsstraffe ændres for tiltalte Henrik Madsens ved­kommende til fængsel i 40 dage og for tiltalte Søren Henrik Salbøls vedkommende til fængsel i 60 dage.
Erstatning
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tiltrædes byrettens erstatningsafgørelse vedrø­rende forhold 1, 3, 3A, 4-9 og 11-14 med den ændring, at Hanne Dahl Riisbjerg frifindes for disse erstatningskrav, og det beløb, der skal udredes vedrørende forhold 12, nedsættes fra 377.126 kr. til 376.971 kr.
For så vidt angår erstatningskravene vedrørende de øvrige forhold tages disse til følge som nedenfor bestemt. I det omfang, erstatningskravene ikke er taget til følge, henskydes de til eventuelt civilt søgsmål.
Erstatningsbeløbene vedrørende forhold 24, 26 og 41 forrentes med procesrente fra byret­tens dom, idet der for landsretten ikke er nærmere redegjort for rentepåstandene.
Thi kendes for ret:
De tiltalte Hanne Dahl Riisbjerg og Mikkel Guldager Nielsen frifindes.
Tiltalte //Vetted// dømmes til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk af­deling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med over­lægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Længstetiden for foranstaltningen fastsæt­tes til 5 år og længstetiden for indlæggelse fastsættes til 1 år.
Tiltalte Henrik Madsen straffes med en samlet tillægsstraf af fængsel i 3 år.
Tiltalte Søren Henrik Salbøl straffes med fængsel i 2 år.
Dommens bestemmelse om tillægsbøder til de tiltalte Henrik Madsen og Søren Henrik Salbøl stadfæstes med den ændring, at forvandlingsstraffen for tiltalte Henrik Madsen fast­sættes til fængsel i 40 dage, mens forvandlingsstraffen for tiltalte Søren Henrik Salbøl fast­sættes til fængsel i 60 dage.
Tiltalte Bo Madsen straffes med en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 6 måneder.
Tiltalte Stig Nielsen straffes med en tillægsstraf af fængsel i 1 år.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter vedrørende de tiltalte Hanne Dahl Riisbjerg og Mikkel Guldager Nielsen og sagens omkostninger for landsretten vedrø­rende de øvrige tiltalte, mens byrettens afgørelse vedrørende sagsomkostninger for disse tiltalte stadfæstes.
Byrettens afgørelse vedrørende erstatningsspørgsmålet i forholdene 1, 3, 3A, 4-9 og 11-14 stadfæstes med den ændring, at Hanne Dahl Riisbjerg frifindes for de rejste erstatnings­krav, og at de tiltalte //Vetted//, Henrik Madsen og Søren Henrik Salbøl vedrørende forhold 12 in solidum skal betale 376.971 kr.
De tiltalte Søren Henrik Salbøl, Henrik Madsen, //Vetted//, Stig Nielsen og Bo Madsen skal vedrørende de øvrige forhold betale erstatning som følger:
Forhold Tiltalte
Erstatninespart
Beløb
16 og 54 //Vetted// og Henrik Madsen in solidum
Kuwait Petroleum A/S Advokatfirmaet Brask Thomsen Sankt Clemens Torv 8 8100 Århus C
306.190,48 kr.
19    Henrik Madsen Henkel-Ecolab A/S    70.512,62 kr.
Carl Jacobsens Vej 29-37 2500 Valby
20
//Vetted// og ATP-Huset, Feriekonto    198.532,92 kr.
Henrik Madsen    Kongens Vænge 8
-84-
in solidum    3400 Hillerød
21    Henrik Madsen
22    //Vetted// og
Henrik Madsen in solidum
24    Henrik Madsen og
Stig Nielsen in solidum
25    //Vetted// og Henrik Madsen
in solidum
26    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
27    //Vetted// og
Henrik Madsen in solidum
Bo Madsen in solidum med //Vetted// og Henrik Madsen
29    Henrik Madsen og Stig Nielsen
in solidum
30    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
31    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
Jensen-Sega A/S
c/o advokat Peter Skov Sørensen
Toldbodgade 63
1253 København K
Sonofon Skelagervej 1 9000 Ålborg
Thisted Trapper
v/Kurt Hedegaard
c/o Advokat Ronald Juul Pedersen
Bytorvet 22B
7730 Hanstholm
Søndagsavisen A/S Gladsaxe Møllevej 28 2860 Søborg
Bowi Møbelindustri A/S c/o advokat Peter Tauby Sørensen Landemærket 10 1119 København
Bravida Danmark A/S (tidl. Semco Danmark A/S) Park Allé 373 2605 Brøndby
Bravida Danmark A/S (tidl. Semco Danmark A/S) Park Allé 373 2605 Brøndby
Paustian A/S Skovvejen 2 8000 Århus C
Falck Danmark A/S Roskildevej 157 2620 Albertslund
Rentokil Initial A/S Paul Bergsøes Vej 22 2600 Glostrup
49.803,00 kr.
50.756,18 kr.
30.650 kr.
2.262,50 kr.
89.628,19 kr.
214.938,66 kr.
29.533,41 kr.
80.858,63 kr.
229.282,51 kr.
58.657,50 kr.
-85-
32
33
//Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
Henrik Madsen og Stig Nielsen in solidum
Altikon Kontormøbler A/S c/o Altikongruppen Kobbervænget 74 2700 Brønshøj
Brejnholts Tømmerhandel A/S, Ømeborgvej 46 8900 Randers
og
Hermes Kreditforsikring, Nyropsgade 45, 5,
1504 København V
34
Henrik Madsen og Stig Nielsen in solidum
De Gule Sider A/S (tidl. TDC Forlag A/S) Rødovrevej 241 2610 Rødovre
//Vetted// in solidum med Hen­rik Madsen og Stig Nielsen
De Gule Sider A/S (tidl. TDC Forlag A/S) Rødovrevej 241 2610 Rødovre
35
Henrik Madsen og Stig Nielsen in solidum
Topnordic A/S (tidl. Eterra A/S) Oluf Palmes Allé 44 8100 Århus N
36
//Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
Minolta Danmark A/S Stenmosevej 15 2620 Albertslund
37
Henrik Madsen og Stig Nielsen in solidum
Sonofon Skelagervej 1 9000 Ålborg
38
39
Henrik Madsen og Stig Nielsen in solidum
//Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
Canon Business Center, Viborg c/o Canon Danmark A/S Knud Højgaards Vej 1 2860 Søborg
Xerox Partner City A/S Kommarksvej 6 2605 Brøndby
40
//Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen in solidum
Bondo Kontormøbler A/S Smedeholm 16 2730 Herlev
117.967,50 kr.
260.906,04 kr.
691.750,00 kr.
325.000 kr.
283.575,26 kr.
77.142,50 kr.
174.041,11 kr.
80.288,75 kr.
68.175,00 kr.
121.280,00 kr.
-86-
41    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
42    Henrik Madsen og Stig Nielsen
in solidum
45    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
46    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
47    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
49    Henrik Madsen og
Bo Madsen in solidum
51    Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
52    //Vetted//, Henrik Madsen og Bo Madsen
in solidum
53    //Vetted// og Henrik Madsen
in solidum
55    Henrik Madsen og
Stig Nielsen in solidum
57    //Vetted// og
Henrik Madsen
Abena A/S (tidl. Sækko) Egelund 35 6200 Aabenraa
Boet efter HT Defta A/S v/Birgit Skovbo Jørgensen Olinemindesvej 30 8722 Hedensted og
Hermes Kreditforsikring Nyropsgade 45, 5.
1504 København V
Semaphor v/Tobias Fonsmark Trekronergade 147B 2500 Valby
Papyrex A/S Rugvænget 8-14 6100 Ringsted
Trico Firmatøj A/S Sjællandsgade 21 7100 Vejle
GSV Materieludlejning A/S Industrikrogen 18 2635 Ishøj
Værktøj ssalget v/Ame Christensen Bredgade 165 9700 Brønderslev
Johnson Diversey (tidl. Diversey Lever A/S) Teglbuen 10 2990 Nivå
Servial CC ApS Ramløsevej 59 3200 Helsinge
Per Aarsleff A/S, Åbybro Lokesvej 5 8230 Åbybro
Vognmand Erik Flemming Nielsen Svalebo 22A
38.957,50 kr.
70.833,56 kr.
91.284,38 kr.
98.837,32 kr.
169.643,13 kr.
107.985,38 kr.
1.156,26 kr.
150.093,13 kr.
6.375,00 kr.
61.620,71 kr.
763,75 kr.
-87-
in solidum
2750 Ballerup
58
//Vetted// og Henrik Madsen in solidum
Novodan Center Nordsjælland ApS Gydevang 18 3450 Allerød
38.873,56 kr.
59
60
Henrik Madsen
Henrik Madsen
Hotel Skuldelev Kro
Skuldelev
4050 Skibby
Unik Frederikssund Farver v/Leif Hedegaard Jernbanegade 13a 3600 Frederikssund
8.738,00 kr.
3.397,73 kr.
61
62
//Vetted// og Henrik Madsen in solidum
Henrik Madsen og Stig Nielsen in solidum
Radisson SAS Limfjord Hotel Ved Stranden 14-16 9000 Aalborg
Gundsø Beton ApS Holmevej 41 Gundsømagle,
3670 Veksø
13.471,66 kr.
30.986,25 kr.
63
Henrik Madsen og Stig Nielsen in solidum
Hotel Hillerød Milnersvej 41 3400 Hillerød
14.650,00 kr.
64
Henrik Madsen og Stig Nielsen in solidum
Hotel Orø Kro Bygaden 57, Orø 4300 Holbæk
2.512,00 kr.
66
//Vetted// og Lynæs Kro Henrik Madsen    v/Horst Wolff
in solidum    Frederiksværkvej 6
3390 Hundested
2.172,00 kr.
67    Søren Henrik Salbøl Hewlett Packard A/S    261.406,75 kr.
Advokat Jens Anker Rasmussen,
GI. Mønt 4
1117 København K
Erstatningerne vedrørende forhold 24, 26 og 41 forrentes med procesrente fra den 25. au­gust 2009.
De idømte erstatninger skal betales inden 14 dage.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *